Elbilen til byen – Honda E har strøm til 220 km

  • Elbilen til byen - Honda E har strøm til 220 km
  • Elbilen til byen - Honda E har strøm til 220 km
  • Elbilen til byen - Honda E har strøm til 220 km
  • Elbilen til byen - Honda E har strøm til 220 km
  • Elbilen til byen - Honda E har strøm til 220 km
  • Elbilen til byen - Honda E har strøm til 220 km
  • Elbilen til byen - Honda E har strøm til 220 km
  • Elbilen til byen - Honda E har strøm til 220 km
  • Elbilen til byen - Honda E har strøm til 220 km
  • Elbilen til byen - Honda E har strøm til 220 km

Honda leverer endelig tallene, vi har ventet på for mærkets lille elbil – Honda E kommer med en elmotor med enten 136 eller 154 hk, og det kompakte batteri kan levere en rækkevidde på op til 220 kilometer

Prisen for årets mest nuttede bildesign går til den nye Honda E. Vi har hverken lavet en online-afstemning eller spurgt en tilfældig mand på gaden, for det er der slet ikke brug for. Den lille elektriske Honda har samme tiltrækningskraft som en hundehvalp – man får næsten lyst til at beskytte den lille bil.

Indtil nu har informationerne om den nye E været forholdsvis få. Hvad yder den elektriske motor? Hvor stort er batteriet? Hvad med rækkevidden? Det ligger først nu, hvor den endelige produktionsmodel har premiere, helt fast.

Den elektriske motor kommer ikke bare i en, men to versioner. Den lavest ydende kommer med 136 hk, den stærkere version med 154 hk. Drejningsmomentet er det samme for begge: 315 Nm.

Honda E har potentiale til at blive sjov at være chauffør i. Den har lavt tyngdepunkt og baghjulstræk, så udgangspunktet er godt. Men okay, vi håbede det samme, da den seneste Renault Twingo dukkede op med baghjulstræk, og den er virkelig en skuffelse.

Tilbage til E. Batteriet er både kompakt og lille. Honda E er først og fremmest en bybil og dernæst en bil til de ikke alt for lange pendlerture. Med en kapacitet på 35,5 kWh er batteriet ikke meget mere end 1/3 af det, der sidder i Audi E-Tron, men Honda får trods alt en fornuftig rækkevidde på op til 220 kilometer ud af det.

Der går sport i Honda HR-V

Interiøret sælger bilen

Det nuttede ydre er bare et argument for at investere i Honda E, når den på et tidspunkt kommer til salg (man kan forhåndsreservere sin interesse hos Honda), men interiøret lukker for alvor handlen. Det brede panel med en plan flade i træ, rattet med to eger og et simpelt layout har klar retrostil, som var Honda E en opdatering af en bil fra 70’erne, men det hele er også ultramoderne – to store displays på hver 12,3″, skærme med høj opløsning, breder sig over instrumentpanelet og giver et godt overblik for både føreren og passageren.

I hver side af det store instrumentpanel sidder endnu en skærm på 6″; Honda E har ikke traditionelle sidespejle, men et kamerabaseret system, Side Camera Mirror System, som sender live-video fra kameraerne på siderne af bilen til de to skærme. Vi er ikke overbevist om, at det er en god idé, for i Audi E-Tron er det lignende system meget svært at vænne sig til. Måske Honda er bedre til den slags?

Som flere og flere mærker tilbyder også Honda avanceret talestyring og en “personlig assistent”, som man kan få hjælp af ved at sige “OK Honda”. Assistenten lærer efterhånden ejerens stemme og ønsker at kende, så systemet kan reagere hurtigere – fx når man leder efter en ladestander eller en kop kaffe.

Indtil for meget kort tid siden var den nye Honda E helt uden konkurrenter, men nu er der dukket en seriøs en op fra Smart. Smart EQ Forfour er den opdaterede udgave af den lille model, og den er nu fuldt elektrisk. Men batteriet er på bare 17,6 kWh, så mens Honda E er frisk på en god tur ud af byen, så får den lille Smart svært ved at køre meget langt fra en ladestander.

Ny Honda CR-V Hybrid starter 100.000 kr. over den almindelige CR-V