Lille Jaguar, stort facelift

  • Lille Jaguar, stort facelift
  • Lille Jaguar, stort facelift
  • Lille Jaguar, stort facelift
  • Lille Jaguar, stort facelift
  • Lille Jaguar, stort facelift
  • Lille Jaguar, stort facelift
  • Lille Jaguar, stort facelift
  • Lille Jaguar, stort facelift
  • Lille Jaguar, stort facelift
  • Lille Jaguar, stort facelift

XE er den mindste model fra Jaguar, men den er samtidig en af de skarpeste biler i segmentet. Sedanen får nu et facelift med ny front, fornyet kabine og mere udstyr som standard

Jaguar-Land Rover er i krise. Den indisk ejede bilkoncern har godt nok været i stand til at gå fra omkring 240.000 solgte biler på verdensplan i 2011 til over 600.000 i 2017, men Storbrittaniens hovedløse Brexit-strategi og faldende salg i 2018 gør at Jaguar-Land Rover må fyre og skære ned på udviklingsbudgettet.

De ændringer kommer tydeligvis for sent til at påvirke faceliftet af Jaguar XE, som netop er offentliggjort. Den mindste model fra mærket har fået en omfattende opgradering, som giver et skarpere design, ude som inde.

Forlygterne er helt nye og mindre, og fuld-LED er nu standard på alle XE – slut med udgaver, som kører rundt med gullige halogenforlygter. Baglygterne er også skrumpet en smule og har fået nyt design, og kofangerne for og bag viser nyt og mere skulpturelt design.

Kabinen var så absolut den del af XE, der trængte til den største overhaling. Her har Jaguar sat ind med både nyt design og teknologiske lækkerier. Det nye infotainmentsystem med 10″ touchscreen, den digitale instrumentering (12,3″ display) og det lækre rat stammer fra elbilen I-Pace, og som i Range Rover-modellerne er der nu en smukt integreret touchscreen til klimaanlægget. XE er den første i segmentet med digitalt bakspejl, som konstant viser live-video optaget bag bilen.

Hvorfor vælge F-Pace, når man kan få XF Sportbrake?

Kunstig intelligens kender dine indstillinger

Så vidt vi ved, er Smart Settings-systemet også en nyhed i klassen: Smart Settings bruger kunstig intelligens til at lære hver førers foretrukne indstillinger af spejle, sæder, klimaanlæg og lydanlæg – selv om en anden har kørt din XE, ved bilen med andre ord, at du skal høre P4 på høj volumen og have temperaturen indstillet på 22 grader, når du sætter dig bag rattet.

Den sekscylindrede benzinmotor i XE afgik ved døden sidste år, da de nye brændstof- og emissionsnormer var på vej, og faceliftet bringer ikke den herlige V6’er med 340/380 hk tilbage. Det er fire cylindre eller intet, men til gengæld kan man vælge mellem to styrker af Ingenium-benzinmotoren: 250 eller 300 hk. Det vil så også sige, at benzinmotoren med 200 hk er udgået.

Ingenium-dieselmotorerne på 2 liter vil også komme i flere styrker, men indtil videre er der kun information om, at udgaven med 180 hk lanceres. Den vil, som begge udgaver af benzinmotoren, altid blive leveret med 8-trins automatgear. Den manuelle gearkasse i XE er, som V6’eren, gået til den evige opbevaring på skrotpladsen.

I 2018 blev der solgt 82 styk Jaguar XE i Danmark, og selv Alfa Romeo kunne afsætte flere end dobbelt så mange Giulia (206), mens der er uendelig langt op til en konkurrent som Mercedes-Benz C-Klasse, som blev solgt i 3.594 eksemplarer. Jaguar har ingen intention om at nå noget nær det salgstal, men 82 styk af den skarpe XE giver plads til store forbedringer.

Forårskur til Volvo XC90