Bye-bye, Beetle

  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle
  • Bye-bye, Beetle

Den opstod af en af historiens mest grusomme æraer, men den har været med til at sætte verden på hjul og gøre bilen almindelig. Volkswagen Type 1 udviklede sig til en af bilindustriens største succeser og har fået kælenavne og kærlighed verden over. I 2019 slutter produktionen af den moderne udgave af Boblen

Kvinden i lugen ved indkørslen til strandparken i Rockport, Texas, lyser op, da jeg triller op til hende for at betale de 5 dollars, det koster at få adgang til den sandklædte tange ud for den søvnige kystby. Hun smiler ikke stort, fordi jeg har sagt noget venligt. Jeg har ikke sagt et ord endnu, men et øjeblik senere er det klart, hvad der har fået hende til at stråle. Min Habanero-orange Beetle, som står næsten så strålende som den texanske eftermiddagssol.

”Jeg elsker den lille bil, og hvor er det en fantastisk farve,” er de første ord. Mine første ord er noget i retning med, at jeg har det på samme måde, men at jeg kører rundt i Texas, fordi vi skal til at sige endeligt farvel til Beetle. The Bug. Käfer. Boblen. Det er en form for æresrunde, en sidste chance for Beetle for at se solen, stranden og de store smil. I juli 2019 slutter produktionen af Beetle endeligt på fabrikken i mexicanske Pueblo. Den søde kvindes smil bliver til ærgrelse, mens vi snakker videre om først hendes veninde, som har en åben Beetle, så om stranden og de få besøgende på denne senefterårsdag, hvor temperaturen ligger på lune 23 grader.

Veninden burde der være nogle flere af. Måske hvis verden havde taget bedre mod den nyeste Beetle tilbage i 2011, så ville der også være en fremtid lige om hjørnet for det runde ikon. Men sådan har det ikke været, og for få kunder har ladet sig friste af friske kulører, det kække design og den rige historie, som følger Beetle, så derfor bliver der ingen afløser, når de sidste biler er monteret og skippet af sted fra Mexico til næste år. I Danmark er Beetle for længst udgået, mens den andre steder i Europa endnu fås som cabriolet. I USA er afskeden mere følelsesladet med både den lukkede og den åbne Beetle i Final Edition-udgaver.

Det er en æra, der slutter. Og den er som et tragikomisk teaterstykke, lige til at både græde og grine over. I 2019 vil det være 81 år siden, Hitlers ingeniører satte produktionsapparatet i svingninger i Wolfsburg, på fabrikken bygget til Boblen, som vi så kærligt kalder den i Danmark. Det er stoppet for længe siden i Wolfsburg, samlebåndet, men båndet med Boblen og dens efterfølgere, New Beetle fra 1997 og Beetle fra 2011, har kørt mindst et sted i verden konstant siden 1946. Årene fra 1938 til 2019 er som bilindustriens tidlige teenageår til en fremtid, hvor vi skal finde ud af, hvilken retning, bilerne skal tage – Boblen har været med hele vejen.

Volkswagen, made in USA

Fra Folkets Vogn til Retrotidens Egoistbil

Hitlers idé om en bil til folket, på tysk en Volkswagen, blev inspireret af amerikanske Fords succes med at udbrede T-modellen til flere samfundslag end bare de absolut øverste. Den nye Volkswagen skulle kunne transportere to voksne og tre børn med 100 km/t, uden at den måtte bruge mere end 7 liter benzin for hver 100 kilometer. Ferdinand Porsche, grundlæggeren af Porsche, blev i 1934 betroet med opgaven, som førte til Type 1, som gik i produktion i 1938. Kun et par hundrede biler blev skruet sammen, før fabrikken blev lagt om til produktion af krigsmateriel, og resten er historie, som man siger.

