Grandland X med 177 hk har styrken

  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken
  • Grandland X med 177 hk har styrken

Den tyske kusine til Peugeot 3008 råber ikke højt, når det kommer til design – til gengæld er det en vellykket bil til en god pris. Test af den nye topmodel med 2-liters dieselmotor og 8-trins automatgear til 410.000 kr.

Peugeot har ramt plet med sin nye 3008. Den franske SUV tiltaler med et design, der skiller sig ud, en fantastisk kabine med et mindst lige så selvstændigt design som på bilens ydre, og ikke bare motorer, sikkerheden og køreegenskaber passer, men også priserne. I skyggen af den franske succes står dens tyske kusine, Opel Grandland X, som med mere ”roligt” design og en langt mere klassisk indrettet kabine går efter et mere traditionelt publikum.

Der er meget værre ord at bruge om en bil end klassisk og rolig, og de to skal heller ikke misfortolkes som kedelig i SUV’ens tilfælde. Mens jeg ser den mindre Crossland X som en både kedelig og underligt proportioneret bil, og Insignia som et flagskib i for stort format med mindre spænding i linjerne end den gamle model, så ser jeg Grandland X som elegant og flot.

Opels SUV med franske gener har fået flere nye motorer. I den lave ende af modelprogrammet erstattes 1,6-liters dieselmotoren af en ny 1,5’er, og i modsatte ende er en 2-liters dieselmotor med 177 hk og en ny 8-trins automatgearkasse dukket op som topmodel – i hvert fald frem til en plugin-hybrid med benzinmotor og mange flere kræfter får premiere. Mere sparsomt ser det stadig ud for kunder, som gerne vil køre med benzinmotor i Grandland X. Der er fortsat kun en 1,2-liters turbomotor med 130 hk, som trods størrelse og ydelse faktisk er et godt match for bilen, men jeg kunne godt se den Peugeot-Citroëns 1,6-liters turbomotor med 165-180 hk i den Opels SUV.

Mens vi venter på, at der kommer mere benzin i blodet hos Opel, så er der flere gode grunde til at teste den nye dieselmotor med 177 hk. For 410.000 kr. plus levering får man de 177 hk, automatgear og en masse udstyr i Grandland X 2,0 Turbo D Innovation. Den tilsvarende Peugeot 3008 med samme motor og samme gearkasse koster 50.000 kr. mere, så det i sig selv er en rigtig god start. En anden af klassens bestsellers er Volkswagen Tiguan, og med 190 hk og firehjulstræk, som Grandland X godt nok ikke kan udstyres med, koster 140.000 kr. mere, og så begynder Opels SUV at ligne et rigtig godt tilbud.

Vil man have firehjulstræk i en lignende bil, så byder den faceliftede Kia Sportage sig til med 2-liters diesel med 184 hk og brændstofbesparende mildhybrid-system – med firehjulstræk og manuel gearkasse til 400.000 kr., med firehjulstræk og automatgear til 430.000 kr., så Opel står ikke med et exceptionelt tilbud, men et der på papiret virker overbevisende. Om tilbuddet så også virkelig er attraktivt, har denne test til formål at finde ud af.

Sportage mangler det sidste for at nå til tops

Klassisk, men ikke kedelig?

En kabine med et sprælsk design, sjove former eller spændende paneler og farver hører Peugeot 3008 til, og det samme gælder også den digitale instrumentering. I Grandland X er instrumenterne helt klassiske, runde med visere, og så finder man en mindre skærm mellem dem til at aflæse forbrug, navigationsanvisninger og andre vigtige ting. Men den klassiske opbygning betyder også, at det er mere lige til at betjene, og jeg foretrækker selv en indretning som Opels, hvor klimaanlægget er noget der betjenes med simple drejeknapper og ikke på en skærm i en undermenu.

Kabinen er helt sort-i-sort, og lyse syninger i læderet på rattet, i bunden af midterkonsollen og på sæderne får den ikke til at sprudle. Materialerne er udmærkede, og de ergonomiske Aktion Gesunder Rücken-sæder (AGR, en tysk organisation som forsker i ryglidelser) med læder, ventilation og siddehynde som kan forlænges til 30.000 kr. er hver en krone værd.

Grandland X kører hverken direkte spændende eller direkte kedeligt, men besidder i stedet en god opsætning med en høj grad af komfort og en passende mængde intensitet i køreegenskaberne. Opel har ikke prøvet at gøre styretøjet hurtigt eller givet den en hård undervogn, for at den ikke skal krænge i sving. SUV’en kører simpelthen fortrinligt, har en fin affjedring, og så er jeg ret imponeret over det lave støjniveau og god retningsstabilitet, som gør den rummelige bil stressfri at køre, om det er korte eller lange ture.

Firehjulstræk er ikke bagt ind i platformen fra Peugeot-Citroëns side, og det har Opel ingen kontrol over, og det bliver først tilgængeligt i den kommende plugin-hybrid, hvor baghjulene via en eller flere elmotorer kobles til for at skabe træk på alle fire hjul. Man skal ikke forvente en bil, der kan klare store mudderhuller, men en bil tilføjet endnu mere stabilitet. Som det er lige nu, kan man tilkøbe Grip & Go Intelligrip-systemet med fem ESC-indstillinger, så man kan tilpasse antispin og ESC til underlag som sne, almindelig vej eller let terræn. Det koster 4.000 kr. og kommer sammen med med helårsdæk, men som det står med småt i prislisten, medfører Grip & Go, på grund af bl.a. dæk med højere rullemodstand, et højere forbrug på op til 1,7 km/l, og det kan gøre bilen dyrere.

