Alvor og leg med BMW på glatis

  • Alvor og leg med BMW på glatis
  • Alvor og leg med BMW på glatis
  • Alvor og leg med BMW på glatis
  • Alvor og leg med BMW på glatis
  • Alvor og leg med BMW på glatis
  • Alvor og leg med BMW på glatis
  • Alvor og leg med BMW på glatis
  • Alvor og leg med BMW på glatis
  • Alvor og leg med BMW på glatis

Fascinerende og lærerigt, udfordrende og alvorligt – et BMW-kursus på sne og is på en frossen sø i de norske fjelde er en oplevelse for livet, og i det kridhvide landskab kan den tyske producent spille med musklerne og vise, hvor langt xDrive-firehjulstrækket er kommet

Jeg havde aldrig hørt om Golsfjellet i Norge, før invitationen til et kørekursus dumpede ned i min virtuelle postkasse. BMW xDrive, Mini All4, forskellige udfordringer på en frossen sø, snescooterkørsel og charmerende træhytter midt i den vilde natur, måske med en elg på lur mellem træerne. Golsfjellet kunne være to dages rejse fra Danmark, og det ville ikke gøre mig noget, for det er en god chance for at lege og lære på sne og is.

Golsfjellet ligger ikke langt væk. En lille time fra København med flyet, og jeg lander i Oslo og skal bare overstå 200 km op til hvor sneen er en permanent del af landskabet i vinterhalvåret. Men xDrive-kørekurset starter, før det egentlig var planen – og uden introduktion. Vi er fire i en af de tungere xDrive-modeller, BMW fremstiller, den coupé-SUV-lignende X6 30d med den 258 hk stærke diesel med seks cylindre på række, og ikke længe efter vi har forladt lufthavnen, kører vi i det åbne landskab på veje med en lumsk blanding af is, sne og bare pletter asfalt. Let og glidende justering af speeder, bremser og styretøj, ellers er det enten grøften eller en modkørende, der venter. 200 km trækker ud i langdrag, men den kraftige BMW er en så god makker, som jeg overhovedet kan ønske mig, så de gange isen lader os danse lidt for vildt, træder X6 i karakter og fanger halen ind igen og retter os op uden dramatik.

Der er mørkt i Golsfjellet, som det kun kan være langt, langt fra en storby, men helt mørkt er det ikke. Sneen dækker alt, træer, hytter og veje, så det endeløs hvide giver naturligt lys og breder LED-forlygternes styrke. Vejene har ikke navne heromkring – alt ligger bare i Gol, men vi siger tak til Google Maps for at guide os, for det viser sig at byen Gol ligger en halv time fra vores destination.
Endelig ankommer vi, endelig ser vi Golsfjellet Fjellstue. Den har ligget her i mere end 100 år, og selv om den har bredt sig og spredt sig med hytter og tilbygninger, har den ikke overtaget naturen, og den har ikke mistet sin træhytte-charme. BMW Norge har været her med kurser i 13 år.

         

Første gang på snescooter? Pas på fuld gas

Jeg går fra den lydtætte kabine i X6 til snescooteren i mørket. Den har forlygter som en motorcykel, så det er intet problem. ”Har du prøvet det før”, spørger den norske instruktør. Nej, aldrig før. ”Gashåndtaget sidder her til højre, dødmandsknappen sidder heroppe, hvis noget går galt. God tur.” Tak.

Vi kører i kortege på en bane med bump, hop, bakker, dale og en hel masse sving. Gashåndtaget på den flere hundrede kilo tunge scooter med kædebælte og ski er overfølsomt og tager enten meget gas eller næsten intet, slækker kun langsomt på kræfterne. Jeg flyver, flyver over bakker, tæt på lidt for store træstubbe, hopper op og ned i sædet – hvis ikke du hurtigt lærer, at de to små ski, styret ved at bevæge styret, bare skal hives brutalt i, kører scooteren af sted med dig. Jeg kører på ufrivillig sightseeing udenfor banen, før jeg får det lært, hvorefter jeg kan nyde at opleve noget, der ikke er som noget som helst andet, jeg har prøvet. Bæltets greb i sneen – helt ekstremt, så du kan ikke rive scooteren fra sporet, når den først kører.

Fuldt xDrive-program

Næste morgen sidder de røde kinder der stadig efter den store tur på snescooteren. Vi er tilbage i køretøjer med kabine, efter et morgenmøde med lidt informationer og advarsler om vinterføre. En optagelse, måske fra USA, viser hvad man skal gøre for at blive slået ihjel på en isglat vej med to spor i hver side. Husk farten, husk at se langt frem, hvis du vil undgå det, og det vil jeg jo gerne.

Fra at være startet med en simpel firehjulstrækkonstruktion i 3-serie i 1980erne, 325ix, har BMW nu et fuldt dækkende modelprogram med firehjulstræk – xDrive, som tyskerne kalder det. Der er en model uden firehjulstræk. Hvilken det er? Z4. Om det så er 2-serie Coupe eller 7-serie, så fås de med træk på alle fire hjul, for det giver virkelig mange kunder i butikken her i Norge, men også i lande omkring Alperne og i store dele af USA. Med på den frosne Tisleifjord i Golsfjellet er X1, 1-serie, 3-serie, 4-serie, 5-serie, Mini Countryman. Et drømmeteam, vil jeg sige.

Programmet for dagen er simpelt og indelt i stramme sektioner; først bremsemanøvrer, så keglebane og drift på is i en ‘rundkørsel’. Derefter en lang isbane udgravet i sneen med hårnålesving og retningsskift. Der er instruktører hele vejen, for jeg skal virkelig lære noget.

