Leon ST på leasing – fra 2.795 kr. om måneden

  • Leon ST på leasing - fra 2.795 kr. om måneden
  • Leon ST på leasing - fra 2.795 kr. om måneden
  • Leon ST på leasing - fra 2.795 kr. om måneden
  • Leon ST på leasing - fra 2.795 kr. om måneden

Seat åbner igen for privatleasing af Leon ST, og den spanske stationcar fås til 2.795 kr. om måneden efter en udbetaling på 4.995 kr. Selv om prisen er lav, er der tale om en veludstyret model med 130 hk

Privatleasing er kommet tilbage som en mulighed for danskere, som vil kende flest mulige udgifter til bilen. Seat er et af de mærker, som igen er klar med privatleasing, og det første tilbud fra importøren af det spanske mærke er bestemt værd at se nærmere på. Bilen i fokus er spaniernes stationcar i Golf-klassen, Leon ST, og den kommer i to udstyrsvarianter, Style Limited og FR Limited, som begge har en topmoderne benzinmotor på 1,5 liter med cylinderfrakobling og 130 hk.

Leon ST 1,5 TSI Evo Style Limited har et solidt standardudstyr med metallak, adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse, fulddigital instrumentering, p-sensorer bag, infotainmentsystem med 8″ touchscreen, automatisk klimaanlæg, elektronisk håndbremse, varme i forsæderne, 16″ alufælge, regnsensor, dobbelt bund i bagagerummet og læder på rat og gearknop.

Leon ST 1,5 TSI Evo FR Limited kører med stort set samme standardpakke, dog er fælgene erstattet af 17″, og dertil kommer FR-interiør og -eksteriør med unikke detaljer, LED-forlygter, sportsaffjedring, navigation, Full Link (bl.a. Apple CarPlay), sportssæder og Drive Profile (køreindstillinger).

Om man vælger Leon ST Style Limited eller Leon ST FR Limited på privatleasing, så er udbetalingen den samme – 4.995 kr. Style-versionen koster 2.795 kr. om måneden, FR-udgaven 3.095 kr. om måneden.

I begge tilfælde inkluderer den treårige kontrakt 15.000 km om året, som vil kunne udvides med flere inkluderede kilometer mod ekstra betaling. Den samlede betaling efter tre år er for Leon ST Style Limited 105.615 kr. (bilens listepris er 224.990 kr. inkl. levering), mens Leon ST FR Limited ligger lidt højere med 116.415 kr. (listeprisen er 244.990 kr.

Tarraco – et nyt flagskib fra Seat