Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA

  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA
  • Endelig er der konkurrence til Mercedes CLA

Mercedes-Benz CLA får nu en alvorlig konkurrent, BMW 2-serie Gran Coupé. Præcis som modellen med stjernen kører den med forhjuls- eller firehjulstræk, og i modsætning til fx 4-serie Gran Coupé har den bagklap uden glas – som en sedan. Dansk premiere i marts som 218i, 220d og M235i

Mercedes-Benz har slået indtil flere fluer med et smæk. De har med CLA ramt et ungdommeligt og skarpt design, som kunderne har taget rigtig godt imod, og på samme tid har tyskerne skabt en prestigebetonet indstigningsmodel, for de som ikke vil have en hatchback som A-Klassen, men heller ikke den dyre og konservative C-Klasse.

BMW har stået i venteposition. På det kinesiske marked tilbydes en 1-serie sedan, men den har aldrig været i kortene til det europæiske marked. Alternativet til en (dyr) 3-serie sedan har været 1-serie hatchback eller den upraktiske og på ingen måde billige 2-serie Coupé. Alternativer, som for de fleste ikke giver mening. Her kommer så den nye 2-serie Gran Coupé ind i billedet; den 453 cm lange model har coupé-lignende design, klassisk bagklap uden glas som en sedan – den er altså ingen hatchback, som de gælder 4-serie Gran Coupé og Audi A7 Sportback.

Det er nærliggende at tro, at 2-serie Gran Coupé deler noget med 2-serie Coupé. Navnene ligger trods alt meget tæt på hinanden. Men der er ingen teknisk lighed mellem de to modeller, for hvor 2-serie Coupé, også i en kommende helt ny udgave, har baghjulstræk som udgangspunkt, så er 2-serie Gran Coupé født som forhjulstrækker på samme platform som den nye 1-serie og Mini-modellerne. Det giver lavere produktionsomkostninger, og så giver det langt bedre pladsforhold, så det vil ikke undre os, hvis 2-serie Gran Coupé er næsten lige som rummelig som 3-serie sedan. 3-serien er i øvrigt 471 cm lang og har et bagagerum med en volumen på 480 liter, hvor 2-serie Gran Coupé kan sluge 430 liter.

Den nye CLA er større, federe

Designet – en blanding af 1- og 8-serie

Det kræver et billede af den nye 1-serie hatchback side om side med den nye 2 Gran Coupé for at se, at de faktisk slet ikke har et frontdesign, der matcher en til en. Den nye 1-serie har forlygter uden hak, en “buttet”, høj og smal grill og et luftindtag (eller i det mindste noget, der ligner) i bunden af kofangeren, som går hele vejen på tværs. 2-serie Gran Coupé har en grill med mindre ramme, som breder sig længere ud mod forlygterne. Forlygterne har et hak i bunden omkring midten, og alt i alt giver det mere karakter til designet.

2-serie Gran Coupé kan ikke skjule, at den kører med forhjulstræk – det kan ses på designet. Den er samtidig forholdsvis kompakt, hvilket ikke har gjort arbejdet for designerne lettere – jo længere bil, jo mere flydende linjer kan man skabe. For at gøre den forholdsvis høje bagende mere spændende, og give indtryk af bredde, har BMW-designerne lånt små og flade baglygter fra 8-serien, som buer elegant op, jo længere de når ud på siderne. En ny detalje er dog den sorte bjælke, som går på tværs mellem de to baglygter og kun deles af BMW-logoet.

Interiøret er derimod ikke langt fra det, man møder i den nye 1-serie. Designet er mere nedtonet end i konkurrenten fra Mercedes-Benz, og mens iDrive-systemet imponerer og sidder perfekt til højre for rattet, så er den fulddigitale instrumentering (ekstraudstyr) hverken variabel eller perfekt i layoutet, og CLA imponerer langt mere på det område.

Priser på den nye BMW 1 (og på konkurrenterne)

Tre motorer med fra starten i marts

Modelprogrammet bliver udvidet, når vi kommer tættere på premieren hos forhandlerne i marts – eller i hvert fald kort efter. Når forhandlerne kan slippe danskerne løs i 2 Gran Coupé, bliver det så i første gang i tre varianter: 218i med 140 hk, 220d med 190 hk og M235i xDrive 306 hk. Basismodellen 218i har en trecylindret benzinmotor og forhjulstræk, og 220d’eren med 2-liters motor kører til at starte med også kun som en variant med forhjulstræk. Med 306 hk i M235i xDrive går det vildt for sig, og der er firehjulstræk som standard. Noget ingen 2-serie Gran Coupé aldrig kommer til at give, er lyden af seks cylindre; platformen er lagt ud til maksimalt fire cylindre, som vi finder i M235i xDrive. En kompakt BMW med seks cylindre? Så byder fremtiden indenfor i den regulære coupé, 2-serie Coupé.