VIDEO – Et farvel til Volkswagen Beetle

Kom med bag rattet af den sidste Beetle, som Volkswagen lukker og slukker for i 2019. Der er ingen ny Beetle i sigte, men man skal aldrig sige aldrig – for charmen er svær at komme udenom

Hastighedsgrænsen på landevejene er 120 km/t, og passer man ikke på i sin lille bil, kan man ende med at blive overset af flere meter høje pickups. Texas’ åbne vidder er lavet til at køre stærkt i store biler, og når man kører en orange Volkswagen Beetle udenfor de store byer i staten, hvor alt bare skal være så stort så muligt, stikker man ud.

Men nysgerrigheden har texanerne, når den orange Boble i seneste aftapning holder stille. De er overraskede over, at det nu er ved at være slut med den runde Volkswagen, men det er altså næste år, vejen ender for den verdenskendte model: produktionen slutter i juli 2019.

Volkswagen skal til for alvor at lege med elbiler, og efter Golf Cabriolet og Scirocco er der nu heller ikke plads til Beetle mere. De skæve modeller forsvinder, i hvert fald indtil tyskerne sætter den elektriske arvtager til Bussen i produktion om tre-fire år, I.D. Buzz.

Vi siger farvel til Beetle i Texas. Måske det er på gensyn, men indtil videre er det farvel til den legendariske Volkswagen.

VW har nu priser på alle udgaver af T-Cross