Ny lille SUV fra Toyota hedder Yaris Cross

  • Ny lille SUV fra Toyota hedder Yaris Cross

På platformen fra den nye Yaris lancerer Toyota endelig en lille SUV til at konkurrere med VW T-Cross, Renault Captur og Peugeot 2008. Den spændende nyhed kommer som hybrid – også med firehjulstræk

Kan du huske Toyota Urban Cruiser? Det var Toyotas første forsøg på en lille SUV, længe før konkurrenterne så skriften på væggen og skabte den slags biler. Men det var tydeligvis for tidligt, og da Urban Cruiser også var en dyr bil, faldt den til jorden. Faldet var så hårdt, at Toyota først nu forsøger sig med en ny lille SUV.

Nu har stort set alle konkurrenter til Toyota en lille SUV, og nogle mærker er på 2. generation af deres biler. Hvis Toyota skal tilkæmpe sig en væsentlig rolle i klassen, skal den nye mini-SUV være et spændende og nytænkende produkt. Vi har netop overværet den virtuelle præsentation af den nye bil – Yaris Cross.

Klogt af Toyota at lægge sin mini-SUV op af den meget populære Yaris, som senere i år kommer til Danmark i en helt ny udgave. Et sikkert navn, tilføjet eventyr (og ekstra frihøjde). Platformen er også fra den nye Yaris: GA-B hedder den (man må gerne grine lidt af den søvndyssende titel) og efter TNGA-filosofien, hvor lavt tyngdepunkt, stivhed og køreegenskaber er i fokus.

Hold på hat og briller – ny Yaris med 261 hk og firehjulstræk

Hybrid med firehjulstræk

Designet er friskt og opsigtsvækkende. Konkurrenter som Nissan Juke og Hyundai Kona har også opsigtsvækkende design, men Toyota Yaris Cross skulle trumfe dem med langt bedre pladsforhold; den er 418 cm lang, 156 cm høj. Den er 9 cm højere end den nye Yaris, har 3 cm yderligere frihøjde. Bagsædet kan lægges ned i forholdet 40:20:40, og der fås stropper og smarte opdelingsmuligheder til bagagerummet.

Toyota præsenterer Yaris Cross som hybrid med den nye drivlinje fra Yaris Hybrid, hvor en 1,5-liters benzinmotor og elektrificering giver i alt 116 hk. I forhold til drivlinjen i den udgående Yaris er den endnu mere effektiv, men også med et bedre batteri, så man kan køre endnu mere af tiden kun på el. Som noget unikt i klassen, kan Yaris Cross Hybrid fås med firehjulstræk, som skabes af elmotorer.

Vi forventer også at se Yaris Cross med ren benzinmotorisering, en 1,5-liters, som det er tilfældet i den nye Yaris. Der er endnu ingen dato for dansk lancering af den nye mini-SUV, men Yaris Cross er selvskrevet til langt mere succes end den gamle Urban Cruiser.

T-Cross får selskab af en coupé