        

Drift i en Mini Countryman? Bare give den fuld gas

Jeg sætter mig ind i en X3 20d xDrive med automatgear, og bilen har ren is under sig. Alle biler her i bunden af dalen, hvor vi nu står, har ren is under sig – og isen dækker ca. 70 cm ned og hele den store fjord. Men parker venligst med 10 meter mellem bilerne, får vi at vide, for is er jo is, og revner i isen kan føre til en BMW under vand, før vi får set os om.

Bremsemanøvrer er en perfekt indledning til is og sne. Hvor godt og hvor længe står bilen fast? Jeg sætter af sted med 50 km/t, hugger til bremsen ved indgangskeglerne. Dækkene bider godt i isen, og det er ikke xDrive-firehjulstrækket, der yder noget her – et sæt gode bremser og gode vinterdæk er de største bidragsydere. Jeg vender om, prøver igen med først 60, så 90 km/t. Ved 60 km/t glider jeg langt, langt forbi det sted, hvor jeg stoppede med 50 km/t. Ups, der røg den imaginære fodgænger, fordi jeg kørte 10 km/t for stærkt. Ved 90 km/t er der selvfølgelig ingen fodgængere, jeg kan glide alt for hurtigt ind i, men det er der i anden del af bremsedisciplinen: fuld opbremsning fra ca. 80 km/t, styr gennem en chikane med to hurtige skift fra side til side – og se så langt frem som muligt, helt hen på den norske betjent med flaget. Tag så blikket fra ham, når du er i gennem, ellers rammer du ham. Første gang må han lige flytte sig for ikke at blive ramt af en X3, anden og tredje gang lander jeg fint ved siden af ham. Undvigemanøvren handler om at se langt frem og dreje, før man tror det.

Solen har gemt sig bag et tyndt skydægge, men sneen reflekterer solens stråler kraftigt. På med solbrillerne, kaster en kop kaffe ind og løber over til en flok på tre Mini Countryman. Her er isen fræset op, så disciplinen slalom ikke ender i rutsjetur på rutsjetur. Den lille SUV kører med forrige generation firehjulstræk, en markant mere træg udgave end i den nye Mini Clubman, så jeg på en kort film før vi blev sluppet løs. Men her er der aldrig rigtig greb i underlaget, så den kraftige Countryman Cooper S bider sig fra starten fast, og firehjulstrækket er aktivt hele vejen. For lav fart på den trange bane viser sig at være en lyseslukker, for så møder jeg bare understyring. Højere fart, og jeg kan smide bagenden og danse yndefuldt gennem keglerne.

For enden venter rundkørslen, som alt andet her lavet af sne og is. Jeg triller langsomt ind i første gear, drejer skarpt og giver fuld gas. Baghjulene slipper taget i den ru is, og jeg drifter rundt og rundt i den lille rundkørsel, råber og skriger af ren glæde. At mærke hvordan bilen bliver trukket sidelæns rundt, kræfterne der skifter og holder mig kørende er pirrende og utrolig sjovt. Det værste der kan ske her er, at jeg ender i en snedrive, men det sker ikke. På en bane ville jeg ende i en bande med siden først, og det er noget af det fantastiske ved at køre på en frossen sø. Du skal være en rigtig idiot for at gøre skade – og for at komme til skade. Måske nogen vil kalde det mangel på udfordringer; jeg kalder det en legeplads, hvor alle kan være med.

       

Isbanen kræver fintfølende bevægelser 

For dem der måtte sige, at udfordringerne er større på en racerbane med asfalt, så vil jeg også bare sige, at der er andre udfordringer her. De går på at være tålmodig, mere følsom og opmærksom på de mindste skift i stillingen på speeder, bremse og rat.

Ved siden af mig i den kompakte 120d xDrive med automatgear sidder endnu en norsk instruktør. Fart tæller ikke som på racerbanen, her skal den administreres og uddeles i små doser, for fra greb til udskridning er der næsten ingen afstand. Jeg bliver med det samme imponeret over hvor let 1-serien føles her, og hvis jeg skal pege på en af de bedste vinterbiler, jeg har prøvet, så er det denne BMW. Den vejer ikke alverden, har et lavt tyngdepunkt, en 8-trins automatgearkasse med den rigtige afstand mellem gearene og ingen hårde skift; den er billedet på en let, dynamisk og præcis bil til vinterføre, for jeg kan styre perfekt og følsomt ind i både skarpe og lange kurver, hurtigt rette op hvis jeg ligger for langt inde og ude før det næste sæt kegler på banen. Selv langsomme drifts føles sikre og kontrollerede. Dagens bedste gennem hårnålesvinget, siger instruktøren – rolige bevægelser, forudseende kørsel og respekt for at greb på is og sne kommer man langt med.

På vej tilbage til Gardamoen lufthavn er jeg podet med ny viden til lumske veje, men i mellemtiden har det norske vejvæsen fået skrabet isflagerne og sneen af landevejene. Udenfor X6eren flyver det smukke snelandskab langsomt forbi, og med godt vejgreb kan jeg slappe af bag rattet. Mit største håb er at se en elg. Bare den står ude mellem træerne, for jeg vil helst ikke bruge min nye viden om at bremse og kigge på den helt rigtige måde.

BMW Norge afholder hvert år i januar/februar xDrive-kørekurset i Golsfjellet, og du kan se mere om priser og muligheder på deres hjemmeside. BMW afholder også kørekurser på sne og is (BMW Intensive Snow Training) i Østrig – du kan læse mere om det og andre kørekurser på www.bmw-drivingexperience.com.