VIDEO – Den perfekte familiebil

Ny stationcar i Golf-klassen? Så se med her, hvor den helt nye Ford Focus stationcar møder den lige så friske Kia Ceed SW – og vi finder den af de to, der leverer den bedste samlede pakke

Du har brug for god plads til familien i din næste bil, og du har allerede kig på en SUV. Men den bedste bil til opgaven er ingen SUV, men en klassisk stationcar, som kører længere på literen – og bare kører bedre, fordi den ikke står så højt over jorden, at du kan se over de andre biler (som for længst er et overstået kapitel, fordi SUV’erne er overalt.

Den perfekte stationcar kunne være en Mercedes-Benz C-Klasse eller en Audi A6 Avant, men hvis budgettet er tættere på 300.000 kr. end 700.000 kr., så er der ingen grund til at fortvivle. En stationcar i Golf-klassen er lige så tæt på perfektion som de dyrere modeller, og de to nyeste i klassen er både rummelige, velkørende, fornuftige og sikre: Ford Focus stationcar og Kia Ceed SW.

Men er tyskeren eller koreaneren så den bedste stationcar, den mest perfekte familiebil? Blog om Biler sætter de to nye modeller op mod hinanden, og du kan se i videoen, hvilken af de to, der giver familien mest – mest for pengene, mest plads og mest balance.

VIDEO – Elektrisk Kia med 455 km rækkevidde