Cupra Leon raser ud – 245, 300 eller 310 hk

  • Cupra Leon raser ud - 245, 300 eller 310 hk

Seat Leon Cupra takker af, og topmodellen i Leon-familien skifter til at ligge under Cupra-mærket – Cupra Leon er navnet. Der bliver ikke kun en variant, men hatchback og stationcar bl.a. som plug-in-hybrid med 245 hk

Ateca var den første model under det nye sportslige mærke fra Seat, Cupra, og nu kommer andet skud på stammen. Seat Leon Cupra bliver i den nye generation til Cupra Leon og kommer i mange flere udgaver end tidligere.

Forventningen har været, at Cupra Leon ville overgå til at være en plug-in-hybrid (PHEV) med 1,4-liters benzinmotor og elmotor, som den nye Skoda Octavia RS fra samme familie er det. En plug-in-hybrid er præcis, hvad den nye Cupra Leon er, men opladningshybriden bliver blot en af mulighederne. Cupra Leon vil, som den gamle Leon Cupra, kunne fås med rent benzin i “blodet”. Faktisk kommer der to rene benzinudgaver med forskellig ydelse.

Den spanske evolution

Den stærkeste trækker på alle fire

Vi starter med benzinudgaverne. Alle Cupra Leon udelukkende med benzinmotor deler den samme 2-liters turbomotor, så det er i ydelse, motorstyring mv., forskellen skal findes. En udgave, som vi vil kalde en ny “basisvariant” kommer med 245 hk og 370 Nm. Forhjulstræk og aut. DSG-gearkasse kommer den med, som hatchback eller stationcar.

Næste trin, og her nærmer vi os toppen, er udgaven med 300 hk/400 Nm, forhjulstræk og DSG, som igen er mulige som både hatchback og stationcar. Den bliver effektiv topmodel, den med 300 hk, for den stærkeste variant af 2-liters motoren er reserveret til stationcar med firehjulstræk; den kører med 310 hk og de samme 400 Nm som forhjulstrækkeren.

Den store nyhed er selvfølgelig plug-in-hybriden; Cupra Leon eHybrid (PHEV) deler teknik med den nævnte Skoda Octavia RS og den nye Golf GTE. Benzinmotoren er en mindre en end i Cupra Leon på ren benzin: En 1,4-liters turbomotor, som understøttes kraftigt af en elektrisk motor med 85 kW (116 hk) og en batteripakke med en kapacitet på 13 kWh. Systemet spytter sammenlagt 245 hk og 400 Nm ud, når der er tryk på alle kedler, men så vil WLTP-rækkevidden på strøm, sat til op til 60 kilometer, fordufte så let som ingenting.

Den firehjulstrukne stationcar med 310 hk kan accellere fra 0-100 på under 5 sekunder, men for de øvrige udgaver må vi endnu tænke os til 0-100-tiderne.

Med undtagelse af plug-in-hybriden, som har 18″, har alle Cupra Leon 19″ alufælge som standard. Cupra Leon kommer også med Brembo-bremser, digital instrumentering, 10″ touchscreen, køreindstillinger og sportssæder med integrerede nakkestøtter.

Seat Tarraco FR PHEV har 245 hk