Den folkelige vogn kom tilbage på samme samlebånd efter krigen, og så startede folkeligheden for alvor. I 1946, under ledelse af det britiske overgangsstyre, begyndte Boblen sin rejse ud i verden, som den tog med storm. Den spredte sig fra Europa til Sydamerika og USA. Amerikanerne elskede den i efterkrigstiden for dens fornuftige omgang med benzin, og den lille boblebil med luftkølet boxermotor i bagenden blev foreviget i 60’ernes filmserie som Herbie The Love Bug, den retfærdige og menneskelige Beetle. Den blev et folkets vogn og et symbol på den bølge af kærlighed og alle-er-lige-mentalitet, der skyllede ind over USA og mange andre dele af verden i 60’erne og 70’erne. Peace, man. Fred mellem alle mennesker.

At et af tidernes største bilikoner er udtænkt af en gal og grusom mand, som har ansvaret for 2. Verdenskrig, utallige ugerninger og millioner af uskyldige menneskers liv, skal ikke ligge Boblen, New Beetle og Beetle til last. Innovationen som er Type 1, er i sidste ende stykker af metal og gummi uden menneskelige egenskaber, men skulle de tre biler have følelser eller tanker, så er de positive, rare og rummelige, er jeg 100 procent sikker på.

Boblen var med til at sætte almindelige menneskers hverdag, weekender og ferier på hjul, og den blev et frihedssymbol for alle lige fra bedsteborgerne til blomsterbørnene – den runde bil favnede så uendeligt vidt. Beetle er et fredssymbol, det modsatte af krig, hvilket er paradoksalt, når man tænker på, hvordan den opstod.

New Beetle, som Volkswagen besluttede sig for at navngive den første nye Beetle fra 1997, blev født i starten af retrotiden, hvor bilproducenterne tog sig kærligt af glorværdige tider ved at genskabe dem i nye biler. Chrysler PT Cruiser og 300, Fiat 500, Ford Thunderbird og Mini er nogle af de få børn af denne genskabelse, som Volkswagen fik til at forme sig med lynets hast i 1997 og fremefter. Men New Beetle skulle ikke være en Folkevogn med baghjulstræk og boxermotor til en hel familie, men en egoistbil til den enlige eller parret, som ikke havde noget imod at betale en højere pris end for den Golf, den var baseret på.

New Beetle var en sensation i 1997, men hvor Mini satsede på minidimensioner og gokartkøreegenskaber med genintroduktionen i 00’erne og vandt stort, blev New Beetle som en gammel hippie: den blev mainstream og komfortabel. Den var trang, blød og kørte ikke specielt godt, og end ikke en blomstervase og en sød kaleche med spoilerpukkel kunne rigtig hjælpe den, så frem mod dens endeligt i 2011 gik populariteten ikke i den gode retning.


Turbomotor og turbotøven

Der er langt fra den Beetle, som udgik af produktion i Tyskland i 1978 og i Mexico i 2003, til den tredje generation Beetle, som står og varmer sig i den dybrøde sol på stranden i Texas. De umiskendelige former, som kun en Beetle kan have, giver den stadig det folkekære og -nære, som alle husker den og dens fortid for, men Beetle nummer tre er en mere ”alvorlig” Beetle end de to første modeller. Det runde har kant, hvis det giver mening, og baglygterne fortæller næsten historien i sig selv. New Beetle var for rund og sød, så i 2011 skulle der mere dynamik og mere karakter ind i Volkswagens retromobil.

Jeg går rundt om den orange bil utallige gange, frem og tilbage, mens jeg tager billeder af den foran nogle af de store smukke strandhuse i regnbuens farver, som ligger på den anden side af kanalen fra stranden. Et par minutter er jeg alene, før en kvinde lægger mærke til, at jeg tager billeder. Om jeg vil op i ladet på hendes Chevrolet Silverado og tage billeder ovenfra? Er Texas den amerikanske stat, der køber flest pickups? Ja, selvfølgelig! Jeg er overrasket over, at hun ved, at Beetle udgår i 2019, så jeg spørger, om den ikke kunne være noget for hende, inden den forsvinder for altid. Nej, i Texas kører man altså pickup, og benzinen er jo billig. Det kan godt være, den kører så godt som præcist dobbelt så langt på en gallon benzin som hendes Chevy, men når benzinen koster under 4 kroner literen, så kan den lille tysker være nok så sød.