Fremtidens Opel er skarpere og frækkere (og giver penge i kassen)

Er den nye motor en god nyhed?

Grandland X kommer op på et højere niveau med den nye 2-liters diesel, og det er både selve motoren og den medfølgende gearkasse, der hjælper den på vej. En betydeligt større motor og automatgearkassen gør den 225 kilo tungere end basismodellen med 130 hk, men 1.575 kilo i køreklar stand gør ikke topmodellen til en tung bil. En Volvo XC40 T3 med tre cylindre og manuel gearkasse stort set det samme, og jeg ved ikke, om svenskerne bruger mere solidt stål, men det viser, at Grandland X 2,0 Turbo D vægt i et andet lys. 225 kilo giver klart mere vægt på forakslen, for forøgelsen ligger i bilens forreste del, men som jeg allerede har været omkring, så kører den tyske SUV både sikkert, stabilt og fint gennem svingene.

2-liters dieselmotorer er udbredt til i de fleste biltyper og -størrelser, og man kan være nok så pessimistisk omkring dieselmotorer lige nu, men eksemplaret jeg har med at gøre her viser, at der er berettigelse for dieselmotorer i større biler. Så længe de selvfølgelig overholder og lever op til strenge emissionskrav. Forbruget er den store faktor, der stadig gør en dieselmotor interessant i  eksempelvis en SUV som Grandland X. Testbilens lave samlede kilometertal på under 500 kilometer, da jeg begyndte testen vil gøre, at gennemsnitsforbruget på 15,1 km/l (med de nævnte helårsdæk) under forholdvis hårdt brug på motor- og landevej, vil forbedre sig. Den seneste Kia Sportage med manuel gearkasse og benzinmotor med præcis samme 177 hk, jeg testede for nylig, var heller ikke kørt til, men havde svært ved at levere mere end 10 km/l. Tænk over det, når der tales CO2-udledning.

Fra bredere dieselsnak tilbage til denne diesel-SUV, der har berettigelse på grund af lavere forbrug – og fordi den har masser af anvendelige kræfter, en blød og fjern motorgang og en for Opel usædvanligt god gearkasse. Gearkassen udligner hvad der måtte være af tøven fra turboladeren, før de 400 Nm er helt kampklar fra 2.000 o/min, og der skiftes meget villigt mellem gearene ved selv lette speedertryk. Det er ved at være en usædvanlig ting i mange biler, hvor automatgearkassen er programmeret til at jagte højeste gear hele tiden og først skifte ned, når man tramper på speederen.

Ved 50 km/t kører motoren med højere omdrejninger, end jeg ville forvente, og gearkassen skifter maksimalt op i 4., ofte faktisk kun i 3. Det giver hurtig adgang til kraftoverskuddet, men jeg vælger flere gange at skifte til 5. via gearvælgeren, og her virker motoren til stadig at køre optimalt uden at grovtrække. Jeg kan ikke direkte vurdere en troværdig forskel i forbruget mellem 3. og 4.-5. under testen, så det får ikke lov at trække hverken op eller ned.

Ny benzinmotor i Opel Insignia

Er den pengene værd?

Komforten og kraftoverskuddet med den nye motor gør helt klart Grandland X mere attraktiv, og som underspillet luksusbil i forhold til sin franske kusine, får man meget for 410.000 kr. Jeg kan finde enkelt huller i Innovation-udstyrsniveauet, som jeg gerne så som standard i denne prisklasse: bakkamera og adaptiv fartpilot. Opel kører med overskuelige priser på ekstraudstyr, så bakkamera fås enten separat til 6.000 kr. eller i pakke til 20.000 kr. (delvist automatisk parkering og 8” touchscreen med navigation som erstatning for 7” uden), mens adaptiv fartpilot koster 7.000 kr. (kun til dieselbiler med automatgear).

18” alufælge, ekstra-tonede ruder bagtil, varme i forsæder og rat, aut. klimaanlæg med to zoner, regnsensor, nøglefri adgang og start, el-bagklap med sensor under kofangeren, fjernlysassistent, aut. nødbremse, sporassistent, p-sensorer for og bag, Apple CarPlay og Opel OnStar (nødopkald og personlig assistent) er standard.

Den nye motor rangerer 55.000 kr. over den anden dieselmotor i modelprogrammet, der frem til markedsintroduktionen stadig er en 1,6’er, med 120 hk og automatgear. 57 hestekræfter mere er en stor forskel, men jeg kan forstå, hvis man stejler over 55.000 kr. Kraftoverskuddet er fremragende i den nye topmodel, men det er ganske udmærket med den mindre motor, så imponerer det ikke, at man kan trække 2 tons på krogen med 2,0’eren, og kun 1.200 kilo med 1,6’eren, får man også en velkørende og pæn SUV med den motor.

8.5

KARAKTER

8.5 /10

Plus

  • Kultiveret og stærk dieselmotor, god gearkasse, rummelig kabine, regulært og stort bagagerum, solidt design, overskuelig og funktionel kabine, meget komfortudstyr, fantastiske sæder (ekstraudstyr), god affjedringskomfort, roligt og velafstemt styretøj, fornuftig pris, lav vægt, må trække 2 tons

Minus

  • Adaptiv fartpilot og bakkamera koster ekstra, fås ikke med firehjulstræk, kører i lavt gear i byen, ikke alle materialer i kabinen virker lækre, Opel mangler en stærk benzinmotor i Grandland X, basisversion mangler sikkerhedsudstyr