Designet bærer Volvo V60

  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60
  • Designet bærer Volvo V60

Når den første benovelse over designet har lagt sig, så er den nye V60 ikke på højde med de bedste i mellemklassen. Vi tester T6-udgaven med firehjulstræk og 310 hk på dens hjemmebane i Sverige

Design kan gøre alt for et mærkes image, og Volvo har fundet en styrke i et design, som er umiskendeligt Volvo, men samtidig så moderne og robust, at kunderne gerne forlader tyske mærker alene på grund af de svenske modellers udseende. Men i flere sammenligninger har vi her hos Blog om Biler oplevet, at der er svagheder i den svenske borg, og at de nye Volvo-modeller ofte mangler substans. Vi har højere forventninger til de nye modeller, fordi Volvo lægger op til, at vi skal have høje forventninger – og når man vil konkurrere på lige fod med Audi, BMW og Mercedes-Benz, så skal design bare være en af mange styrker.

Den nye V60, svenskernes stationcar i klasse med BMW 3-serie, er en af de smukkeste stationcars, og det gælder ikke bare for mellemklassen, men for hele markedet. Det er som om, en stationcar (eller sedan) med en længde på 460-475 cm giver de helt rigtige forhold for designerne, og mens en 3-serie Touring også er meget vellykket og har fornemme proportioner, så ser V60 dyrere og mere ”nobel” ud.

Nogle få timer bag rattet på spanske veje er en god introduktion til en bil for en motorjournalist, mens de timer også altid er en påmindelse om, at en bil kræver meget længere tid og kørsel på hjemlige veje for at give et mere retvisende indtryk. Mine første timer i V60 tog jeg i Malaga tidligere på året – den hjemlige test bliver mere hjemlig for V60’eren end mig, for jeg inviterer testbilen til Sverige, til øen Öland ud for den svenske østkyst. En hjemmebanefordel, måske?

VIDEO – SUV-luksus fra VW og Volvo


Behovet for 310 hk er lille

Sverige har veje, som jeg virkelig savner i en stor radius rundt om København, og man kommer ud på dem allerede kort efter Øresundsbroen er klaret. Det er veje med god plads, og efter en times tid tynder det så meget ud i bilerne, at der er plads til at lade Volvo’en strække benene, som man siger. Men det ville være dumt at hidkalde alle 310 hk fra 2-liters T6-motoren, for fartgrænserne er mange steder lave, og faste kamerafælder gør det også meget hurtigt rigtig dyrt.

Når der er så få biler, er der ikke behov for brede og dyre motorveje, og derfor foregår de godt 400  kilometer mellem København og Öland skiftevis på landeveje med et eller to spor, motorveje og gennem mindre byer.

Når en tosporet landevej snævres ind til en bane, har jeg kortvarigt brug for, at motoren kommer op i omdrejninger og sparker fra sig. I T6’eren har den firecylindrede benzinmotor både kompressor og turbolader for at gøre op for motorens ”spinkle” slagvolumen. I klassen omkring 300-350 hk har de tyske konkurrenter stadig en større motor med seks cylindre, og det er konstruktion, jeg savner i V60’eren. Det er ikke så meget lyden, som det er motorens respons og trækvillighed. Jeg forventer en mere harmonisk oplevelse i denne klasse, og jeg forventer i hvert fald også, at en motor med 310 hk føles stærk. Ikke brutal, men stærk og overlegen. Automatgearkassen har otte trin, og skiftene er usikre, og ofte leveres de for brutalt og efter for lang betænkningstid, så det føles stressende at udnytte motorens potentiale. Det potentiale føles som 250-275 hk, ikke som 310 hk.


Højere komfort end i V90

Der er konstant udvikling af den platform, Volvo bruger i modellerne fra S60/V60 og opefter, siden svenskerne kom ud med den i XC90 i 2015. V60 er på flere måder mere raffineret end V90, og affjedringen i denne V60 med 19” fælge er afstemt med bedre komfort og færre små irriterende bevægelser end i den større stationcar. Volvo flytter sig med andre ord, og som V90-ejer må man derfor affinde sig med ikke at køre en stationcar så raffineret som den nye, mindre og billigere V60.

