GLB føjes til den store SUV-familie

  • GLB føjes til den store SUV-familie
  • GLB føjes til den store SUV-familie
  • GLB føjes til den store SUV-familie
  • GLB føjes til den store SUV-familie
  • GLB føjes til den store SUV-familie
  • GLB føjes til den store SUV-familie
  • GLB føjes til den store SUV-familie
  • GLB føjes til den store SUV-familie
  • GLB føjes til den store SUV-familie
  • GLB føjes til den store SUV-familie

Mercedes-Benz hoppede på SUV-bølgen i 1997, og de høje biler er siden blevet til en hel familie. Det nyeste medlem hedder GLB – en kantet SUV med fem eller syv sæder og motorer med mellem 150 og 224 hk. GLB er en nyhed, hverken Audi eller BMW har et modsvar til

Syv sæder i en SUV til under en halv million? – Dem er der efterhånden mange af, men ingen af dem kommer fra de tre tyske mærker Audi, BMW og Mercedes-Benz. Vi skal langt, langt højere op i pris og størrelse hos de tre producenter, eller bare lægge pengene hos fx Peugeot, Skoda, Seat eller Volkswagen.

Mercedes-Benz har taget tilløb og kommer nu som det første af de tre mærker med en rummelig SUV med op til syv sæder, hvor prislisten skulle vise sig at starte med et beløb lavere end den halve million. GLB lægger sig et nyt sted i den store SUV-familie hos Mercedes-Benz: den er længere og højere end GLA, som vi ser en ny af senere i år, og med 464 cm fra kofanger til kofanger blot 2 cm kortere end GLC.

GLC konkurrerer i øjenhøjde med Audi Q5 og BMW X3, men GLB bliver ikke sat i markedet for at trække opmærksomhed fra hverken Mercedes-Benz’ egen GLC eller konkurrenternes biler i den klasse. Den nye GLB har ingen direkte konkurrent fra de andre premiummærker, og umiddelbart er hverken Audi eller BMW på vej med en kompakt/mellemstor SUV med mulighed for syv sæder. Q3 og X1 er rummelige modeller, men syv sæder kan man altså ikke få i de to modeller.
Vi synes, det er et godt træk fra Mercedes-Benz’ side, for kombinationen af syv sæder, god plads og et mærke med høj prestige kan vise sig at være meget effektiv overfor kunderne.

Rekord: Ny firecylindret AMG-motor yder 421 hk

Den store familie

GLB og GLC har meget lidt til fælles, når vi taler om andet end størrelsen og tilhørsforholdet i SUV-familien hos Mercedes-Benz. GLC er en “klassisk” Mercedes-Benz med motoren liggende på langs og grundkonstruktion med baghjulstræk, som er dyrere at lave og mere pladskrævende. GLB er med i den gruppe af modeller, som introduceres på platformen fra den seneste A-Klasse, hvor forhjulstræk og tværliggende motor både sparer midler og gør noget godt for pladsforholdene i bilen.

Det er, sammen med det kantede eksteriør og en akselafstand 10 cm længere end i den nye B-Klasse grunden til, at GLB har plads til op til syv siddepladser – de to sæder på bageste række kan bruges af personer med en højde på maksimalt 1,68 meter, så børn er den primære målgruppe for netop de to pladser. Sæderække nummer to kan justeres med 140 mm for at give plads til tredje sæderække. At Mercedes-Benz har udnyttet interiøret optimalt tyder bagagerummets volumen på: op til 1.755 liter.

Firehjulstræk bliver selvfølgelig en mulighed i den nye SUV, og med to af de fire motorer er træk på alle fire hjul standard, mens det fås som ekstraudstyr til den mindste dieselmotor. 4Matic-firehjulstrækket kan fordele kræfterne mellem de to sæt hjul variabelt, og står køreindstillingerne (Dynamic Select) i Eco eller Comfort, får forhjulene normalt 80 procent af kræfterne, mens det skifter til 70 procent, når GLB er stillet over i Sport.

Den kraftigste GLB bliver i starten GLB 250, som har en 2-liters benzinmotor med 224 hk, men den forventer vi inden længe bliver toppet af en AMG-udgave, GLB 35, med 306 hk. Mindste benzinmotor er 1,3’eren fra A-Klasse i GLB 200, en motor udviklet i samarbejde med Renault/Nissan, med 163 hk, mens dieselmotorerne i GLB 200 d og GLB 220 d begge er 2-liters motorer. Ydelsen er på henholdsvis 150 og 190 hk. 8-trins dobbeltkoblingsgearkasse er standard i alle GLB med undtagelse af den benzindrevne version med 163 hk; den har en dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin.

Hævet over de andre

Storskærm og MBUX

Interiøret er Mercedes-Benz, som vi i de senere år har lært mærket at kende. Ser vi bort fra muligheden for syv sæder og det kantede karrosseri, så skal vi have luppen frem for at adskille førerpladsen fra de andre kompakte modellers, og især den nye B-Klasse deler GLB mange interiørelementer med. Instrumentpanelet med de to sammenhængende skærme er ikke kapslet helt så meget ind som i B-Klassens interiør, men farver og materialer vil udgøre de største forskelle mellem de to.

De to skærme på hver 10,25″ (touchscreens) fylder godt op i landskabet og giver en fornemmelse af kommandobro – og et indtryk af imponerende teknologi. Om de bliver standard i bilen, eller de er en opgradering over to skærme på 7″, ved vi endnu ikke, men selve infotainment- og styresystemet MBUX med intelligent talestyring og touchpad mellem forsæderne bliver standard.

Vi har endnu ingen information fra den danske Mercedes-Benz-importør, men vi forventer, at GLB introduceres i Danmark i slutningen af 2019 eller starten af 2020.