Mazda opdaterer CX-3. Igen

  • Mazda opdaterer CX-3. Igen
  • Mazda opdaterer CX-3. Igen
  • Mazda opdaterer CX-3. Igen
  • Mazda opdaterer CX-3. Igen
  • Mazda opdaterer CX-3. Igen
  • Mazda opdaterer CX-3. Igen

Den lille SUV fra Mazda fik i 2017 et mindre løft, og nu er det allerede igen tid til flere opdateringer. Denne gang bliver dieselmotoren større, grillen fornyet og forlygterne fås nu som avancerede matrix-LED

Hos Mazda udelukker et facelift et år ikke, at der kommer et igen det efterfølgende år. Sidste år fik SUV’en CX-3 en opdatering med undervognsjusteringer og det softwarebaserede G-Vectoring Control for mere balance i køreegenskaberne, et nyt rat, mere støjdæmpning og forbedret dieselmotor, og nu har japanerne igen været i gang. Mini-SUV-klassen er i rivende udvikling, og med 2018-forbedringerne vil Mazda være med i front.

CX-3 får denne gang en ny grill med mere tredimensionelt look, og omkring den er der mulighed for klassens første matrix-LED-forlygter – en type lygter, hvor de enkelte dioder kan styres og afblændes separat, så det er muligt at køre med langt lys nærmest konstant. Den nye lakering Soul Red Crystal lyser om kap med forlygterne, og eksteriørets opdatering rundes af med nye alufælge i størrelsen 18”.

Storslået land, storslået Mazda

Adaptiv fartpilot med kø-assistent

Kabinen byder velkommen med en elektrisk håndbremse, en pladsbesparende feature, og føreren kan nu endelig lægge højre arm på et regulært armlæn. Det kan der blive brug for ved køkørsel på motorvejen, for CX-3 kan i forbindelse med automatgear udstyres med en adaptiv fartpilot med kø-assistent, som styrer farten og holder sporet, så der er mindre arbejde med rattet. Endelig har Mazda også pyntet instrumentpanelet op med et ruskindslignende kunststof i visse udgaver af mini-SUV’en.

Både dieselmotoren 2-liters benzinmotoren har været gennem omfattende ændringer for at møde nye emissionskrav, og mens mange producenter er på vej med partikelfiltre til benzinmotorer, påstår Mazda at have opnået samme emissionsreducerende effekt – og overholdelse af den stramme Euro 6d-Temp-norm og den nye RDE-test (Real Driving Emissions)— ved at ændre andre dele af motoren. For at dieselmotoren i CX-3 skal leve op til kravene, er motorens kapacitet ændret fra 1,5 til 1,8 liter, og den er udstyret med en NOx-katalysator.

Focus – et væld af varianter skal forny Fords stjerne