Isoleret set fungerer V60-affjedringen med den elektroniske, justerbare Four C-undervogn (17.481 kr.) og affjedringskomforten  derfor tilfredsstillende. I sammenligning med de bedste konkurrenter kan V60 desværre ikke indfri de høje forventninger, og der er en klasseforskel, når den står overfor især Mercedes-Benz C-Klasse. En C-Klasse, og sågar også den 3-serie, der er på vej ud, sitrer ikke i undervognen på jævn vej, som V60’eren gør det.

Køreegenskaberne er mere af samme skuffe. Der mangler simpelthen en balance i undervognen, så det er ikke fordi V60 virker mere end lige tilpas ved hurtige retningsskift og gennem kurver på de smalle veje, Öland er dækket af. Den svenske stationcar minder i sin opsætning om Audi A4, så det at køre giver ingen spænding, og jeg holder hurtigt op med at jagte rundt efter de sjove veje. Firehjulstrækket, som T6’eren altid leveres med, sørger udelukkende for øget vejgreb og har ingen aktiv momentfordeling, som kunne afhjælpe understyring eller gøre V60’erens bagende mere medstyrende.

Hvad virker, hvad virker ikke? – Volvo V90 Cross Country T5 AWD Ocean Race


Infotainmentsystemet trænger til fornyelse

Volvo lokker kunderne ind i folden med det flotte eksteriørdesign, og mit gæt er, at mange kunder er klar til at skrive under på købet, eller nok nærmere leasingaftalen, når de åbner fordøren og allerede inden prøveturen har været på tale. Nordisk minimalisme og kvalitetsmaterialer hersker i kabinen, og det er mere interessant at opholde sig i V60 end i A4, hvis man har bare lidt til overs for indretning og sammenhængen mellem materialer.

Den godt og vel 9” store skærm i portrætformat, som er den centrale del af førerpladsen, har stort set ikke udviklet sig siden XC90 kom på markedet i 2015, og netop portrætformatet gør, at 9” tommer kommer til at virke som en lille størrelse. Der er en hovedmenu med to menuer for opsætning på hver sin side af hovedmenuen, og man skal swipe til højre og venstre for at komme til dem. Ikonerne er meget små, og der er i særklasse mange af dem. Den største fejl ved systemet er, at skærmen enten tøver eller ikke opfatter at man trykker på den – og at selv reguleringen af temperaturen i kabinen kræver flere tryk. Jeg kan ikke anbefale, at man betjener infotainmentsystemet og diverse opsætninger under kørslen, og jeg forstår ikke budskabet fra Volvo. De sikreste biler i verden med et distraherende, kompliceret betjeningssystem, fordi designminimalisme er vigtigere. Det harmonerer slet ikke.

Forbruget er for højt  

V60 har mere plads i bagagerummet og på bagsædet end 3-serie Touring og C-Klasse stationcar, og kabinen virker i det hele taget mere luftig end i de tyske modeller. Som nævnt er materialerne sammenhængende på tværs af kabinen, interessante og lækre, og i den testede Inscription-udgave er der skruet op for mængden af krom, som enten pynter eller forpester, alt efter hvem man er. Den billigere Momentum-version er mere afdæmpet og mindre pyntet, og udstyrsmæssigt kommer den også med stort set alt det, man forventer af en bil i premiummellemklassen, men V60 T6 AWD kommer ikke som de svagere motorer med Momentum-udstyr. LED-forlygter, læderindtræk, el-betjent bagklap, 19” alufælge og meget mere er standard i T6’eren, der har en listepris på 777.180 kr., omkring 300.000 kr. mere end basismodellen med D4-dieselmotoren med 190 hk og Momentum-udstyr. Så er den middelmådige motor også betalt. Beskatningspriserne for firmabilister er i øvrigt pt. under opdatering, så kontakt forhandleren, hvis du er på udkig.

Efter en uge i V60 med besøg i det svenske viser kørecomputeren cirka 10,5 km/l. Jeg har udnyttet meget få af de ressourcer, den firecylindrede benzinmotor kan stille med, og derfor er det forbrug helt ude af proportioner. Det er ikke godt nok, Volvo. Designet kan få kunderne til at tilgive meget, og de fleste vil også vælge billigere modeller med færre hestekræfter, og det kan jeg også kun anbefale. V60 er en lækker bil, men den er ikke bilen, der sammenlagt er på højde med de tyske konkurrenter.

6.5

KARAKTER

6.5 /10

Plus

  • Design, pladsforhold, materialekvalitet, sæder, sikkerhedsudstyr,

Minus

  • Styretøj, affjedringskomfort, infotainmentsystem, betjening, motor, gearkasse