Ford Focus er Årets Bil i Danmark 2019

  • Ford Focus er Årets Bil i Danmark 2019
  • Ford Focus er Årets Bil i Danmark 2019
  • Ford Focus er Årets Bil i Danmark 2019
  • Ford Focus er Årets Bil i Danmark 2019
  • Ford Focus er Årets Bil i Danmark 2019

Årets Bil i Danmark 2019 er fundet, og vinderen er den nye Ford Focus. Den kompakte Ford sejrede med 187 stemmer – Peugeot 508 blev nummer to og tredjepladsen gik til Hyundai Kona 

Den danske kåring af årets bedste nye bil på markedet har eksisteret siden 1969, og den første bil, der løb med titlen som Årets Bil i Danmark, var Ford Capri. Ford får lov at fejre 50-året for den første kåring og Capri ved at tage 2019-titlen. I 1969 var det med en sportsvogn, i 2019 er det med den mere fornuftige, men mindst lige så velkørende Focus.

26 jurymedlemmer i foreningen Danske Motorjournalister (tidligere MKD) har afgivet stemmer i finalen, hvor Focus var i konkurrence med fire andre biler – Hyundai Kona (både benzin, diesel og el), Jaguar I-Pace, Kia Ceed og Peugeot 508.

Focus endte på førstepladsen med samlet set 187 point ud af 260 mulige, mens andenpladsen gik til Peugeot 508 med 132 point. Den franske nyskabelse blev skarpt forfulgt af Hyundai Kona med 127 point, mens. Fjerdepladsen satte Kia Ceed sig på med 112 point, og sidstepladsen gik til Jaguars elektriske I-Pace, som endte på 92 point.

De Danske Motorjournalister har tidligere uddelt en ærespris, som dækker alle områder, men med 2019-kåringen blev prisen delt op i tre separate priser: Innovationsprisen (for nyskabelser), Designprisen og Bilglædeprisen. Innovationsprisen gik til Hyundai Kona Electric og søstermodellen Kia e-Niro for at bringe lang rækkevidde ned i pris. Designprisen gik til Peugeot 508 for et nyskabende, flot design, mens Bilglædeprisen gik til den ekstremt køreglade Ford Fiesta ST.

I anledning af Årets Bil-jubilæet blev den bedste Årets Bil i kåringens 50-årige historie fundet ved en Facebook-afstemning, og brugerne stemte på Alfa Romeo 156 fra 1999 som vinderen.

Blog om Bilers Morten B. Bek er med i juryen bag Årets Bil i Danmark, og hans stemmer i finalen faldt på denne måde:

Peugeot 508 – 9 point
Ford Focus – 7 point
Kia Ceed – 5 point
Hyundai Kona – 3 point
Jaguar I-Pace – 1 point

Han stemte på Hyundai Kona Electric og Kia e-Niro til Innovationsprisen, Ford Fiesta ST til Bilglædeprisen og Peugeot 508 til Designprisen.

VIDEO – Den perfekte familiebil