Lexus extraordinaire

  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire
  • Lexus extraordinaire

Lexus forsvandt ud af Danmark i 2013, men måske det er på tide, at luksusmærket giver det et forsøg mere. Efter et par dage i selskab med den nye coupé LC 500 i USA får man i hvert fald lyst til mere

Los Angeles er en by med højt til loftet, med ekstrem variation. Med biler som er passeret punktet for faldefærdighed, med lak som er falmet i den stærke californiske sol og buler som aldrig er rettet ud efter utallige fender benders på motorvej I-95. De hænger kun sammen, fordi der lige præcis var råd til gaffertape og ståltråd, men det kan være et menneskes eneste måde at nå frem og tilbage til arbejdet. En livsnødvendighed. Modpolen til de slidte pendlerbiler er de altid nypolerede luksusskibe, biler som koster et par millioner eller meget mere med 22” glinsende fælge, som skinner om kap med solen. Vældige kromfacader kræver, at forbipasserende turister har solbriller på for ikke at blive blændet, når de prøver at lure, hvilken skuespiller-streg-it-milliardær-streg-musikproducer der bag stærkt tonede ruder cruiser på Sunset Boulevard.

Jeg har kørt gennem the City of Angels, på kryds og tværs, i mange forskellige biler i tidens løb, siden jeg første gang tog til det uendeligt spredte område, der uden et reelt centrum kræver at man har stor tålmodighed. Tålmodighed til at komme fra den ene ende til den anden, tålmodighed, i den grad, til at klare det psykiske pres i trafikken i en by, som altid er med i top 10, når det kommer til klodens mest trafikerede steder.

Men aldrig har jeg følt mig som en, der vækker opmærksomhed i denne by, hvor alt er set før. Før jeg glider gennem de travle gader i Lexus LC 500, en lav og bred coupé fra mærket, som forlod Danmark for snart fem år siden. Den er ikke bare lav og bred, for mange ting er lave og brede, den er en bil så skulpturel, at den næsten kun kan være blevet stjålet fra en stand på LA Auto Show, hvor den tydeligt stod markeret som konceptbil. En coupé med så eksplicitte, fantasiske former, at den umuligt kan være en normal produktionsmodel. Det er sagt før, og jeg har selv sagt det før, ved jeg, men aldrig har det været så rigtigt for mig at kalde en bil et konceptbil, et studie i en fremtid bilmodel, som rent faktisk kan køre lovligt på gaden, som det er med denne LC. De vindglatte sidespejle, baglygterne med lys som hologrammer, den svungne Spindle-grill som tager ubegribeligt meget arbejde for at fremstille, den måde motorhjelmen går over i forruderammen på; LC får en S-Klasse Coupé til at minde om de kluntede lerting, jeg lavede i formning, da jeg gik i 4. klasse. Den har ingen form ved siden af Lexus’ skulptur.

Motoren i LC 500 er modsætningen til stilhed, og den bobler, syder og vræler gennem sine flade udstødningskanaler, da jeg langsomt triller ind på parkeringspladsen ved Starbucks i en af strandbyerne syd for lufthavnen. Den fylder godt, så med møje får jeg den ind i en bås ved siden af en pickup-truck, som har dæk, der når tagkanten på Lexus’en, og en gammel MPV. Jeg køber en kaffe, går ud af døren og ser øjne på biler fra flere gæster. Fire venner snakker om den, kommenterer dens vildskab i designet, de fantastiske linjer. At gøre den slags indtryk i LA og omegn kræver mere end bare krom og store fælge. Lexus LC har begge dele, men så meget mere.

10 brugte biler, der stadig er værd at drømme om


Slut med at stå tilbage for de andre

Hvis LC kan komme fra nogen producent, så er det fra Lexus, Toyotas luksusmærke siden 1989. Den sindssyge præcision, detalje på detalje som er rettet til og rettet til igen, men uden at japanerne på nogen måde følger den stringente, tyske tilgang (kedelige?) til funktion. Form får lov at leve hos Lexus, så bagagerummet er så akavet i størrelse og brug, at jeg ikke kan få en stor sportstaske derind, og infotainmentsystemet med 10,3” skærm styret via en humørsyg pegeplade med mus er besynderligt. Men de mandetimer, der er gået til at vælge og sammenføje materialer til og i netop dette eksemplar, det er fantastisk at tænke på. Kabinen her er ganske subtil med sportspakke og udelukkende mørke toner, men man kan bestille LC med noget så bizart-genialt som dørsider i glas, som er ”vævet” sammen i et gittermønster.

Lexus har lavet LC for at bryde et mønster af tilbageholdenhed, underdanighed i forhold til tyskerne og for stærkt fokus på komfort, som har givet følelse af at være fjernt fra dynamik og involvering. Lexus har håndværksmæssig klasse på den særlige japanske måde, hvor ordet takumi bruges til at beskrive præcision og mange timers arbejde, og det kan mærket bære med stolthed. Den gamle IS F, braldrende med sin V8-sugemotor og den sjældne supersportsvogn LFA med V10 har været blandt højdepunkter, men den lille hybridhatchback CT 200h er mit værste minde fra dengang, Lexus stadig havde en åben salgskanal i Danmark. Utilstrækkelig, på papiret teknisk raffineret og i virkeligheden et misk-mask af ting, der ikke ville spille sammen.

