Kinesisk MPV på el på vej til Danmark

  • Kinesisk MPV på el på vej til Danmark
  • Kinesisk MPV på el på vej til Danmark
  • Kinesisk MPV på el på vej til Danmark
  • Kinesisk MPV på el på vej til Danmark
  • Kinesisk MPV på el på vej til Danmark
  • Kinesisk MPV på el på vej til Danmark

Kort tid efter MG ZS EV er landet som den første kinesiske bil i Danmark, kommer et nyt kinesisk mærke til Danmark: Maxus. Det nye bilmærke introducerer den elektriske MPV, Euniq, til 359.900 kr.

MG er genopstået i Danmark som et elbilsmærke, og nu lancerer et andet kinesisk mærke en elektrisk bil i Danmark. Maxus, som det kinesiske mærke hedder, har i Danmark intet at gøre med MG, men de er begge mærker i den store koncern med navnet SAIC.

Hvor MG starter med en kompakt SUV på el, så lægger Maxus ud med to varebiler (EV80 og e-Deliver 3) og en fuldelektrisk MPV. MPV’en Euniq forventes at være klar hos forhandlerne i september, og der er tale om en forholdsvis stor familiebil (483 cm lang) med syv sæder.

MG med lav rækkevidde, men også lav pris (og den leveres med det samme)

325 kilometer og fuld udstyrspakke

Euniq har en elektrisk motor med 177 hk/310 Nm og et batteri med en kapacitet på 52,5 kWh. Målt efter WLTP-metoden er det nok til 325 kilometer, når batteriet er fuldt opladet.

Prisen for den kinesiske MPV er 359.900 kr., oplyser den danske repræsentant og country manager, Steffen Vilstrup. Listen med standardudstyr er lang og omfattende og giver indtrykket af en luksuriøs bil: LED-forlygter, alufælge, automatisk klimaanlæg, nøglefri betjening, læderindtræk, infotainmentsystem med touchscreen på 12,3″, Apple CarPlay/Android Auto, bakkamera, panoramaglastag og meget mere.

Det danske forhandlernet består pt. af fem forhandlere, som ligger i Randers, Horsens, Silkeborg, Farum og Brøndby.

Tiguan får den store tur – stort facelift, R og plug-in-hybrid