Opfriskning til Citroën C3

  • Opfriskning til Citroën C3
  • Opfriskning til Citroën C3
  • Opfriskning til Citroën C3
  • Opfriskning til Citroën C3
  • Opfriskning til Citroën C3
  • Opfriskning til Citroën C3
  • Opfriskning til Citroën C3

Minibilen C3 er Citroëns topscorer i Danmark, og for at holde dampen oppe, kommer nu en faceliftet version med mere komfort og nyt design

C3 bliver den mindste Citroën, når C1 i løbet af 2020 forsvinder, så forhandlerne får travlt med at forsøge at sælge den større og dyrere C3 til kunder, som går forgæves efter en mikrobil. Med et netop offentliggjort facelift til C3, som skulle komme til Danmark til sommer, har sælgerne mere at overbevise forbeholdne kunder med: Mere komfort, friskere design og flere udstyrsmuligheder.

For Citroën er design mere et statement end hos de fleste konkurrerende mærker, så C3 skal skille sig ud fra mængden. Det gør den også i 2020-udgaven, som har en opdateret front med mere krom – krom som sidder i lister, som nu går ud mellem de smalle kørelys og hovedlygterne derunder. LED-forlygter skulle nu endelig være på menuen, hvor C3 indtil nu har været udstyret med gammeldags halogenforlygter, uanset hvor meget kunderne har tryglet om noget bedre.

Eller måske de bare har tryglet om flere spændende farve- og variationsmuligheder? Citroën opgraderer i hvert fald på det punkt, så der nu er 97 mulige eksteriørkombinationer, bl.a. med to-farvet lakering og mulighed for grafik på taget. De uundværlige Airbumps på dørene, de solide “luftpuder”, som er enhver Bilka-bules mareridt, er delt anderledes op end før.

To nye farver stiller C3 også med: Elexir Red og Spring Blue. Vi vil gå så langt som at påstå, at det er de to farver, C3 lyser op i på billederne.

Tilbagelænet diesel-SUV

Comfort Advanced-sæder rykker ind

Citroën er fedtet med materialekvaliteten i kabinen; indretningen er fed og attraktiv, men mange steder er det udført for billigt. I nogle versioner af den fornyede C3 bliver der lavet om på det, så man fx kan bestille interiørtemaet “Techwood” med lister i trælignende materiale, lyse sæder og blød plast på instrumentbordet.

Den største nyhed i kabinen er sæderne. Advanced Comfort-sæderne kender vi fra C4 Cactus og C5 Aircross, og med meget tykkere skum og tykkere stof giver de mere komfort og luksus end standardsæderne. De bliver sandsynligvis kun standard i de dyreste udgaver af C3.

Motorprogrammet ændrer franskmændene ikke på. Trecylindret benzinmotor på 1,2 liter med 83 eller 110 hk – manuel gearkasse med fem trin til den lille, manuel med seks trin eller 6-trins automatisk (EAT6) til den stærkere udgave. Her er det tydeligt, at C3 ikke er en bil af nyeste generation – dens Peugeot-søster, den nye 208, fås med 8-trins automatgear. Den fås også i en fuldelektrisk version, som Citroën C3 ikke umiddelbart kommer som.

En dieselmotor på 1,5 liter med 100 hk runder modelprogrammet af.

Ny Peugeot 2008 – de danske priser