Et friskt indspark fra Hyundai

  • Et friskt indspark fra Hyundai
  • Et friskt indspark fra Hyundai
  • Et friskt indspark fra Hyundai
  • Et friskt indspark fra Hyundai
  • Et friskt indspark fra Hyundai
  • Et friskt indspark fra Hyundai
  • Et friskt indspark fra Hyundai
  • Et friskt indspark fra Hyundai
  • Et friskt indspark fra Hyundai

Hyundai Kona er farverig, men på de fleste områder også en ”voksen” mini-SUV med rigtig meget kørende for sig. Test af basismotoren med 120 hk i topvarianten Premium

Hyundai tager oftest den sikre vej med sine biler. Kontroversielt design overlader koreanerne til franskmænd og japanere, men den nye Kona nærmest råber på opmærksomhed med sin store grill, de opdelte forlygter og nok pynt og beskyttelse på karrosseriet til at plastproducenteren gnider sig i hænderne. Den koreanske mini-SUV vil ikke være venner med alle og enhver, men det behøver den heller ikke, for der er efterhånden kunder nok til den bilklasse til at også en bil med opsigtsvækkende design kan få succes.

Testbilen i den lysende gule lak, Acid Yellow, får mange blikke med på vejen, men hvad tilskuerne tænker, ved jeg selvfølgelig ikke. Jeg springer rundspørgen over og kommer i stedet med min egen holdning. Da jeg i december første gang prøvede Kona, synes jeg, designet var rodet og for ambitiøst, men jo flere af dem, jeg ser, jo bedre virker designet for mig. Den gule lak? Den er hidsig, og den nedtonede blå (Ceramic Blue) eller bare sølv (Lake Silver) er nok til, at Kona stadig skiller sig ud.

Når søstermærkerne Hyundai og Kia laver biler i samme klasse, er det som regel med samme teknik. Tænk i30 og Cee’d. Kona og Kia Stonic har derimod kun det til fælles, at de begge fås med den trecylindrede benzinmotor, 1,0 T-GDI, med 120 hk – i Stonic er den modellens stærkeste motor, i Kona den svageste. Kona fås med firehjulstræk og en 1,6-liters benzinmotor med 177 hk, og mens jeg ser frem til at prøve den høje effekt, så er testeksemplaret udstyret med den trecylindrede med 120 hk og 172 Nm.

Hyundai rækker langt – den nye Kona Electric kan køre op til 470 km på en opladning

Harmoni vinder over sløvhed

I en industri, som er ved at være fyldt til bristepunkt med motorer med tre cylindre, er T-GDI’eren en af de mere kultiverede og mindst støjende. Den er, i mangel af bedre ord, rar at høre på, aldrig påtrængende. Jeg tilskriver delvist de gode manerer, at Kona er godt støjisoleret – eksempelvis i forhold til Stonic. Hvad den har i harmoni og gangkultur, den lille motor, mangler den, når vi taler om kræfter. Jeg oplever kræfterne harmoniske, den manuelle gearkasse fint afstemt, men der er konkurrenter med færre hestekræfter, der sparker hårdere fra sig. 0-100 km/t forløber også forholdsvis sløvt med 12 sekunder. Kører man meget på landevej eller motorvej, tror jeg dog på, at man i stedet vil glæde sig over, at motoren og bilen føles i harmoni.

Den måde Kona kører på, er også harmonisk. Den trækker hverken for meget i den sportslige eller den komfortable retning, men klarer sig helt udmærket på begge områder. Styretøjet er i den gode ende af klassen med en passende vægtning, og undervognen er bare klart bedre end i Stonic. Den testede Premium har 18” hjul, men det er meget få gange i løbet af testugen, at jeg tænker negativt om komfort, og kontakten med vejen er også på plads. Der er forskel på affjedringen mellem Kona’erne, og den stærkere 1,6 T-GDI har en dyrere og mere kompleks bagaksel med multilink-hjulophæng, men 1,0 T-GDI klarer sig godt med en billigere type ophæng.    

Soliditet, plads og udstyr

Den sprælske farve på selerne, omkring ventilationsdyserne og startknappen, i syningerne i rattet, på sæderne og endelig i rammen omkring gearstangen virker legesygt – og opkvikkende på en gråvejrsdag – men der er intet legesygt over samlekvaliteten. Kona er solid i en grad, der ikke gælder konkurrenter som Opel Crossland X, Citroën C3 Aircross eller Renault Captur, og mens designet ikke på samme måde er et hade-elske-tema her i kabinen, så er der blød plast og masser af udstyr at glæde sig over.

Premium-modellen er proppet til randen med udstyr. Et lydanlæg fra amerikanske Krell med højt niveau, et klart head up-display (på glasplade), infotainmentsystem med 8” skærm og navigation, LED-forlygter, blind vinkel-assistent, bakkamera, elektrisk justerbar lændestøtte, regnsensor, nøglefri adgang og start – Premium-versionen leverer på de fleste parametre, men prisen uden metallak ryger på den måde også op i 253.975 kr. Til den pris virker motoren for svag, og Trend-modellen til 30.000 færre kroner står med samme motor og også veludstyret, selv om LED-forlygterne og head up-displayet ryger på ekstraudstyrslisten og infotainmentsystemet går ned i skærmstørrelse til 7”. Det bedste er, at basismodellen Life til 183.975 kr., igen med samme motor, kommer med fartpilot, varme i rat og forsæder, (kunst-)læder på rat og gearknop, Bluetooth, aircondition, elruder i alle fire døre, automatisk nødbremsesystem, DAB-radio og vognbaneassistent.

 

VIDEO: første tur i Hyundai Kona

 

7.5

KARAKTER

7.5 /10

Plus

  • Meget fin samle- og materialekvalitet, højt udstyrsniveau, harmonisk motor, fine køregenskaber, udmærkede pladsforhold, meget sikkerhedsudstyr som standard, gode motorvejsegenskaber

Minus

  • Motor til den sløve side, høj pris for topmodellen, ingen adaptiv fartpilot (endnu), udsyn