C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil

  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil
  • C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil

Kernen i den faceliftede Ford C-MAX har heldigvis ikke ændret sig. Af en kompakt MPV at være var den allerede uhyre velkørende og en drøm for mange familier, og Ford har gjort alt rigtigt i forhold til faceliftet – nemmere betjening, højere kvalitet og stort set priser på samme niveau som før. Den første test af C-MAX 1,0 EcoBoost med 125 hk viser, at bilen forbløffer med at overgå de forventninger, man kan have til en bil af denne type til under 300.000 kr.

> C-MAX koster ikke meget mere end Focus – testbilen står til 282.300 kr.
> Titanium-udstyr giver el-opvarmet forrude, alufælge og aut. klima med to zoner

> Motoren på 999 cm3 forbløffer med sin trækkraft, men er ikke direkte sparsommelig

Halvanden uge og omkring 1.000 km giver mig en meget god idé om, hvor god en bil er. Sidder jeg godt i sædet efter flere timer, kan jeg tage længere stræk på snoede landeveje uden at blive udkørt, glider skiftene i gearkassen, eller skal jeg ærgre mig over at ramme forkert? Listen er uudtømmelig, og så lang en ønskeliste er der rigtig mange biler, der ikke kan opfylde. Små eller store ting, de fleste biler har irriterende punkter, der trykker.

Den nye udgave af Ford C-MAX, der mest af alt kendes på One Ford-fronten med den store grill, har også sine irriterende punkter. Sagen er bare, at den har få, meget få af dem. Det samlede indtryk af den samlede pakke er så overbevisende, og C-MAX kryber under huden med sin utroligt harmoniske måde at gøre stort set alt på.

Det her lyder som en forelskelse…

I løbet af indkøbsture på tværs af byen, lange ture på motorvejsnettet og masser af kilometer på små landeveje gik det op for mig, at selv om jeg måske ikke er i målgruppen til en MPV med fem separate sæder og højt til loftet, så er jeg solgt. Den harmoni, jeg taler om, løfter oplevelsen af denne Ford – og det at køre bil – til et meget afslappende, næsten afstressende niveau. Næsten ubegribeligt, når jeg tænker på, hvor velkørende og dynamisk C-MAX også er.

C-MAX er for mig næsten på niveau med den lavere og lettere Focus, når det kommer til køreegenskaber. På affjedringskomfort er den endda et stykke over Focus. Styretøjet har styrken ved at være følsomt, behageligt og skarpt, som ikke mange andre end Ford kan sætte det op.

Efterhånden som jeg læsser kilometer på den jomfruelige C-MAX, der startede i mine hænder med 122 km på tælleren, bliver glæden bare større og større, fornemmelsen af harmoni dybere og dybere. Jeg kan ikke blive træt af at køre C-MAX – i modsætning til den nye Mondeo, som jeg helt og holdent ikke synes er hverken harmonisk eller spændende.

              

Ødelægger den lille benzinmotor ikke kærlighedsaffæren?

Selv med kun lidt over 1.000 km på tælleren er den lille turbomotor på lige under 1 liter og med 125 hk meget villig og stærk, end jeg husker den. 170 Nm og 0-100 km/t på 12,2 sekunder må være søvndyssende, tænker jeg, inden jeg henter bilen. Igen, den er harmonisk og viser overarme som en 2-liters benzinmotor uden turbo ville have været stolt af for 10 år siden.

C-MAX 1,0 EcoBoost kan nå langt over de tilladte danske hastighedsgrænser uden at anstrenge sig, og ligesom bilen er meget retningsstabil og umærkeligt æder kilometer efter kilometer, holder motoren sig helt i baggrunden og føles på ingen måde som om den er spændt for en bil på små 1.400 kg plus fører og passager. Den blødt skiftende, men meget præcise gearkasse indeholder seks trin, og det holder omdrejningerne nede.

Der er ingen grund til at at bruge de ca. 25.000 kr. ekstra, det koster at få en 1,5-liters motor med 150 hk. Brug hellere de penge på ekstraudstyr, hvis de altså skal bruges.

Med 1.000 km under dækkene kan man ikke dømme brændstofforbruget på rimelig vis. I gennemsnit klarede jeg omkring 14 km/l, og jeg håber, Forden gør det noget bedre, når den er kørt til.

