Her er den nye A-Klasse

  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse
  • Her er den nye A-Klasse

Med den fjerde generation af A-Klassen vil Mercedes-Benz overgå alle andre med den mest avancerede bil i klassen – med skærme i bredformat, selvlærende infotainment og talestyring, sikkerhedssystemer fra S-Klassen og komfort som i en større bil. Den nye A kommer i starten med tre motorer med op til 224 hk

Mercedes-Benz har ladet tæppet falde og champagnepropperne springe – og har ladet verden se den helt nye udgave af sin mindste model, A-Klassen. Den skal være klassen mest avancerede bil, og selv om den designmæssigt bygger videre på forgængeren, så er der en hel del store nyheder at bide mærke i.

Hvorfor er den nye A-Klasse vigtig?

Den fjerde generation A-Klasse skal løfte arven efter en forgænger, som bedre end de to første underlige (men meget rummelige) høje A-Klasse-modeller har gjort det ud for en indstigningsvariant i den verden, der er Mercedes-Benz. Med komfort, sikre køreegenskaber, mange udstyrsmuligheder, soliditet og et friskt design.

A-Klassen får det selvfølgelig sin sag for. Der hersker ingen mangel på biler i Golf-klassen, og selv om det for mange kunder er noget ganske særligt at køre Mercedes-Benz – om den er lille eller stor – så vil der kommer store fristelser på markedet i løbet af 2019, som helt nye udgaver af BMW 1-serie, Audi A3 og Volkswagen Golf.

Hvor BMW med den næste 1-serie skal til at forsøge det ubarmhjertige skift til forhjulstræk, så har A-Klassen altid trukket på de to forreste hjul (når den da ikke har haft firehjulstræk), og der er ingen ændringer på den front.

Den nye A-Klasse er også den første model i et regulært markedsangreb fra Mercedes-Benz med kompakte modeller, hvor styrken består af endnu flere modeller end før. Verden hungrer efter kompakte luksusbiler fra premiummærkerne, og den hungrer også efter SUV’er, og det vil tyskerne udnytte i en grad, som vi ikke tidligere har set fra noget mærke: det starter med denne A-Klasse med fem døre, og i løbet af de næste par år får vi en ny B-Klasse (MPV), en A-Klasse sedan, en ny CLA (Shooting Brake-udgaven kommer formentlig også i en ny udgave), en ny GLA (crossover), en rummelig SUV sandsynligvis kaldet GLB og muligvis også en A-Klasse cabriolet. Det er otte forskellige karrosserivarianter.

I en klasse for sig

Hvad er de helt store nyheder i A-Klassen?

Det ville være en lodret løgn at kalde den udgående A-Klasse for et pladsvidunder. Den er dårligt udnyttet, har et meget lille bagagerum og bagsædet er en påmindelse til børn og venner om, at man enten kun tænker på sig selv eller ikke havde råd til en C-Klasse. Så uden at ødelægge proportionerne med lavt tag og bredt karrosseri, er der lagt ekstra længde mellem akslerne, så der er mere plads på bagsædet, og bagagerummet vokser med 29 liter til 370 liter. For at gøre åbningen til bagagerummet større, så er baglygterne nu delt, så en del af lygten følger med bagklappen op.

Med masser af tekniske highlights i kabinen satser Mercedes-Benz på at imponere med et design og en opsætning, som virker til at være taget fra E- og S-Klasse, bare skruet ned til 75 procent størrelse. De er mulighed for to brede skærme, den ene som digitalt instrumentpanel og det andet som touchscreen. Det kræver en ekstra betaling at få de to skærme på 10,25″. Der er en mellemvariant, hvor man får instrumenterne i 7″ og skærmen over midterkonsollen i 10,25″, og så er der endelig standardversionen, hvor de to displays begge er skrumpet til 7″. Vi har kun billeder af den fulde pakke, desværre.

Skærmene er den ydre del af et helt nyt og intuitivt styre- og talesystem, Mercedes-Benz User Experience, MBUX, som ikke er set i nogen anden Mercedes-Benz. MBUX har en kunstig intelligens, som kan forstå helt almindeligt talesprog og lærer af brugerens kommandoer og opførsel. Skærmene kan individualiseres på mange forskellige måder, og infotainmentsystemet styres via touchscreen, “musen” i bunden af midterkonsollen eller, som i E- og S-Klasse, med berøringsfølsomme knapper i rattet. Et head up-display fås også.

