Ny Octavia kommer i august – og First Edition fås fra 249.000 kr.

  • Ny Octavia kommer i august - og First Edition fås fra 249.000 kr.

Skoda lokker fra starten med et tilbud på den nye Octavia, som er gælder de 1.000 første biler. På First Edition-modellerne sparer man 10.000 kr. i forhold til priserne på de almindelige versioner

Firkløveret med Audi A3 Sportback, Seat Leon, Skoda Octavia og VW Golf er komplet fornyet, og som den sidste af de fire nyheder kommer den nye generation Octavia til Danmark i august. Priserne har importøren holdt tæt til kroppen, men for at kunne lokke købere til med en introduktionsmodel, skal der priser på bordet – og de priser er lige tikket ind.

På Skoda-hjemmesiden kan man reservere sin Octavia First Edition, som kommer med et af to udstyrsniveauer og en af tre motorvarianter. På alle First Edition-biler sparer man 10.000 kr. i forhold til normalprisen (First Edition er udstyret præcis som de almindelige udgaver), så har man et godt øje til Octavia, er der ingen grund til at sidde på pengene. First Edition-prisen gælder de første 1.000 nye Octavia til Danmark, så vi har en formodning om, at der er biler nok til alle.

Den billigste Octavia koster som Ambition First Edition 1,5 TSI med 150 hk fra 249.000 kr., og efter de første 1.000 biler stiger den til 259.000 kr. Den er dog ingen basismodel, for tættere på introduktionen kommer den rigtige basismodel (og flere andre udgaver, som endnu mangler) til, og det er Octavia Active med 1-liters benzinmotor med 110 hk. Vores gæt på en pris på basismodellen: 220.000 kr.

10 ting om den nye Skoda Octavia

Priserne på de første versioner

Ingen ny Octavia uden en ny Octavia Combi. Combi er tjekkisk, i hvert fald Skoda’sk, for stationcar, og den rammer Danmark på samme tid som den nye hatchback. Skoda tager 15.000 kr. ekstra for Combi, så den billigste First Edition står til 264.000 kr.

Den ukomplette prisliste, som altså gøres mere eller mindre komplet senere på sommeren, giver priser på Octavia Ambition First Edition og Style First Edition – med benzinmotoren på 1,5 liter med 150 hk (manuel gearkasse) og 2-liters dieselmotoren med 115/150 hk (manuel/aut. dobbeltkobling). Tættere på Octavia-premieren kommer som sagt benzinmotoren med 110 hk, men også mild-hybrider og muligvis den første plug-in-hybrid-Octavia, Octavia iV.

Overblik over priserne på First Edition-modellerne (læg 15.000 kr. til for en Combi/stationcar)

Octavia 1,5 TSI 150 Ambition First Edition – 249.000 kr.
Octavia 2,0 TDI 115 Ambition First Edition – 259.000 kr.
Octavia 2,0 TDI DSG Ambition First Edition – 289.000 kr.

Octavia 1,5 TSI 150 Style First Edition – 279.000 kr.
Octavia 2,0 TDI 115 Style First Edition – 299.000 kr.
Octavia 2,0 TDI DSG Style First Edition – 319.000 kr.

VIDEO – Skoda elektrificerer Superb og Citigo

Overblik over standardudstyret (gælder også Ambition og Style uden First Edition-titlen)

Active har som standardudstyr LED-lygter for og bag, 16″ stålfælge, tagræling i sort (Combi), læderrat, aircondition, elektrisk p-bremse, aktiv sporassistent, aut. nødbremse, træthedsregistrering, nøglefri start, infotainmentsystem med 8,25″ touchscreen, fire højttalere, Apple CarPlay, DAB+, varme i forsæderne og fartpilot

Ambition har som standardudstyr (i forhold til Active) 16″ alufælge, LED-tågeforlygter, crash-forberedelse af kabinen, multifunktionsrat, aut. klimaanlæg med to zoner, otte højttalere, forsæder med lændestøtte, midterarmlæn foran, armlæn ved bagsæde med skilem, trådløs opladning af smartphones og trådløs Apple CarPlay

Style har som standardudstyr (i forhold til Ambition) 17″ alufælge, krom-look omkring ruder og tagræling i sølv-look, aut. nedblændeligt bakspejl, online-infotainment i 1 år, LED-tågeforlygter med drejelys, LED-baglygter med udvidede funktioner, aut. klimaanlæg med tre zoner, adaptiv fartpilot, stemningsbelysning i kabinen, bakkamera, parkeringssensorer bagtil, digital instrumentering, regnsensor, nøglefri adgang og start, fjernlysassistent og infotainmentsystem med 10,25″ skærm.

Ekstraudstyrslisten er selvfølgelig klar med mere udstyr, hvis man vil ofre mere. Head-up-display (til Style, 10.495 kr.), indtræk i læder/kunstlæder (til Style, 25.000 kr.), instrumentbord i beige (til Style, 0 kr.), svingbart træk (8.135 kr.), el-betjent bagklap (som kræver elektronisk børnesikring til 520 kr. og LED-baglygter med udvidede funktioner til 2.220 kr. til Ambition – fra 4.440 kr.).

Kamiq er bare bedre end T-Cross