Fuld fart frem – bilsalget i Danmark i februar

  • Fuld fart frem - bilsalget i Danmark i februar
  • Fuld fart frem - bilsalget i Danmark i februar
  • Fuld fart frem - bilsalget i Danmark i februar
  • Fuld fart frem - bilsalget i Danmark i februar
  • Fuld fart frem - bilsalget i Danmark i februar
  • Fuld fart frem - bilsalget i Danmark i februar
  • Fuld fart frem - bilsalget i Danmark i februar
  • Fuld fart frem - bilsalget i Danmark i februar
  • Fuld fart frem - bilsalget i Danmark i februar
  • Fuld fart frem - bilsalget i Danmark i februar

Danskerne stormer ud til bilforhandlerne, og de gør andet bare end at kigge på bilerne – i februar blev der indregistreret 16.621 personbiler, hele 22 procent over tallet for februar 2015. I front står Peugeot med 208 og 308, mens listens største bil er Nissans evigt populære Qashqai

Vi er kun gennem to måneder af 2016, alligevel tegner der sig et billede af et år på bilmarkedet, der kan give endnu en salgsrekord. Med bilsalget i februar måned som et pejlemærke, er der i hvert fald endnu et stort år i vente for importører og forhandlere – med 16.621 personbiler indregistreret i februar, ligger måneden hele 22 procent over februar 2016.

Og hvad er det så, danskerne har købt i februar? Hvis 22 procent stigning bare er lidt overraskende, så er der virkelig ingen overraskelser at hente i top 10 over de mest solgte biler. Der er en klar vinder, både hvad angår mærke og bilmodel, og det er Peugeot og 208-modellen. 841 styk Peugeot 208 er et højt tal, og sidste års facelift, lavere priser og gode leasingtilbud slår virkelig i gennem. Som mærke kan Peugeot være stolt af at have den større 308 på plads nummer to med 552 biler – den efterhånden tre år gamle model har godt fat i kunderne med kampagner og uforlignelige leasingaftaler. Peugeot har også 108 med på listen på en del sjetteplads med den tjekkiske mikrobil Skoda Citigo; de er begge kommet på gaden i 425 eksemplarer. Det er en dårligere placering, end vi har oplevet tidligere for 108, mens det til gengæld er en rigtig solid måned for den lille Skoda.

       

Kun 10 eksemplarer fra 308, på plads nummer tre, ligger den mest solgte bil gennem de seneste cirka fire år, Volkswagen Up. Med forskellige kampagnemodeller, mere udstyr og værdien i VW-mærket holder den lille Up sig højt med 542 biler i februar, og med faceliftet præsenteret på Genève-biludstillingen kan vi se frem til et efterår med en regulær kamp mellem Up og Peugeot 208. Volkswagen har endnu ikke de fordelagtige leasingtilbud på Up, som Peugeot har på 208, men får de det, vil tyskeren med al sandsynlighed give baghjul til franskmanden.

Listens største bil er også listens eneste SUV/crossover. Nissan imponerer virkelig ved at få Qashqai ind på plads nummer fem i februar – det er en bil, der starter ved 230.000 kr., og Nissan har sat nummerplader på 462 styk i februar.

På top 10 listens tre sidste placeringer ligger Volkswagen Polo på plads otte med 418 biler, mens Toyota Yaris er lige i hælene på plads nummer otte med 413 eksemplarer. Kia runder top 10 af med 384 styk Picanto.

       

De Danske Bilimportører offentliggør også top 10 over de enkelte bilklasser, så man kan snuse til, hvad der rører sig andre steder end i top 10. I D-segmentet, med de klassiske firmabiler, ligger Volkswagen Passat øverst med 234 biler, den nye Audi A4 nummer to med 188 styk og Mercedes-Benz C-Klasse nummer tre med 178 eksemplarer. Skoda Superb er ved at få godt fat med 99 styk i februar, som skyldes at stationcarudgaven er kommet med, og det er faktisk foran den ikke ligefrem succesfulde Ford Mondeo med 85 biler. På klassens plads nummer 10 ligger et wild card, der har fået godt fat i danskerne, på trods af at den hverken er klassisk firmabil eller velegnet til en familie: Mercedes-Benz CLA.

Brancheorganisationen regner på mystisk vis ikke Nissan Qashqai med i J-segmentet, hvor J står for crossovers og SUV. Japaneren regnes som en del af Golf-klassen, og derfor er nummer et i J-segmentet Suzuki Vitara med 218 eksemplarer. Endnu mere uforståeligt er det, at Renault Kadjar så er med på denne liste, når den teknisk set er en Qashqai. Men ikke desto mindre er den på listen, og den er nummer to med 138 eksemplarer. Nummer tre er Mazda CX-3 med 131 biler.