Så har vi endelig prisen på Toyota Supra

  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra
  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra
  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra
  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra
  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra
  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra
  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra
  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra
  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra
  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra
  • Så har vi endelig prisen på Toyota Supra

Toyota har arbejdet på genopstandelsen af sin berømte sportsvogn siden 2012, og i samarbejde med BMW har japanerne nu endelig en afløser klar. Den danske pris er lige på den anden side af millionen

Det officielle og fulde navn er Toyota GR Supra – ikke bare Toyota Supra. De to bogstaver, G og R, står for Gazoo Racing, som er et stærkt fokuseret og motorsportskyndigt hold hos Toyota. Gazoo Racing står for alt omkring motorsport og udvikling af de mest dynamiske biler hos Toyota, og den helt nye Supra er den første model udviklet til hele verden af Gazoo Racing. Derfor bærer den helt nye, og femte generation Supra initialerne GR.

De fleste har nok hørt det, men vi nævner det gladeligt igen: Toyota indgik samarbejde med BMW for at få projektet til at lykkes, for selv ikke en af verdens største (og rigeste) bilproducenter synes, at en ny model skal være den direkte vej til et tab. Og der skulle, Supra-traditionen tro, udvikles en sekscylindret motor med cylindrene i række – og det var helt oplagt i stedet at gå til specialisterne hos BMW.

Toyota har fået Supra ud af samarbejdet, BMW den nye Z4. Den åbne BMW har været på markedet i nogle måneder, men først til sommer kommer den japanske coupé. Ja, de to producenter har delt karrosseriformerne mellem sig – BMW laver en roadster, Toyota en coupé – og det kommer ikke til at blive anderledes.

Så’ der Supra

Fuldt udstyret med bl.a. adaptiv undervogn og aktivt spærredifferentiale

Supra kommer til Danmark i en udstyrsvariant, Premium, og prisen for den 340 hk stærke sportsvogn er 1.009.990 kr. Det er en pris, der er omkring 13.000 kr. lavere end BMW tager for sin tilsvarende Z4, M40i. Der bliver ikke en lang liste med ekstraudstyr, og som vi ser det, er der bestemt ingen grund til at efterspørge den; Supra er fuldt udstyret fra fabrikken.

Inkluderet i prisen er 19″ alufælge, adaptive LED-forlygter, aktivt spærredifferentiale, adaptiv undervogn, sportssæder med læderbetræk, infotainmentsystem med 8,8″ touchscreen (og styring via drejehjul), Apple CarPlay, navigation, head-up-display, lydanlæg fra JBL med 12 højttalere, fulddigital instrumentering, bakkamera, sikkerhedspakke med bl.a. adaptiv fartpilot, nøglefri betjening og trådløs opladning af smartphones.

Lyder det som noget, der kunne friste? – Så find tålmodigheden frem. Der bliver i indeværende år produceret 900 styk Supra til HELE Europa, og der meldes allerede udsolgt over hele linjen. Et stærkt begrænset antal kommer til Danmark, og de er for længst afsat (ved lodtrækning) til kunder, som har skrevet sig op og betalt et depositum på 15.000 kr. En venteliste er oprettet, så skulle den danske importør være heldig at snuppe en eller flere Supra fra et andet land, findes ejeren/ejerne via den.

I 2020 ser det lysere ud, for der stiger produktionen markant, og der skulle ikke som sådan være begrænsninger, når produktionen hos østrigske Magna Steyr for alvor ruller.

Den nye Z4 er mere BMW, mere roadster