De helt små på leasing – mikrobiler fra 1.495 kr.

  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.
  • De helt små på leasing - mikrobiler fra 1.495 kr.

Privatleasing af de helt små biler er ikke noget for alle, men taler til dem, der hurtigt vil kunne komme af med bilen eller bare ikke har lyst til at udsætte sig selv for uforudsete udgifter – for alle andre er bilmærkernes tilbud om finansiering en bedre løsning. Der er imidlertid poppet rigtig mange tilbud på privatleasing af mikrobiler op, og her får du den seneste opdatering med tilbud på bl.a. Renault Twingo

Du er løs på tråden, når det kommer til biler, og du er sådan en, bilmærkerne inderst inde hader, men som de alligevel rigtig gerne vil have fat i. Du er ude efter privatleasing af en mikrobil, og du har aldrig haft så gode muligheder, som du har lige nu – efter Peugeot har vist vejen med 108 på 12 måneders leasing, er der åbnet for sluserne.

Løs på tråden er ikke sagt på en grim måde, bare så du ved det. Du vil bare gerne have en ny bil, en lille og uproblematisk en, der er nem at parkere og ikke kræver ret meget brændstof. Samtidig ved du ikke helt, om du vil eller kan beholde den i mere end et eller to år, og derfor er leasing en perfekt genvej til en ny lille bil. Du skal bare sørge for forsikring, noget forhandleren næsten altid har et rigtig godt tilbud på, fra få hundrede kroner om måneden til introduktionspris, ejerafgift, dæk og benzin. Bare sørg for at kontrakten siger, du kan komme ud af aftalen efter 11 måneder med en måned i opsigelsesgebyr, så du ikke er låst i 36 måneder.

Hvis du er mere sikker på, hvad fremtiden og dine behov byder på, så er der tit favorable finansieringstilbud hos bilforhandlerne, ofte fra under 1.000 kr. om måneden, men så er friheden jo ikke den samme.

Bilmærkerne tjener meget lidt på at sende dig ud i en fabriksny bil i den størrelse, så de håber, du ender med at blive loyal og er typen, der skifter til en større bil – eller måske køber bilen, når leasingperioden udløber, hvis de tilbyder det. Men du kan bare smutte, så du har helt klart fat i den lange ende. Der er gode tilbud på privatleasing derude, og så er der de mindre gode – fx dem med høj engangsydelse. Du får de seneste tilbud på privatleasing af en nye mikrobil her.

      

Fiat 500 er det, man kan kalde en leasingklassiker i Danmark, og Fiat kører da også stort set fast med privatleasing af den lille retromodel. Sidste års opgraderede udgave fås både som hatchback og som cabriolet, 500C, og priserne starter lige nu ved 1.795 kr. om måneden og 4.995 kr. i engangsydelse (36 måneder) for en hatchback med 0,9-liters motor med 60 hk og Star-udstyr. Men den model skal du springe over, for du får kun 10.000 km med om året, og Star har ikke aircondition. Der er ingen grund til at blive stegt om sommeren. I stedet går du direkte til 500 0,9 Popstar med turbo og mere livlige 80 hk til 1.995 kr. om måneden (4.995 kr. i engangsydelse) – her får du aircondition og mere appetitlige 15.000 kilometer om året. Den åbne udgave er altid bundet op på 15.000 km om året, og merprisen er rimelig med priser fra 2.395 kr. om måneden og samme 4.995 kr. i engangsydelse.

      

Opel Karl er en voksen og fornuftig mikrobil, baseret på samme teknik som den nye Chevrolet Spark, som ikke fås i Danmark. Desværre er der en høj pris for at komme i gang med privatleasing af den lille tysk-koreaner, og det er engangsydelsen på 9.995 kr. Det giver sig omvendt til udtryk i en rigtig lav månedlig ydelse på 1.599 kr., noget lavere end de fleste andre mærker gør det for. Kontrakten løber i 36 måneder, og Opel henter 68.459 kr. ind i den periode, hvis du bliver helt til den bitre ende – listeprisen er 99.990 kr. i rent køb for Karl 1,2 Enjoy med aircondition, Bluetooth og fartpilot, som er den model, du får på leasing.

