Hold på hat og briller – ny Yaris med 261 hk og firehjulstræk

  • Hold på hat og briller - ny Yaris med  261 hk og firehjulstræk

GR Yaris er det ultimative bevis på, at Toyota helt har tabt sutten – den lille mini har en vanvittig trecylindret motor på 1,6 liter med 261, manuel gearkasse, firehjulstræk og 0-100 på under 5,5 sekunder. Sådan, Toyota!

Hidsigprop. Toyota GR Yaris (og ikke Yaris GR) kan ikke blive andet end en hidsig lille karl, og vi har på ingen måde lyst til at vente med at køre den nye mini-raket. GR Yaris bliver markedets mest vanvittige minibil, en lille over-GTI fra et specialiseret produktionsapparat på Motomachi-fabrikken i Japan, som kun laver Gazoo Racing-modeller, som også inkluderer Supra.

Tallene taler i den grad for sig selv. GR Yaris, der som den eneste nye Yaris-model kommer med tre døre, har en trecylindret 1,6-liters turbobenzinmotor med 261 hk og 360 Nm, manuel gearkasse med seks trin og en accelerationstid fra 0-100 km/t under 5,5 sekunder. Topfarten er begrænset til 230 km/t, men det har reelt ingen betydning, for GR Yaris er lavet til de små veje med sving.

Den lille vilde fra Japan

Kulfiber og aluminium

GR Yaris er også lavet i et tæt samarbejde med Tommi Mäkinen Racing, som er partner med Toyota Gazoo Racing i World Rally Championship. Det her er, på ingen måde, en almindelig Yaris, og den adskiller sig derfor i den grad fra den almindelige Yaris, som her i 2020 kommer ud i seneste version. Den står på en blandingsplatform – forreste del er fra den nye Yaris-platform, GA-B, mens bageste del er fra større modeller, GA-C-platformen.

GR Yaris er 9,1 cm lavere end folke-Yaris, har rammeløse døre, karrosseri i bl.a. kulfiber og aluminium, og batteriet ligger i bagagerummet for at give den bedst mulige vægtfordeling. GR Four-firehjulstrækket er let og designet til at kunne skifte moment hurtigt mellem for- og bagaksel, og systemet kan i princippet levere 100 procent til forhjulene – eller 100 procent til baghjulene.

Firehjulstræk, karrosseri i lette og dyre materialer, 261 hk, specialiseret og lille produktion. Det lyder frygtelig dyrt, men det overrasker næppe de ægte fans; da forgængeren, Yaris GRMN, blev sat til salg i få eksemplarer, var prisen cirka 460.000 kr.

Kun to danskere får en Yaris GRMN