Dieselbiler solgte lige så godt i 2018 som i 2017

  • Dieselbiler solgte lige så godt i 2018 som i 2017
  • Dieselbiler solgte lige så godt i 2018 som i 2017
  • Dieselbiler solgte lige så godt i 2018 som i 2017
  • Dieselbiler solgte lige så godt i 2018 som i 2017
  • Dieselbiler solgte lige så godt i 2018 som i 2017
  • Dieselbiler solgte lige så godt i 2018 som i 2017
  • Dieselbiler solgte lige så godt i 2018 som i 2017

Salget af nye biler i Danmark i 2018 var på næsten præcis samme niveau som året før – og andelen af dieselbiler har heller ikke ændret sig, på trods af vedvarende negativ omtale. Mest solgte bil i 2018 blev Peugeot 208

De Danske Bilimportører har gjort tallene for salget af nye personbiler i 2018 op, og de foreløbige (og forventet ret så præcise) tal viser, at vi købte 218.498 nye biler i det forgangne år. 2018 er på den måde lige i hælene på 2017, hvor der blev solgte 221.786 biler – en nedgang på 3.288 biler, som svarer til et minus på 1,5 procent. Den største forskel finder vi i årets sidste måned. December 2018 lå med 13.912 nye biler cirka 2.600 styk under december 2017. 2017 lå på samme måde en smule under rekordåret 2016.

Negativ omtale har ikke altid en negativ effekt. Dieselbiler og dieselmotorer var i 2018 under konstant pres som problematiske og miljømæssigt uforsvarlige. Og mens problemerne i meget høj grad er virkelige, når det kommer til dieselbiler med nogle år på bagen, er mange nye dieselmotorer mere “renlige” end små benzinmotorer med turbo, som kører uden partikelfilter. Men andelen af dieselbiler lå i 2017 på præcis samme niveau som i 2017, oplyser De Danske Bilimportører. Andelen af nye personbiler med dieselmotor endte på 33 procent, og baggrunden er hverken overraskende eller problematisk: jo større biler, jo mere typiske er dieselmotorerne, og de store biler kører typisk som firmabiler, hvor forbruget og CO2-udledningen fylder meget i regnskabet. En moderne dieselmotor overgår stadig stort set alle benzinmotorer på den konto.

Benzinbilerne endte med en andel på 61 procent, og det giver et hul på cirka 6 procent op til de 100 procent, som lukkes af hybrider, plugin-hybrider og elbiler. Hybridbiler som Toyota Auris står for den største del, nemlig 4 procent (8.716 biler), mens plugin-hybriderne (med Kia Niro i front) står for 1,4 procent (3.128 biler). Elbilerne står for de resterende 1.545 biler, som svarer til 0,7 procent. I 2017 blev det til 7.004 hybridbiler, 620 plugin-hybrider og lige under 700 elbiler – salget af elbiler er dermed fordoblet i 2018, muligvis med baggrund i usikkerheden om en eventuel stigning i afgifterne, som blev udsat sidst på året.

Den mest solgte bil i Danmark i 2018 blev den franske mini Peugeot 208 – imponerende i forhold til, at bilen ikke er opdateret siden 2015, og at en helt ny 208 bliver præsenteret indenfor de kommende måneder. Peugeot nåede op på 8.800 styk af 208’eren i 2018. På plads nummer to rykkede Nissan Qashqai ind med 7.742 styk, mens Volkswagen besatte plads nummer tre og fire: Golf blev nummer tre med 6.209 biler, Polo nummer fire med 5.458 styk. Plads nummer fem er Citroën C3 med 5.163 biler, og plads seks er Toyota Yaris med 5.015 styk. Selv om mikrobilerne faldt fra en markedsandel i 2017 på 18 procent til 11 procent i 2018, så nåede Volkswagen at sælge 4.956 styk af sin Up i 2018.

Dieselmotoren? Den kan vi ikke undvære