Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.

  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.
  • Ny Mazda 3 starter ved 250.000 kr.

Konkurrenten til Ford Focus og mange andre modeller i Golf-klassen koster som hatchback og sedan det samme. Hvis prisen på 250.000 kr. for den billigste Mazda 3 virker voldsom, så kan udstyrslisten virke beroligende – alle 3’ere har bl.a. LED-forlygter, navigation, head-up-display og alufælge

I sidste uge offentliggjorde Toyota priserne på den nye Corolla, og den rimeligt udstyrede japaner starter ved 229.990 kr. for en basisversion med 1,2-liters motor med 116 hk og et pænt, men ikke prangende udstyrsniveau. I dag har vi fået priserne på den nyeste konkurrent til Corolla, den helt nye Mazda 3, og når kunderne den 23. marts kan møde den nye 3’er hos de danske forhandlere, så vil den billigste version koste 250.000 kr. inkl. levering. Prisen gælder, uanset om man er til hatchback eller sedan – de koster altid det samme, men den elegante sedan dukker først op i Danmark tidligst i slutningen af april.

250.000 kr. er umiddelbart en stor pille at sluge. 20.000 kr. mere end for den billigste Corolla – og hele 50.000 kr. mere end hvad Hyundai tager for indstigningsudgaven af i30. Men den nye Mazda 3 står i startpositionen med usædvanligt meget udstyr. Mere udstyr end nogen anden bil i Golf-klassen kommer med i basisudgaven, og det har selvfølgelig noget at sige for priserne. Mazda kunne tilbyde en model med mindre indhold, som den gamle 3 i Core-versionen, men kunderne i Europa og Danmark går i forvejen i høj grad efter de meget veludstyrede udgaver – så Mazda tager blot konsekvensen af det, der sker på markedet.

Og så til udstyrsvarianterne. I Danmark får vi tre forskellige versioner, og de kommer alle med nye navne, som intet har med den gamle 3’er eller andre Mazda-modeller at gøre. Basismodellen hedder nu Sense (i stedet for Core – kun med benzinmotoren), midterste udstyrsniveau Sky (i stedet for Vision) og topmodellen Cosmo (i stedet for Optimum. Og husk at sende en tak til Opel for lån af navnet, Mazda).

Corolla er klar – priser fra 229.990 kr.

Sense er en model, man roligt kan gå efter, hvis man ikke vil ofre 12.000 kr. på næste udstyrsniveau, for den er proppet med udstyr. Automatisk nødbremse (også cykel/fodgænger), adaptiv fartpilot, LED-lygter for og bag, fjernlysassistent, skiltegenkendelse, blind vinkel-system, sporassistent, træthedsregistrering, head-up-display (af den dyre slags, som vises direkte i forruden), infotainmentsystem med 8,8″ skærm (touchscreen når bilen står stille, dreje- og trykknap når bilen bevæger sig), navigation, DAB-radio, regnsensor, p-sensorer bagtil, sædevarme foran, aircondition, 7″ digitalt center-instrument, el-foldbare sidespejle, nøglefri start og læderrat.

Sky-versionen koster 12.000 kr. mere og starter ved 262.000 kr. Det er en meget beskeden sum i forhold til det udstyr, 3’eren bliver opgraderet med: 18″ alufælge, varme i rattet, nøglefri adgang/start, bakkamera, p-sensorer foran, aut. nedblænding af bakspejl og sidespejle og aut. klimaanlæg med to zoner. – Som ekstraudstyr kan Sky-versionen fås med Technology-pakke til 12.000 kr. med bl.a. 360 graders kamera, aktiv træthedsregistrering med kamera, aut. nødbremse også når man bakker og kø-assistent.

Cosmo-varianten har Technology-pakken som standard, og det stiller merprisen i forhold til Sky på 25.000 kr. i relief, for 3’eren kommer som Cosmo også med el-justerbare forsæder, læderindtræk i sort, Bose-lydanlæg med 12 højttalere og hukommelsesfunktion for bl.a. indstillingerne på sidespejle, sæder og head-up-display.

Premiere på ny Mazda 3 og Skyactiv-X

Ekstraudstyret er, som vanligt hos Mazda, meget nemt at overskue. Metal- eller speciallak koster mellem 6.500-8.500 kr., og 6-trins automatgearkasse koster 22.000 kr.

I første omgang ser vi Mazda 3 med to motorer i Danmark: 2-liters Skyactiv-G-benzinmotoren med mild-hybrid-system og 122 hk og 1,8-liters Skyactiv-D-dieselmotoren med 116 hk. Den langt kraftigere Skyactiv-X-benzinmotor med 181 hk, som skulle komme med en brændstofbesparelse på 20-30 procent i forhold til benzinmotoren med 122 hk, introduceres senere i år – det præcise tidspunkt har Mazda endnu ikke på plads.

Modelprogrammet/priserne som de ser ud ved introduktionen – alle priser gælder også efter 1. april:

Mazda 3 2,0 Skyactiv-G 122 hk Sense –  fra 250.000 kr.
Mazda 3 2,0 Skyactiv-G 122 hk Sky –  fra 262.000 kr.
Mazda 3 2,0 Skyactiv-G 122 hk Cosmo –  fra 287.000 kr.

Mazda 3 1,8 Skyactiv-G 116 hk Sky –  fra 274.000 kr.
Mazda 3 1,8 Skyactiv-G 116 hk Cosmo –  fra 299.000 kr.

Volkswagens store campingbus – Grand California fra 699.000 kr.