LC kan man vælge som hybriden 500h med V6-motor, to elmotorer og teknik, der er så kompleks, at det er bedst, jeg ikke går i detaljer. Den har fx to gearkasser, en automatisk og en trinløs CVT, som overlapper hinanden, så omdrejningerne rent faktisk følger accelerationen og ikke bare står stille alt for langt oppe. Pil h’et af tallet 500, som det gælder for den amerikanske LC, jeg har lånt, og den baghjulstrukne herlighed har en klassisk, men topmoderne motor på 5 liter af den slags, tyske bilmærker har opgivet til fordel for mindre motorer med jeg ved ikke hvor mange turboladere, så forbruget på papiret kan se pænt ud. Lexus har faktisk lavet sig sådan en, en V6 med turbo, men den møder man kun i den nye version af den store sedan LS. LC får derimod den store V8, som lever for omdrejningerne, ikke for at spytte udstødningsgasser ud i to turboladere. Det er Lexus’ måde at sige på, at denne stramme coupé er i toppen af fødekæden.


V8’erens genlyd på Angeles Crest Highway

Motorens begrænsning slår først til ved 7.300 o/min, og lige derunder, ved 7.100 o/min, yder den sine maksimale 477 hk. En turbolader ville give det tryk og hurtige ryk, som vi er blevet vænnet til at hige efter, men at lukke op for en motor med så stor volumen og den slags kræfter er en næsten glemt oplevelse, næsten en åbenbaring. Der er en perfekt dosering af kræfterne i herlige små bidder, som den hårde speederpedal utroligt præcist og smidigt lukker op for.

Jeg lukkede lidt tidligere op for, hvordan det lyder, når LC 500 bare triller ind. Når V8’eren går over 5.000 o/min, videre mod toppen, lyder den som om, den vil gøre skade på nogen. Forestil dig et tunet kirkeorgel, hvis det giver mening, sæt det sammen med lyden af en racerbil fra Le Mans, og du har lyden fra de kantede udstødningsrør. Når lyden kastes ud, rammer klippevæggene på Angeles Crest Highway, et for mig altid magisk sted med hurtige såvel som korte sving, er der grund til at passe på klippeskred. Men med V8’erens eminente responstid, er jeg væk, før der falder brænde (altså sten) ned.

LC 500 har som sin hybridbror 10 geartrin, men her er de ægte og indeholdt i en gearkasse. Direct-Shift-automatgearkassen lærer af hvert eneste sving og hver eneste speedertryk, jeg laver, så den kan blive bedre og tilpasse sig min præcise kørestil. Jeg er nok typen frisk her på bjergvejene, og derfor gør den sit bedste for at skifte hurtigt og skarpt, når den sammen med undervognen og meget andet er stillet ind på køreprogram Sport. Skiftene er brutale, fantasisk mærkbare og udført på omkring 0,12 sekunder, som er blandt de hurtigste tider for almindelige automatgearkasser. Når jeg kører i Normal, skifter den, så jeg virkelig ikke kan mærke det, og det er befriende, at der kan være så stor forskel alt efter indstillingen.

I en klasse for sig


Den nye luksusplatform

Under det betagende karrosseri er Lexus startet forfra, som Toyota gjorde det med Prius. Toyota har TNGA, som har været et mirakel for alt hvad der har med køreegenskaber at gøre i Prius og C-HR. Lexus har GA-L, Global Architecture – Luxury. En helt ny start, som skal bruges i de fleste kommende Lexus-modeller, men altså først kommer her i LC. Det mest bemærkelsesværdige er den adaptive affjedring, Adaptive Variable Suspension, som kan variere sin indstilling på 650 måder, 641 flere gange end tidligere systemer fra Lexus.

Jeg kan ikke mærke 650 forskellige indstillinger, men jeg kan mærke coupéens fokus rette sig ind, når jeg drejer det lille hjul til køreindstillingerne, som sidder som et øre på siden af instrumenthuset. Ville en tysk bilproducent sætte den her? Aldrig. LC 500 har det til fælles, og mere end bare gearkassens markant ændrede opførsel, med de bedste systemer i branchen som fås hos fx Porsche, at Sport virkelig føles som sport, og Comfort virkelig føles som komfort. I Sport er LC 500 tung at styre, affjedringen stram uden at være perfid, og Torsen-differentialet arbejder med de brede dæk på at sørge for et sublimt greb i de tørre, ru veje i passet over Los Angeles. LC er ingen let atlet, men en velkontrolleret gran turismo, som sving efter sving giver mig smil efter smil med sine V8-kræfter og smuk undervognskontrol.

For enden af Angeles Crest Highway, hvor jeg hurtigt rammer motorvejen mod Los Angeles, som jeg ser foran mig som en uendelig horisont af smog, smukt og blødt sollys, dumper de store dæk med mellemrum ned i de talløse huller og kæmpe fuger i betonen og asfalten, men med 21” og en stram undervogn vil motorvejene i denne by altid være en af de helt store udfordringer. Med Comfort valgt på drejehjulet slapper LC 500 mere af, og jeg kan læne mig tilbage og cruise i en coupé, som efterlader mig uden tvivl om, at Lexus er på helt rette vej mod mere dynamik og mere “ben i næsen”, samtidig med at den japanske tilgang og præcision ikke går tabt.


LEXUS OG FREMTIDEN

Lexus forlod det danske marked i midten af 2013, og det skete uden at luksusmærket havde havde fået nogen betydning på markedet i Danmark. Men det skete også, som firmabilister i stigende grad fik adgang til premiumbiler til lavere priser, og Mercedes-Benz og BMW har store markedsandele med bl.a. stationcars og SUV’er. Toyota Danmark, som står bag Lexus-importen, gør klogt i at overveje, om luksusmærket skulle have en ny chance i Danmark. En store coupé som LC og limousinen LS vil ingen betydning få rent salgsmæssigt, og her vil sedanen IS, den kompakte SUV NX og en ny mindre SUV kunne gøre en forskel. Men en dieselmotor får Lexus næppe igen – hybridmodeller står øverst.