Volvo stopper bilerne ved 180 km/t

  • Volvo stopper bilerne ved 180 km/t
  • Volvo stopper bilerne ved 180 km/t
  • Volvo stopper bilerne ved 180 km/t
  • Volvo stopper bilerne ved 180 km/t
  • Volvo stopper bilerne ved 180 km/t

Fra 2020 vil ingen Volvo-model have en topfart på mere end 180 km/t. Den svenske producent begrænser hastigheden som en del af Vision 2020, hvor ingen må komme alvorligt til skade eller dø i et uheld i en Volvo

180 km/t var for få årtier siden forbeholdt store, dyre og kraftige biler, men i dag kan selv en minibil med en trecylindret turbomotor præstere den fart, og en tophastighed på 200 km/t eller højere er mere reglen end undtagelsen i en ny bil. Kun få af os kommer nogensinde op i de luftlag. Kun på den tyske Autobahn eller med hovedet under armen på en dansk vej bliver farten så høj, og det kræver på den ene side langt højere koncentration end at køre 130 km/t, og på den anden side stiger brændstofforbruget voldsomt.

Hos Volvo er det fra 2020 slut med at køre rigtig stærkt. Ved årsskiftet vil ingen ny bil, og det gælder hele modelprogrammet, kunne nå en tophastighed på mere end 180 km/t. Den primære årsag er, selvfølgelig, sikkerheden og risikoen forbundet med at køre stærkt.

”Vores forskning har vist, hvor problemområderne er, når det handler om at forhindre, at mennesker kommer alvorligt til skade eller bliver dræbt, når de kører i vores biler. Og selv om hastighedsbegrænsning ikke er en mirakelkur, er det værd at indføre, hvis vi kan spare så meget som blot en enkelt liv”, siger Håkan Samuelsson, administrerende direktør og koncernchef hos Volvo.

Forårskur til Volvo XC90

Automatisk hastighedsbegrænsning i vente

Data fra det amerikanske institut for sikkerhed på vejene, NHTSA, viser, at Volvo ikke har grebet beslutningen om topfarten på 180 km/t ud af den blå luft. 25 procent af alle trafikuheld i 2017 var forårsaget af for høj fart. Men hvorfor lige 180 km/t? – Volvo giver os ikke direkte svaret på, hvorfor det lige præcis skal være den maksimale fart, men skriver bl.a. at en moderne bils aktive systemer, sikkerhedssystemer og crashstruktur ikke er nok til at undgå alvorlige uheld, når farten er høj.

180 km/t er langt over den hastighed, de fleste har mulighed for at komme op på til daglig, og tallet er også mest en beslutning fra Volvos side om at tage ansvar. Volvo undersøger derfor også, hvordan en kombination af intelligent kontrol og geofencing-teknologi i fremtiden kan sænke hastigheden automatisk omkring bl.a. skoler og hospitaler.

”Vi vil gerne tage hul på en debat om, hvorvidt bilproducenter har ret til eller måske endda pligt til at installere teknologi i deres biler, som ændrer føreradfærden med henblik på at håndtere bilister, der kører for hurtigt, eller som er påvirkede eller uopmærksomme. Vi har ikke svaret på spørgsmålet, men mener, at vi bør gå forrest i debatten og være pioner på området”, siger Håkan Samuelsson.

Det nye søstermærke til Volvo, Polestar, nævnes ikke i forbindelse med den nye hastighedsbegrænsning, men da Polestar fremover udelukkende vil producere elbiler, vil de med stor sandsynlighed også være begrænset – for rækkeviddens skyld.

Polestar går direkte efter Tesla 3