Den nye A-Klasse er ikke kun den første Mercedes-Benz med MBUX-systemet, men også den første bil fra mærket udviklet i et nyt teknisk center for sikkerhed, Technology Centre for Vehicle Safety (TFS), og fokus på stivhed i konstruktionen og stilhed i kabinen skulle have ført til et hidtil uset niveau i klassen. Det samme gælder sikkerhedssystemerne, som A-Klassen delvist har arvet fra de større modeller. LED-forlygter skulle være standard (kun på den måde er de smalle lygter mulige), en adaptiv version (Multibeam) med 18 dioder i hver forlygte fås som ekstraudstyr. Kamera- og radarsystemet ser nu op til 500 meter frem, og Active Distance Assist Distronic (dyb indåndning), en stærkt udvidet adaptiv fartpilot, hjælper bl.a. med at sænke farten frem mod et sving.


Hvilke motorer kommer den med?

Blot tre motorer er at finde i modelprogrammet i det første stykke tid, men de dækker til gengæld ret bredt, og alle motorer er nye. Tyskerne starter med A 180 d, A200 og A 250, og de er i starten alle koblet sammen med den automatiske dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin, 7G-DCT, men en manuel gearkasse følger til de to mindste motorer.

A 180 d er, som det lille d indikerer, en A-Klasse med dieselmotor. Den yder 116 hk og 260 Nm, og mens det er syv hk flere end i den udgående A 180 d, så er de 260 Nm også i den nye motor til stede fra 1.750 o/min, så den 1,5-liters diesel (OM 608) er næppe mere end en opgraderet udgave af den Renault-diesel, vi kender. Stærkere dieselmotorer lanceres naturligvis senere.

Af de to benzinmotorer i A 200 og A 250 er i hvert fald liters motoren i A 200 med 163 hk og 250 Nm en nyhed, og det er med al sandsynlighed den nye motor fra det løbende samarbejde med Renault-Nissan. For at mudre vandene og tilhørsforholdet kalder Renault motoren for en 1,3-liters, mens Mercedes-Benz betegner den som en 1,4. I A 250 med 224 hk får man en 2-liters motor, som er en ren Mercedes-Benz-udviklet maskine. Begge benzinmotorer har benzinpartikelfilter.

4Matic-firehjulstræk bliver en mulighed på en eller flere varianter, men ikke på den lille diesel. Allerede i løbet af 2018 regner vi med at se mindst en AMG-udgave af A-Klassen. Der skulle komme to – den helt hårde og hidsige A 45 med 2-liters turbomotor og over 400 hk og så en ny mildere udgave med omkring 300 hk (A 33?), som skal lade A-Klassen konkurrere med Audi S3 og Volkswagen Golf R.

Der er underligt nok ingen snak om hybridudgaver, som rulles bredt ud i E-Klassen for tiden, men det er bare et spørgsmål om tid, før mindst en hybrid dukker op.

Er der andet, man skal vide?

A-Klassen kommer med hjul i størrelsen 16 til 19″, og alle udgaver har Dynamic Select som standard – som justerer styretøjet, speederrespons og, hvis man har bestilt det, den adaptive undervogn og firehjulstrækket. De mindste modeller (A 180 d og A 200) har en simpel bagakselkonstruktion, mens A 250 har en mere kompliceret og dyrere multilink-opsætning – den samme forskelbehandling kendes fra bl.a. Volkswagen Golf.

A-Klassen fås med tre forskellige undervognsopsætninger, og en komfortudgave er standard. En med 15 mm sænkning tilfører ekstra dynamik, mens den adaptive (active damping control) giver lidt af det hele.

Tallet tre går også igen, når det kommer til sæderne. A-Klassen fås nemlig med tre forskellige sædetyper, fra basissædet over komfortsædet til integral-sportssædet. Med den helt store multikontur-pakke kan forsæderne køle og massere, og luftpuder i lænden og siderne kan justeres individuelt.

Den danske importør har endnu ikke meldt ud, hvornår A-Klassen kommer til salg i Danmark, men sidst på foråret virker sandsynligt. Priserne vil lande om kort tid.

10 biler i finalen til årets bedste bil i verden