BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.

  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.
  • BMW 2 Gran Coupé fra 395.000 kr.

BMW 2-serie Gran Coupé er rettet direkte mod Audi A3 sedan og Mercedes-Benz-modellerne A sedan og CLA – og den nye model er samtidig et billigere alternativ til 3-serien. Priserne starter ved 395.000 kr. kontant eller 3.795 kr. på privatleasing

BMW har sovet i timen og er ikke kommet med på coupé- og sedanbølgen i den dyre del af Golf-klassen, men nu er det tyske premiummærke langt om længe vågnet for at tage kampen op mod de meget populære modeller fra konkurrenterne Audi og Mercedes-Benz; 2-serie Gran Coupé står som alternativ til både Audi A3 sedan (som vi ser en ny af senere i år) og duoen fra Mercedes-Benz, den nye A-Klasse sedan og den næsten lige så friske CLA Coupé.

2 Gran Coupé er den mindste af “coupéerne” med fire/fem døre hos BMW. I luft- og prislagene over den findes 4-serie Gran Coupé (hold øje med en ny her i 2020) og 8 Gran Coupé, som sidste år erstattede den gamle 6-serie Gran Coupé.

Præcis som hos både Audi og Mercedes-Benz, får man i den kompakte sedan/coupé fra BMW en bil udviklet på en platform, hvor forhjulstræk og ikke baghjulstræk dominerer. Mens den eksisterende og den kommende udgave af 2-serie Coupé, altså den med kun to døre og rigtigt coupé-karrosseri, kan sælges på baghjulstrækket, er 2 Gran Coupé baseret på den nye 1-serie.

Den første sending 2-serie Gran Coupé fra fabrikken består af modeller med tre motoriseringer: Basisudgaven 218i (med trecylindret 1,5-liters benzinmotor med 140 hk, aut. dobbeltkoblingsgearkasse og enten udstyrsniveauet Sport Line eller det dyrere M Sport), topmodellen M235i xDrive (firecylindret 2-liters motor med 306 hk, firehjulstræk og aut.gearkasse med 8 trin med Connected-udstyr) og endelig dieseludgaven 220d med 190 hk (2-liters motor, aut.gearkasse og enten Sport Line eller M Sport). Flere modeller er utvivlsomt allerede på vej.

VIDEO – 1’eren er fremragende uden baghjulstræk

Basismodellen mest interessant

Priserne lægger sig generelt i samme luftlag som Mercedes-Benz CLA Coupé, men fordi 2-serie Gran Coupé og CLA Coupé lige nu ikke findes i ret mange direkte sammenlignelige basisudgaver, forholder vi os til to udgaver, hvor der er et sammenligningsgrundlag.

220d Gran Coupé med Sport Line-udstyr koster 441.000 kr. – Mercedes-Benz CLA 220 d med Advantage-udstyr koster 459.900 kr. BMW’en er billigst, og det gælder også med et lille forspring, når vi kigger på M235i xDrive og konkurrenten AMG CLA 35 4Matic til 706.297 kr. M235i Gran Coupé koster 667.000 kr.

Set med danske øjne, i hvert fald frem til vi ser en 218d diesel med 150 hk, er basismodellen 218i med 140 hk og automatgear mere interessant; som Sport Line står den med modelseriens laveste pris, som starter ved 395.000 kr. CLA fås i 180-versionen med 136 hk ikke med automatgear (den koster fra 377.798 kr. med 1,5-liters dieselmotor), så her er ingen direkte sammenlignelig konkurrent.

Lige så interessant er det, når vi ser nærmere på priserne for den mere konservative Mercedes-Benz A-Klasse sedan, som 2 Gran Coupé også konkurrerer med. Den fås fra 307.999 kr., og for stort set de samme 395.000 kr. 218i Gran Coupé koster, lokker Mercedes med en CLA 220 d med dieselmotor og 190 hk til 379.900 kr. eller benzinudgaven CLA 220 med firehjulstræk til 414.900 kr.

Den nu tæt på udgående Audi A3 sedan (kaldet Limousine) er billigere endnu. Priserne starter ved 286.990 kr. for en 30 TDI med 1,6-liters diesel med 116 hk og Sport Limited Plus-udstyr. Den 190 hk stærke 40 TFSI med firehjulstræk og aut.gearkasse starter ved 382.990 kr.

2-serie Gran Coupé er også en oplagt konkurrent til BMW’s egen 3-serie. Set med udgangspunkt i, at 3-serie koster fra 497.353 kr., er der ingen tvivl om, at 2 Gran Coupé vil være en perfekt indgang til mærket for mange danskere.

2-serie Gran Coupé fås også på privatleasing – indtil videre som 218i aut. Sport Line til 3.795 kr. efter en udbetaling på 25.000 kr. (24 måneder).

VIDEO – Ny CLA slår den gamle (og har ingen konkurrenter)