      

Peugeot 108 er blevet en plage på de danske veje, og især sidste års kampagne med 12 måneders leasing, engangsydelse på 1.395 kr. og månedlig ydelse på 1.395 kr. oversvømmede gaderne. Det tilbud er forsvundet, og nu er Peugeot gået over på de samme 36 måneder som konkurrenterne – men du kan stadig springe af 108eren efter 11 måneder. Engangsydelse er et godt lokkemiddel, for der står et rundt 0 ved den post. Den månedlige ydelse er på 1.795 kr. ved 15.000 km om året, men du kan gå helt op til 30.000 km om året (det skal du ikke udsætte dig selv for, for 108 er en støjende bil), og så er prisen 2.499 kr. om måneden. Uanset kilometer får du en 108 1,0 Active med aircondition, Bluetooth og fem døre.

      

Renault Twingo har aldrig tidligere været en mulighed på privatleasing, men Renault Danmark er træt af at se så mange af konkurrenternes mikrobiler på gaden, når de nu selv lancerede en ny for få år siden. Derfor starter franskmændene op med privatleasing på Twingo, et tilbud der i første omgang løber frem til 30. juni. Renault slår sig op på, at den er billigere end de åbenlyse konkurrenter, men det er ikke meget mere end et marketingtrick, for de samlede omkostninger i leasingperioden på 36 måneder er mindst ca. 62.000 kr., endda uden eventuelle stiftelsesgebyrer, og det er ikke en pris, der står markant ud. Hvis Renault sænkede engangsydelsen, som med 7.995 kr. er til den høje side, kunne vi tale om det. Den månedlige ydelse er til gengæld lavere end konkurrenternes med 1.495 kr., og Twingo Expression er udmærket udstyret med aircondition, R & Go-lydsystem med DAB-radio og hastighedsbegrænser. Intet af det ændrer dog ved, at Twingo har det svært på motorvejen, hvor den er ekstremt vindfølsom.

      

Smart ForTwo er langt mindre succesfuld end sin tekniske tvilling, Renault Twingo, og det er nok heller ikke privatleasing, der skal bære den topersoners bil frem. En engangsydelse på 10.000 kr. gør for ondt, også selv om man kan slippe med en ydelse per måned fra 1.499 kr. for en ForTwo med 61 hk. En stærkere med 71 hk fås for 100 kr. mere, den større ForFour med fem døre lander på 1.799 kr. om måneden. Alle udgaver har Cool & Audio-pakke med Bluetooth og aircondition/aut. klimaanlæg (med 61 hk kun aircondition). Aftalen lyder på 36 måneder med 15.000 km om året.

       

Toyota Aygo bliver kun slået på engangsydelsen af Peugeot 108. Franskmandens er på 0 kr., japanerens er på bestemt helt rimelige 995 kr. Bilerne er jo principielt ens i alt andet end design, så det er ren smag og behag, der afgør konkurrencen mellem de to. Den månedlige ydelse er nemlig den samme, 1.795 kr., og løbetiden er også her 36 måneder. Men der er forskelle på udstyret, og her falder det klart ud til Aygos fordel: som X-pure har den nemlig 15” alufælge, tågeforlygter, 7” touch screen, bakkamera og læder på rat og gearknop  – og til samme pris fås X-black med yderligere sort metallak. Man får altså klart mere funktionelt udstyr i Aygo.

       

Volkswagen Up sælger sig selv, virker det til. Men den privatleaser i hvert fald ikke sig selv, for der er ikke meget tilbud over det, Volkswagen kan tilbyde på den storsælgende mikrobil. Engangsydelsen er høj med 10.000 kr., og den månedlige ydelse bliver ikke lavere end 1.899 kr., som den er ved 15.000 km om året i de tre år, aftalen i første omgang løber. Alene uden diverse gebyrer er engangsydelse og månedlige ydelser på næsten 80.000 kr. for de tre år. Up 1,0 Style med 60 hk, den eneste mulighed lige nu, byder som kompensation på rigtig meget udstyr, så man kan i det mindste glæde sig over p-sensorer bag, fartpilot, aircondition, Maps + More navigation (ikke indbygget), alufælge, læderrat, sædevarme, el-spejle – og Up har som den eneste den automatiske nødbremse som standard.