Hvad virker, hvad virker ikke? – Mazda 3 2,0 aut. sedan

  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan
  • Hvad virker, hvad virker ikke? - Mazda 3 2,0 aut. sedan

Hos Blog om Biler har vi sendt masser af ros efter den nye Mazda 3 hatchback. Nu tager vi fat i den mere konservative sedan, som i testversionen er krydret med automatgear og mellemste udstyrsniveau, som japanerne kalder Sky. Vi tjekker, hvad der virker, og hvad der ikke virker

Mazda har sat turbo på i de seneste par år. Ikke på motorerne, for alle de benzinmotorer japanerne bruger i Europa, er sugemotorer, men på den overordnede udvikling af bilmodellerne. MX-5 er af alle grunde et mesterværk, den faceliftede 6’er er en joker i sin klasse – og den helt nye 3’er står for luksus og finesse som ingen Mazda før den.

Vi har givet den nye 3 i hatchbackform masser af ros med på vejen for designet, indretningen, udstyret, komforten og køreegenskaberne, men Mazda holder stædigt fast i også at tilbyde sin model i Golf-klassen som sedan (fordi amerikanerne køber dem). Der er ikke mange direkte konkurrenter til sådan en model i Danmark, hvor Toyota Corolla sedan, Renault Mégane sedan, VW Jetta og flere andre er valgt fra; Honda Civic sedan er en af de få, og kigger vi lidt bredere, hvor bilerne koster mere, tæller Audi A3 sedan og Mercedes-Benz A-Klasse sedan også med.

Hos Mazda koster det ikke ekstra at vælge sedanen. 3 sedan fås til præcis samme pris som den kortere hatchback, uanset motor- og udstyrsversion, så man kommer i gang for 255.000 kr. Det er i den absolut høje ende af ikke-premium-delen af Golf-klassen, men japanerne pakker selv basisversionen til bristepunktet med udstyr.

Den nye Skyactiv-X-benzinmotor med 180 hk er lige om hjørnet i 3’eren, men fordi sedanen er mere konservativ end sin pendant med fem døre, så kigger vi denne gang nærmere på benzinmotoren med 122 hk med automatgear.

Ny Mazda-benzinmotor: 180 hk, forbrug som en diesel

Hvad virker?

Hvordan kan man kende en Mazda 3 sedan fra en Mazda 3 hatchback, hvis man kun ser den forfra? Okay, underligt spørgsmål, for man når som regel at se mere af en bil, men hvis nu, det ikke er tilfældet, så kig på grillen og “vingerne” under forlygterne. På sedanen skinner det hele om kap med solen, forkromet og prangende. På 3’eren som hatchback er det hele i stedet i sort, som giver et helt andet indtryk, hvis vi skal sige det.

3 sedan taler på den måde til et mere konservativt publikum, som ofte er tilfældet med sedaner i denne klasse, og som en elegant kompakt sedan gør den det rigtig godt. Fordi den er 20 cm længere end sin hatchbacksøster, og den virker anderledes langstrakt, virker 3’eren som sedan ikke nær så muskuløs og sportslig. Smag og behag, men traditionalister vil helt sikkert nemmere kunne falde for sedanen.

Det er en gevinst ved karrosseriformen, at taget ikke går så skråt nedad, og det gør det både nemmere at stige ind på bagsædet OG have plads til hovedet.

Interiøret er vi vilde med, og indretningen er genial, når man sidder i førersædet. Rattet kan justeres lige så meget som i en Golf (det er ret meget), og de fine instrumenter kan aflæses på ingen tid. Head-up-displayet i forruden (ikke på en plads foran ruden) er en fornem tilføjelse i en bil til under 300.000 kr., og vi vil gerne rose Mazda for at give det med uden merpris i alle versioner. Det samme gælder det fremragende infotainmentanlæg med navigation og sikkerhedssystemer som adaptiv fartpilot.

Den store benzinmotor på 2 liter er støjsvag, og så er start-stop-systemet et af de bedst fungerende på markedet. Takket være mild-hybrid-systemet mærkes det nærmest ikke, når motoren standser.

Man sætter sig bare ind i en Mazda 3 og kører. Den er flydende og forudsigelig i sine bevægelser, og styretøjet er i rigtig fornem balance, så meget få tanker skal gå til, hvor man skal placere sig for at ramme rigtigt i et skarpt sving. Det lyder som noget, alle biler kan, men i den her klasse er det ingen selvfølge – 3’eren er her i klasse med Ford Focus og VW Golf.

Mazda sætter pris på den nye crossover CX-30

Hvad virker ikke?

Vi siger det, som det er. Det er virkelig svært at anbefale den nye Mazda 3, som den står her. Det har intet at gøre med, at testbilen er en sedan, eller at udstyrsversionen er forkert, for det handler om motoren og gearkassen.

Mazda har valgt at køre videre med en automatgearkasse med seks trin i sine biler, og mens det fungerer efter hensigten og ret så godt i biler med momentstærke motorer, fx dieselmotoren i 3’eren eller 2,5-liters motoren i 6’eren, så er oplevelsen ikke god med 2-liters benzinmotoren med 122 hk. 213 Nm som maksimalt drejningsmoment lyder egentlig overbevisende, men det kræver mindst 4.000 o/min. I forbindelse med den manuelle gearkasse, som i øvrigt er fantastisk, oplever vi ikke direkte mangel på kræfter, men automatgearkassen virker til at sløve motoren og sluge mange af kræfterne. Sådan var forskellen ofte for 15 år og længere tid siden. Nu er det usædvanligt og anstrengende.

Forbruget sniger sig også hurtigt den forkerte vej. Man kommer hurtigt til at give ekstra gas, i håb om at der kommer flere kræfter, og gearkassen får lyst til at geare ned, og så tordner motoren op i omdrejninger og vil have noget for det. 12-13 km/l er virkelig ikke noget, Mazda kan prale af.

Sonic Silver hedder lakeringen på testbilen. Søvnig Sølv døber vi den. 3’eren står som sedan uden musklerne og spændingen i designet, og fra nogle vinkler går den i et med omgivelserne, når den står med en så flad lakering.

Bagagerummet er hverken stort eller særlig godt indrettet. Fordi bagenden er ganske flad på den nye sedan, så er hullet ind i rummet lille, og 444 liter er også under middel. Honda Civic sedan, som er 1 cm kortere, byder på en større åbning og 519 liter.
Når man skal lægge bagsæderne ned, gøres det ved at trække i små håndtag i toppen af bagagerummet. Lægge sæderne ned fra kabinen kan man altså ikke.

Vi oplever denne gang mere uro i undervognen end i den hatchback, vi tidligere har testet i Danmark. Hjul og dæk er de samme, 215/45 på 18”. Bagvognen virker til at have sværere ved at absorbere stød, og her er det muligt, at den nye undervogn med mere simple hjulophæng (ikke multiled) er årsagen.

Vi glæder os meget til at prøve den markant stærkere Skyactiv-X-motor med 180 hk, som må kunne få noget bedre frem i automatgearet. Merprisen for den bliver i øvrigt 33.000 kr. i 3’eren – fra 300.000 kr.

7.5

KARAKTER

7.5 /10

Plus

  • Vellykket design, meget sikkerheds- og komfortudstyr som standard, ergonomisk og lækker indretning, høj materiale- og samlekvalitet, støjsvag benzinmotor, fremragende styretøj, mere plads end i hatchbacken, overskuelig merpris for automatgear

Minus

  • Mere kedelig at se på end hatchbacken, langsom automatgearkasse, gearkassen stjæler motorens gejst og driver forbruget i vejret, ikke prangende benplads ved bagsædet,