Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.

  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.
  • Ny Corsa fra 139.990 kr., Astra facelift fra 199.990 kr.

I starten af januar introducerer de danske Opel-forhandlere den helt nye Corsa – og de benytter lejligheden til også at lancere den faceliftede Astra. Men prislisterne er langt fra overskuelige, og Astra dumper på sikkerhedsudstyret

To fluer med et smæk. Opel slipper to fornyede biler løs på samme tid, og de to biler er ikke småting for det tyske mærke: Den helt nye Corsa er den ene, den faceliftede Astra den anden. De to modeller kommer til salg i starten af januar.

Blog om Biler har prøvet både den nye Corsa og den faceliftede Astra, og du finder links til mere om de to Opel-modeller herunder. Men priserne er først lige faldet på plads for begge modeller, og vi ser nærmere på dem herunder.

VIDEO & FIRST DRIVE – Corsa rykker frem i klassen

Så meget koster elbilerne fra DS, Opel og Peugeot

Corsa med fem døre og 75 hk fra 140.000 kr.

Den nye Corsa kommer ikke i en udgave med tre døre – fem døre er nu standard. Motorprogrammet byder på benzinmotorer med 75, 100 og 130 hk (sidstnævnte introduceres senere), en dieselmotor med 102 hk og en fuldelektrisk Corsa-e med 136 hk.

Den danske import af Opel er i år blevet lagt under samme importør som Peugeot, Citroën, DS og Mitsubishi, Interdan. Importøren er kendt for at sælge populære modeller til lave priser, men også for at lave forvirrende prislister, som konstant ændres og byder på forskellige tilbud. Prislisten for Corsa ser fornuftig ud, når det kommer til priser og udstyr – men ikke uden samme forvirring, man står overfor, når supermarkedet bruger store gule skilte til her-og-nu-tilbud.

Basisudgaven af Corsa hedder Essentia, og det er første af fem udstyrsniveauer, og prisen med 75 hk er 139.990 kr. Næste i udstyrsrækken er Enjoy, og med 75 hk er prisen 139.990 kr. Ingen stavefejl, for begge er vejledende priser, og begge er såkaldte “kampagnebiler”. Her-og-nu-tilbud? Introduktionstilbud? Næppe, for importøren Interdan forlænger oftest tilbud eller finder på nye navne til udstyrsniveauerne.

Udstyrsniveau tre er Enjoy+, som er en 5.000 kroners udbygning af Enjoy, og niveau fire er Edition+ til priser fra 159.990 kr. med 75 hk. Øverst finder vi Elegance, som med 75 hk koster fra 159.990 kr. Ja, der var to identiske priser igen. Opgraderingen fra Edition+ til Elegance gælder (indtil videre) kun i januar, og importøren skriver meget misvisende, at opgraderingen har en værdi på 47.000 kr. Det har den ikke, for forskellen på 47.000 kr. er mellem bundskraberen Essentia og topversionen Elegance.

Alle Corsa har aut. nødbremse og 7″ touchscreen. Sådan da

Vi er glade for, at Corsa Essentia koster det samme som Corsa Enjoy, for vi kan ikke anbefale basismodellen Essentia – når prisen er den samme, vil det næppe friste nogen at vælge den ringest udstyrede af de to.

Og ringe udstyret er den. Essentia har elruder foran, radio, sorte kofangere (!) og 14″ stålfælge, men hverken automatisk nødbremse, touchscreen, fjernbetjent centrallås, fartpilot eller læselamper foran. Det lyder som en Corsa, der kom på markedet i 1999, men i 2020 er det et alt for dårligt standardudstyr. Hvorfor Corsa Essentia så findes på prislisten, kan vi ikke svare på.

Enjoy har det meste af det, en minibil skal have i 2020. Automatisk nødbremse, aircondition, infotainmentsystem med 7″ touchscreen, læderrat med varme, varme i sæderne og 16″ stålfælge. Men den har ikke alt – vi mangler især højdejusterbart førersæde, el-sidespejle med varme og Apple CarPlay. Til 139.990 kr. for Corsa med 75 hk er udstyret dog fint, og for bare 5.000 kr. mere kommer Enjoy+ i spil med højdeindstillingen, Apple CarPlay, midterarmlæn foran, p-sensorer foran og el-sidespejle med varme. Ja, hvorfor Opel-forhandlerne skal kæmpe med to ligegyldige udstyrsniveauer, som Essentia og Enjoy er, kan vi virkelig ikke forstå.

