Et kraftigt nøk opad: C-HR Hybrid med 184 hk

  • Et kraftigt nøk opad: C-HR Hybrid med 184 hk
  • Et kraftigt nøk opad: C-HR Hybrid med 184 hk
  • Et kraftigt nøk opad: C-HR Hybrid med 184 hk
  • Et kraftigt nøk opad: C-HR Hybrid med 184 hk
  • Et kraftigt nøk opad: C-HR Hybrid med 184 hk

Tre år på markedet og allerede tid til et facelift. Men det handler mere om motoren end noget andet, når det kommer til fornyelsen i Toyotas populære C-HR – den kommer som langt kraftigere hybrid

Den har et opsigtsvækkende design, men den mangler en potent motor; Toyota C-HR har i de tre første år af sin karriere været tilgængelig med maksimalt 122 hk, og selv om der bag tallet gemmer sig hybridteknik med både en 1,8-liters benzinmotor og en elmotor, kan vi godt forstå, at nogle kunder ikke synes, det er kræfter nok.

I starten af 2020 kan man få opfyldt sit ønske hos de danske Toyota-forhandlere, hvis man gerne vil køre C-HR, men vil have flere end 122 hk. Den eksisterende C-HR Hybrid vil stadig yde de samme 122 hk, så den højere ydelse kommer i en Hybrid med den markant stærkere opsætning fra den nye Corolla: 2-liters benzinmotor og stærkere el-motor, så C-HR rammer 184 hk. Det er en motorisering, som giver et langt større kraftoverskud, lavere støjniveau og mere harmoni.

Ny vin, gammel flaske

C-HR Hybrid 1,8 med 122 hk kører fremover med en CO2-udledning, som i snit ligger på 109 gram/km (WLTP), og C-HR Hybrid 2,0 med 184 hk ligger ikke langt over med 118 gram/km.

Toyota har benyttet lejligheden med introduktionen af den nye motorvariant til at justere på design, infotainmentsystem og køreegenskaber. LED-forlygterne er af en mere avanceret slags, støjisoleringen af kabinen er mere omfattende, et nyt infotainmentsystem har som standard Apple CarPlay og Ansdroid Auto, og mens styretøjet er ændret til at være mere direkte i både 1,8’eren og den nye 2,0, så kommer kun den nye udgave med 184 hk med en ændret undervognsopsætning.

Santa Fe kan nu (endelig) købes i Danmark