VIDEO: Swift Sport med bredere appel

Suzuki Swift Sport har gennem to generationer af den japanske hatchback indtaget en særlig rolle – som en hidsig lille sportsvogn med masser af attitude og en overkommelig pris. Nu skifter Swift Sport karakter

Suzuki Swift Sport har kørt den hårde stil. En benhård undervogn, høje omdrejninger og masser af larm – drømmen for entusiasterne, men nok ikke så meget for alle andre, som hellere vil have en hurtig hatchback, der både kan være sjov OG bruges til at køre til arbejde uden at ryste tandplomberne løs.

Det er entusiasterne, der må se sig om efter en ny bil (eller i hvert fald sænke undervognen) med den nye 3. generation, som Blog om Biler netop har prøvet i Spanien. For første gang har den en turbomotor, som gør den harmonisk og en helt anden bil på motorvejen end de gamle udgaver. Hvordan den kører, og hvad der ellers er værd at vide, får du serveret i videoen.

Den nye Swift Sport er hos de danske Suzuki-forhandlere midt i august til cirka 230.000 kr.

 

To sprøde minibiler fra Japan