Facelift og kraftig turbomotor til Honda HR-V

  • Facelift og kraftig turbomotor til Honda HR-V
  • Facelift og kraftig turbomotor til Honda HR-V
  • Facelift og kraftig turbomotor til Honda HR-V
  • Facelift og kraftig turbomotor til Honda HR-V
  • Facelift og kraftig turbomotor til Honda HR-V
  • Facelift og kraftig turbomotor til Honda HR-V
  • Facelift og kraftig turbomotor til Honda HR-V
  • Facelift og kraftig turbomotor til Honda HR-V

Med en mere prangende grill i krom og LED-lygter både for og bag er HR-V klar til at møde et altid stigende antal nye konkurrenter – og en 1,5-liters turbomotor vil i 2019 give betydeligt flere kræfter

Honda HR-V er den eneste med et ‘magisk’ bagsæde, hvor bagsædehynderne kan stilles på højkant og give plads til flyttekasser, store planter eller en cykel, og den japanske mini-SUV har mange af ingredienserne, som køberne i klassen går efter (rummelighed, høj kørestilling, moderne indretning). Men i Danmark har HR-V’s Magic Seat-bagsædesystem ikke gjort det store for salget, og i klassen er det billigere modeller som Peugeot 2008, Renault Captur og Suzuki SX4, der for alvor opnår gode salgstal.

Bagsædet bevarer sin magi i HR-V årgang 2018, men kunderne skal fremover lokkes til med et moderniseret design, som omfatter en ny grill med en stor kromvinge, et dybere luftindtag derunder og mulighed for LED-forlygter for og bag. Der sker faktisk også noget, når det kommer til SUV’ens møblering: forsæderne har en ny form med forbedret støtte, som især skal kunne mærkes omkring skuldrene. Et nyt infotainmentsystem med Apple CarPlay runder den synlige del af faceliftet af. Gemt i hulrummene i HR-V er der nu langt mere støjabsorberende materiale, og de dyrere versioner vil, som noget usædvanligt i klassen, være udstyret med et aktivt støjreducerende system, som via to mikrofoner overvåger støj i kabinen. Gennem højttalerne sendes så toner med en anden frekvens, som ophæver støjen.

Civic diesel – når motoren er god, timingen forkert

Turbomotoren fra Civic og CR-V

Benzinmotoren på 1,5 liter med 130 hk og 155 Nm husker vi som en støjsender, så den vil uden tvivl få gavn af den aktive støjreduktion. Den momentsvage motor med manuel gearkasse eller trinløs CVT står alene i brochuren frem til foråret, men så sker der noget: den får selskab af en opdateret 1,6-liters dieselmotor med 120 hk og en kraftig benzinmotor. Fans af HR-V, som indtil videre har fravalgt den japanske model på grund af manglende kræfter, kan se frem til 1,5-liters turbomotoren fra Civic og den nye CR-V. Benzinmotoren yder i Civic 182 hk, i CR-V 190 hk, men Honda taler endnu ikke om tallet for motoren i HR-V.

Der er endnu ikke fastsat en dato for den danske introduktion af den faceliftede HR-V. Den nye udgave af den større CR-V lanceres hos forhandlerne i starten af efteråret.

Ford sadler om – Mondeo Hybrid på vej til Danmark