S’et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension

  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension
  • S'et i SQ5 giver Audis SUV en ny dimension

Motoren er bilens hjerte, og bilens hjerte kan gøre en kæmpe forskel i forhold til oplevelsen af hele bilen. En sekscylindret benzinmotor med turbo og 354 hk gør ikke bare Audi Q5 til SQ5, men også meget federe

Når jeg har svært ved at finde på en indledning, har det en af to grunde: der er enten så meget at fortælle om en bil, at jeg har svært ved at vælge, hvor jeg skal starte. Den anden mulighed er, at bilen bare ikke har fanget mig med noget unikt. At lave motorjournalistik er igen eksakt videnskab, og alle i branchen har forskellige facitlister, og skulle jeg bare forholde mig til fakta og tal, ikke lave en vurdering med mine personlige meninger og min erfaring, ville det være nemt, men sådan gør jeg det ikke.

Da jeg sidste år skulle teste og vurdere den nye Audi Q5, var det virkelig svært at komme på en indledning. Efter 1.700 kilometer i selskab med en blå Audi Q5 2,0 TDI med 190 hk, var jeg ikke blevet fanget af noget unikt, og godt nok var der meget at fortælle, men sætningerne stod ikke i kø for at komme ud. De var nærmere faldet i søvn i et hjørne af min hjerne.

Audi Q5 er velfungerende, velkørende og en statelig bil, men spændingen udebliver. Med mindre den kommer med et S tilføjet sin modelbetegnelse, for så sker der ting og sager. Den nye SQ5 har noget unikt, noget over sig, som fanger mig, og meget af det har med dens fremragende V6-motor at gøre.

Q5 er det solide, men også uinspirerede valg

Denne gang skal SQ5 tankes med benzin

Jeg er stor fan af baggrundsinformation, historie og perspektivering, og SQ5 skal ikke blive undtagelsen. Det her er ikke den første SQ5, men den anden. Første SQ5 kom i 2012, og mens jeg ikke har tallene, så virker den især i de sidste år af modellens levetid at have været populær i Danmark. Det skæve ved den gamle SQ5 er, at den startede sin karriere i Europa som dieselmodel, den første S-model fra Audi med det udgangspunkt, mens bl.a. amerikanere, russere, kinesere og mexicanere fik en SQ5 med 3-liters benzinmotor med kompressor – SQ5 med 3-liters V6-diesel havde først 313 hk, så 326 hk og endelig 340 hk. Den var et momentmonster med 700 Nm.

Denne gang er det benzin, europæiske og dermed danske kunder skal tanke, og det vil selvfølgelig koste på rækkevidden, og det koster sjovt nok også på accelerationstiden. Den sekscylindrede V6-benzinmotor med turbo har 354 hk, 14 hk mere end den sidste udgave af den gamle TDI-diesel. Men den er også langsommere fra 0-100 km/t, så hvor den kan gøre det på 5,4 sekunder, så rammer den gamle SQ5 TDI 100 km/t efter 5,1 sekunder. I 2017 fortalte et medlem af Audis øverste bestyrelse magasinet Top Gear, at vi ikke kommer til at savne en SQ5 TDI, for den kommer igen. På et tidspunkt.

Den skænker jeg ikke en tanke, for motoren bag den store forkromede grill (den klæder virkelig SUV’ens design. I modsætning til de falske “udstødningsrør”) er et pragtstykke. Jeg får aldrig de 0,3 sekunder tilbage, som TFSI-motoren tager sig ekstra, så jeg nyder i stedet den fine komposition af lyd fra en benzinmotor, der virker konstrueret til netop denne bil. Det er den ikke, for den bruges også mange andre steder. Porsche Cayenne er et fornemt eksempel.

Jeg kritiserer gerne 7-trins dobbeltkoblingsgearkassen i Q5 2,0 TDI, og også gerne i andre biler, for den forfalder til at gå i højeste gear og holde fast i det, også når jeg gerne vil have et hurtigt skift. Det og så irritationen ved, at den kan snuble over ind- og udkoblinger ved igangsætning og lav fart. Tak for at der i stedet sidder en dejlig automatgearkasse af den gamle skole med otte trin i SQ5, Audi. Jeg behøver ikke rode med Drive Select-indstillingerne for at den ligger klar til perfekte skift.

Motoren er charmerende af en turboladet benzinmotor at være, og seks cylindre hjælper bestemt på sagen. Den giver punch i SQ5, som gør hele bilen mere charmerende. SQ5 er en hurtig SUV, og selv om den kun ligger i det mellemste lag i klassen – mellem de firecylindrede dieselmotorer og biler som Porsche Macan Turbo med 440 hk, Alfa Romeo Stelvio med 510 hk og Jaguar F-Pace SVR med 550 hk, så er det svært at kritisere den for manglende kræfter. Og prismæssigt ligger den også markant lavere – cirka 950.000 kr. mod Alfa’ens cirka 1.650.000 kr.

Til teknofest i Cape Town

Stærk på komforten

Selvfølgelig er kabinen mere lækker her i SQ5, end den er i en Q5, hvor man har været behersket med ekstraudstyret. Sportssæderne er fremragende, store stole med gode justeringsmuligheder, og jeg elsker det tykke, kompakte S-rat, som i testbilen har syninger, som passer til læderindtrækkets syninger. Både læderet og det særlige rat koster ekstra, og det gør Carbon Atlas-panelerne, så uden det og meget andet ekstraudstyr vil SQ5 nok se noget mere ordinær ud. Materialekvaliteten i den mexicansk byggede SQ5-serie er i hvert fald ikke oppe i samme højder som A4 og A6.

Adaptiv luftundervogn, 21″ fælge og et såkaldt sportsdifferentiale er også ekstraudstyr, og lige præcis denne SQ5 er beriget med alle tre elementer. Jeg synes, affjedringskomforten rammer plet, og luftaffjedringens fænomenale kompromis mellem god komfort og dynamisk forståelse virker. Sportsdifferentialet går ud på, at firehjulstrækket er mere dynamisk afstemt med kraftfordeling også mellem de to baghjul. Hvor den Q5 jeg testede sidste år var en død sild i enhver kurve, følger SQ5 den langt mere præcist rundt, og effekten af differentialet er der helt sikkert. Styretøjet er også bedre, og jeg er langt mere tilfreds med køreegenskaberne – og faktisk også komforten – i SQ5, men letheden og den præcision som en Porsche Macan byder på, får man ikke helt. At SQ5 vejer omkring 2 tons, det skjules ikke.

Den villige V6-motor og omgængelige køreegenskaber, som er præcise nok og meget komfortable, klæder Audis SUV i mellemstørrelse, og jeg ender med at blive ret så glad for SQ5. Alt for glad for den skal jeg ikke blive, for den er pt. ikke tilgængelig hos forhandlerne. I forbindelse med den nye brændstofnorm WLTP skal en del, især kraftigt motoriserede biler, have ændret emissionssystem for at leve op til de nye normer – det bedste bud er at kontakte Audi-forhandleren for de nyeste informationer.

8

KARAKTER

8.0 /10

Plus

  • V6-motoren passer perfekt og lyder godt, fornem affjedringskomfort selv med store hjul, krom gør underværker for designet, fantastiske sæder, godt styretøj, kraftige bremser

Minus

  • Kabinen stadig ikke helt i top ift. kvalitet, mere effektiv end direkte sjov, en million rækker ikke langt