Edition+, med 75 hk fra 159.990 kr., har derudover p-sensorer bag, DAB-radio og… ikke så meget andet ekstra at byde på. Elegance, som altså fås fra samme pris i januar, har meget mere at byde på: 16″ alufælge, LED-forlygter, tågeforlygter, bakkamera, fire elruder, automatisk klimaanlæg og regnsensor.

Det sportsligt rettede GS Line-udstyrsniveau findes endnu ikke på danske Corsa-modeller.

For at få turbo på 1,2-liters motoren og 100 hk, som yder 75 hk uden, skal man helt op på Elegance-niveau og betale 189.990 kr. (med automatgear 209.990 kr.) 1,5-liters dieselmotoren med 102 hk fås fra Enjoy til priser fra 149.990 kr. Importøren burde også tilbyde benzinmotoren med 100 hk fra mindst Enjoy+, og det håber vi, man vil lave om på.

VIDEO – Helt ny Clio, men den ser ikke sådan ud

Astra mangler vigtigt sikkerhedsudstyr

At Astra er en større model, i Golf-klassen, taler for, at den burde være skudsikker, når det kommer til især sikkerhedsudstyret. Men det er desværre tydeligt, at Astra i nyeste generation nu har næsten fem år bag sig, og faceliftet laver ikke tilstrækkeligt om på det. Automatisk nødbremse og aktiv sporassistent er forbeholdt den dyreste Astra-udstyrsvariant, Elegance. At Elegance så kun koster 20.000 kr. mere end basismodellen, er en trøst – men ingen undskyldning.

Priserne for den fornyede Astra starter ved 199.990 kr. for hatchback og ved 214.990 kr. for stationcar (stationcar koster altid 15.000 kr. mere). Basismotoren er en ny 1,2-liters turbomotor med 110 hk, og vil man have flere kræfter, er der en ny 1,4-liters benzinmotor med 145 hk og trinløs CVT-gearkasse (en udgave af 1,2’eren med 145 hk og manuel gearkasse markedsføres – pt. – ikke i Danmark), som udelukkende fås som Elegance til 269.990 kr.

Dieselmotoren på 1,5 liter med 105 hk fås fra laveste udstyrsniveau og til samme priser som benzinmotoren med 110 hk, altså fra 199.990 kr.

Astra Essentia burde vi springe over, fordi den har så lidt udstyr, at den ikke burde eksistere, men vi tager den med som et skræmmeeksempel. Den har ikke mere udstyr end basisudgaven af Corsa. Fjernbetjent centrallås, varme i sæderne, touchscreen, el-sidespejle med varme, el-ruder i bagdørene og fartpilot? Ingen af delene i Essentia. Glem ALT om Essentia, og igen tænker Opel-folkene det samme. Enjoy koster nemlig de samme 199.990 kr., og så er der styr på de ting, Essentia ikke har. Og der er læderrat med varme og p-sensor bag, mens Apple CarPlay, midterarmlæn foran og regnsensor mangler. Find 5.000 kr. mere, og Enjoy+ har de detaljer.

Som med Corsa, koster Astra med de to øverste udstyrsniveauer, Edition+ og Elegance, det samme i januar måned – 219.990 kr. som hatchback med enten benzinmotoren med 110 hk eller dieselmotoren med 105 hk. Edition+ har, i forhold til Enjoy+, en stylingpakke, tågeforlygter, regnsensor, aut. nedblændeligt bakspejl og aut. klimaanlæg med to zoner. Elegance tilføjer 16″ alufælge, LED-forlygter, bakkamera, ergonomiske AGR-forsæder – og automatisk nødbremse og aktiv sporassistent, som burde være standard i alle Astra-varianter.

VIDEO – Faceliftet Astra er bare en overgang