Billig benzin i USA har været med til at grave graven for Beetle. I løbet af fire-fem år er salgstallene for Beetle i USA bare dalet og dalet, og de godt 15.000 styk i 2018 er et usynlig tal i en statistik, hvor en pickup som Ford F-150 rammer flere end 800.000 enheder. For at Beetle skulle være forblevet noget spændende og interessant for os i Europa, skulle Volkswagen have udviklet den videre. Der er ikke sket meget siden 2011. Ingen ny retning, ingen hybrid og ingen frækkere og mere sportslig udgave. Det er som om, den blev godkendt af topledelsen til produktion, men så snart den kom på markedet, blev den glemt.

VIDEO – Premieren på T-Cross

Cruise med armen i karmen

Det er synd, at der er ikke er tænkt nye tanker for Beetle i lang tid, for selv denne mere voksne og mindre følsomme Beetle fra 2011 har charmen og genkendeligheden, der får mange til at smile og stille spørgsmål i løbet af de fem dage, jeg kører rundt i Texas på farveltur. Jeg ville gerne have baghjulstræk og en boxermotor i bagsmækken, men så virkelighedsfjern er jeg altså alligevel ikke, og den runde bil har faktisk rigtig gode gener, som gør den til en fornøjelse at cruise i.

MQB-revolutionen nåede ikke Beetle, inden den fik premiere i 2011, så det er ikke den nyeste platform fra den nuværende Golf, der ligger i bilen, men de ældre byggeklodser fra Golf nummer fem og seks. Den er stabil som en rigtig tysk bil, og den har det sikre og rare styretøj, der kendetegner en Volkswagen, og så er den så komfortabel som nogen ny bil i klassen, selv om Texas prøver at banke den synder og sammen med veje, der ikke har set vedligehold i årtier. Beetle tager den med ro, og det er også det, den gør bedst. Undervognen svarer ikke tydeligt tilbage, hvis jeg bliver frisk i min kørsel, og som de fleste amerikanske biler har den fået lov at køre med helårsdæk, som skriger om nåde ved selv mild kurvekørsel.

Jeg gemmer hurtigt de dynamiske ambitioner væk, hygger mig bag den opretstående forrude og smiler utallige gange over det lille Käferfach, handskerummet der åbner opad, og de runde instrumenter i det lille instrumenthus. Her er for strengt til en blomst i en lille sød vase, men her er til gengæld moderne nok med infotainmentsystem med Apple CarPlay og sportssæder, og nøglen kan blive i lommen, når jeg skal låse op og i, starte bilen på den lille forsølvede knap til venstre for gearvælgeren.

Intet andet sted i USA må man køre så hurtigt på landevejene som i Texas. 75 mph, 120 km/t. På en mørk landevej med et spor i hver retning. De lange afstande og tyndt befolkede områder skal kunne overstås hurtigt, men måske ikke ligefrem sikkert. De store pickups, mange af dem hævet flere meter over jordens overflade, overser den lille Beetle, selv om den råber højt med farve som en orange chili. I pressede situationer kalder jeg på hjælp fra 2-liters benzinmotoren, en motor med cirka 176 hk. Den svarer ikke altid så hurtigt, som jeg kunne håbe, for den virker til at være sat i verden mere for at spare på benzinen end at gøre det sjovt at bruge den. Gearkassen er selvfølgelig automatisk, men det er en sløv en med seks trin, og den er nærig med at give dem ud.

Jeg ender turen i Houston, hvor den startede, i den største by Texas og i de amerikanske sydstater, og her kan den kompakte bil sno sig problemløst gennem gaderne og udnytte huller i trafikken, mens de store pickups virker mere som klodsede containere på fire hjul. Fem dage har gjort mig både glad og trist. Glad fordi jeg har haft en fed tur i en bil, der har fået positiv opmærksomhed utallige gange og givet mig en god oplevelse, trist fordi det slutter lige om lidt for Beetle. Jeg håber, at rygterne taler sandt, og det måske alligevel kun er midlertidig dvale. Når Volkswagen har fået sine første ID-biler, bl.a. den der skal være en moderne Bus, ud på vejene, kan der blive plads til en elektrisk fortolkning af Boblen engang i 2020’erne. Og så vil den have baghjulstræk, som dengang for længe siden. Så jeg vælger at sige på gensyn, Beetle.