Hvordan er den indrettet?

C-MAX har altid fem separate sæder, med mindre den altså er en Grand C-MAX med skydedøre og op til syv sæder. Testens femsædede C-MAX mangler godt nok flex-bagsæderne til 4.000 kr., som gør at man kan rykke de to yderste sæder ind mod midten for at øge komforten, men man sidder alligevel ganske udmærket deromme.

De bedste pladser er forrest, hvor der er udsigt til langt færre knapper end før, så betjeningen foregår nemt og problemløst nu. C-MAX har simple og klare instrumenter, og den udmærker sig ved at have en kørecomputer, der ligesom den store 8” touchscreen er delt ind i fire hjørner med forskelligt indhold. Det lyder overbelastet for den lille skærm mellem omdrejningstæller og speedometer, men den viser nu også bare forbrug, øjeblikkeligt forbrug, afstand og hvor mange kilometer, der er tilbage i tanken.

Materialekvaliteten er hævet noget fra før faceliftet, og C-MAX føles solid og godt skruet sammen.

             

Og den er ikke dyr, siger du?

Ford er gode til lave priser på de mindre biler, og den kategori falder C-MAX heldigvis ind under. Med basisudstyret Trend fås den med de 125 hk til 258.300 kr., eller godt 20.000 kr. mere end for samme motor med 100 hk. Testbilen med Titanium-udstyr koster 282.300 kr., men så har den også de ting, Trend mangler: alufælge, automatisk klimaanlæg med to zoner, regnsensor, armlæn foran og rigtig mange andre ting – både pynt og anvendelige ting, som gør merprisen rimelig.

El-styret bagklap, der er kommet med faceliftet, koster 7.000 kr., og det kan anbefales, for den kan både åbnes og lukkes med nøglen og fra kabinen. Men sætter man kryds i feltet med “nøglefri pakke” til 13.500 kr., og det kan man kun på biler med Titanium-udstyr, får man den sensorstyrede bagklap, hvor man bare vifter foden under kofangeren for at styre bagklappen  – du skal ikke røre noget, bare lade som om du spiller lidt fodbold.
En anden og mindst lige så god ting er den semi-automatiske parkeringsassistent (8.500 kr.). Rigtig mange biler har det efterhånden, men når det virker så udviklet som i C-MAX, giver det først rigtig god mening: bilen styrer perfekt ind i en bås på tværs og på langs, du styrer selvfølgelig speeder, bremse og gear, og ved parallelparkering var jeg på et tidspunkt nede på kun at have omkring 50 cm til bilerne foran og bagved.

Den store touchscreen på 8” tommer, en del af SYNC-systemet med talestyring, koster sammen med navigation og DAB+-radio kun 11.500 kr., og systemet får en klar anbefaling, selv om man skal tale engelsk med systemet – dansk forstår det ikke.

Automatisk nødbremse (Active City Stop) koster desværre 5.000 kr. ekstra, så husk at få det med, når du skriver under på den næsten perfekte familiebil.


TRE KONKURRENTER

Volkswagen Golf SV fra 258.797 kr. – sammenlignelig model fra 349.095 kr.
FOR: Rummelighed, interiør-variabilitet, sikre køreegenskaber, mange motorer
IMOD: Svag basismotor med kun 85 hk, magert udstyrsniveau især i Startline, priser

MB B-Klasse fra 319.900 kr. – sammenlignelig model fra 360.200 kr.
FOR: Siddekomfort, affjedring, støjniveau, mange motorer
IMOD: Ikke dynamiske køreegenskaber, styretøj, udstyrspriser

Renault Scenic fra 210.900 kr. – tilsvarende model fra 210.900 kr.
FOR: Motorer, udstyrsniveau, komfort, meget lave priser
IMOD: Forbrug for benzinmotor, styretøj, materialekvalitet, sæder

9

KARAKTER

9.0 /10

Plus

  • Køreegenskaber, motor, gearkasse, pladsforhold, støjniveau, køresikkerhed, udstyr

Minus

  • Automatisk nødbremse ekstraudstyr, muligvis brændstofforbrug