De andre får en ny Mazda BT-50

  • De andre får en ny Mazda BT-50
  • De andre får en ny Mazda BT-50
  • De andre får en ny Mazda BT-50

Det kan sagtens ske, at du ser en Mazda BT-50 i Danmark, men det kommer desværre ikke til at ske, at du ser den helt nye udgave af japanernes pickup under hjemlige himmelstrøg

Mazda er ikke det første mærke, man tænker på, når man tænker pickups. Så er det i stedet Toyota, Nissan, Ford eller måske Volkswagen, der kommer op. Japanerne har imidlertid lavet pickups i mange årtier, og selv om Mazda opgav pickup-salget i Europa for mange år siden, har modellen BT-50 en solid karriere i bl.a. Australien og Asien.

Og bare fordi der nu kommer en helt ny BT-50, den første fornyelse i ni år, så er håbet om at få den tilbage til Europa kun til for at blive skudt ned. Det kommer ikke til at ske. En ting er, om den passer ind i Mazda-modelprogrammet, som det er i dag – en anden ting er, at konkurrencen er benhård.

Indtil nu har BT-50 været baseret på en ældre Ford Ranger-platform. Ford er dømt ud, og det er nu Isuzu, som leverer teknik, mekanik og meget andet. Men ikke designet, som er Mazda hele vejen i gennem. Så BT-50 ser godt ud, og hvor Ford prøver at få Ranger til at se så macho og hård ud som muligt, er BT-50 elegant og præsentabel – som om nogen har hævet en personbil og sat lad på den.

Den engelske pressemeddelelse, sandsynligvis med afstamning et sted i Asien, slutter af med en sætning, som også er alt andet end macho:” Mazda sigter efter at blive et mærke, som skaber tætte bånd med kunderne ved at fokusere om det rene og essentielle i biler – glæden ved at køre – og Mazda binder sig til at sikre vores smukke klode, til at berige folks liv og til at skabe et samfund af overflod, som løfter gå-på-modet hos folk.”

Mazda går el-vejen med MX-30