Så hellere et ciffer ned

  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned
  • Så hellere et ciffer ned

BMW X4 er mere end X3, men kun når det kommer til at have et højere tal i modelnavnet. Hverken design eller køreegenskaber taler for coupé-SUV’en, som vi tester som 30i xDrive med 2-liters benzinmotor med 252 hk

Det var BMW, der fik idéen og kunne se de ekstra kroner rulle ind på kontoen. En SUV som “coupé”, en model der sælges til en højere pris end den almindelige (praktiske) SUV – X6 er en X5 med et højere tal i modelnavnet og en pris, der matcher. Det er gået så godt, at mange andre har ladet sig, mere eller mindre, ladet sig inspirere af BMW, så Audi havde aldrig skabt Q8 og Mercedes-Benz ville aldrig havde tænkt på GLC Coupé og GLE Coupé, hvis det ikke var for BMW.

BMW står efter 11 år med X6 stadig som bannerfører for coupé-SUV’erne, og udvalget er i dag fra kompakt til stor: den lille X2, den mellemstore X4 og den store X6, som her i 2019 kommer i en ny udgave. X4 er nu ude i generation to, og denne gang ligger den længere fra udgangspunktet, X3, end den gjorde før.

Jeg er ekstra kritisk omkring en bils design, når der er tale om en model, der sælges som en eller anden form for coupé. Hvad enten det er en coupé efter den gamle overbevisning (tre døre, lavt karrosseri, lang bagende) eller modeller med flere døre, stor bagklap eller SUV-oprindelse, så skal en bil med det stempel virkelig komme med et design, der overbeviser.

Hvor blev harmonien af?

Det er underligt, hvordan harmonien kan forsvinde i forsøget på at gøre en traditionel SUV eller crossover mere spændende og attraktiv – altså gøre den til en “coupé”. Det skete med den første X4, og det er sket igen med den nye X4. Den nye X3 er for mig at se det mest vellykkede SUV-design, BMW har lige nu, for den får flueben i alle bokse: gode proportioner, hverken for rund eller kantet, aggressiv uden at være vulgær, et design der udtrykker klasse – og en god størrelse.

X4 har fået frataget meget af det, der gør X3 så gennemført. Jo mere jeg kigger på den forfra, jo mere underlig og vulgær ser fronten og kofangerne ud. Den skulle se bred ud, men direkte forfra ser den smal og sammenklemt ud. Set fra siden er den for blød, og baglygterne er en ren ommer; de kunne stamme fra en Mercedes-Benz, de er for små til den visuelt tunge bagklap, og de passer slet ikke ind i det overordnede design. Den ser helt anderledes ud end X3, men slet ikke på en god måde. Designerne har kørt for hårdt på for at få X4 til at skille sig ud fra X3.

Hvad X4 mangler fra X3 udvendigt, har den heldigvis på indersiden. Der er kastet for cirka 300.000 kr. ekstraudstyr ind i den testede X4 30i xDrive, så hvordan kabinen ville se ud uden instrumentpanelet med Sensatec-kunstlæder (12.695 kr.), galvaniserede knapper med metaloverflader (3.906 kr.), instrumentering med udvidet indhold (7.617 kr.) og M Sport-pakke med sportssæder, sportslæderrat, stemningsbelysning, sort loftsbeklædning og Rhombicle-indlæg i aluminium (94.724 kr.) er en anden historie. Fornem ergonomi, det sublime iDrive-system med både touchscreen og controller og den høje funktionalitet kan manglende udstyr aldrig tage fra X4.

BMW X3 30d – SUV med et hjerte af guld

Sport. For sportens skyld?

X4 er tvunget til at være mere dynamisk end X3. Coupé-udtrykket kommer med forventningen om mere dynamik, så med SUV-selvmodsigelse sidder man lavere i X4 end i X3, og selv en X4 uden M Sport-pakken til næsten 100.000 kr., der også inkluderer bl.a. 19” fælge og kraftigere bremser, er køreegenskaberne afstemt et nøk eller to mere i den dynamiske retning.

Den X3, jeg tidligere har testet, var også også udstyret med M Sport-pakke. Komfortabel, afrundet, dynamisk og velafstemt. Jeg har en anden, mere hektisk og usammenhængende oplevelse i X4. Mens der er nok smidighed i affjedringen, når vi snakker motorvej, så er SUV’en ikke så komfortabel, som jeg kunne ønske. Det kan uden tvivl gøre en forskel at springe M Sport og de 19” fælge over.

Hvis jeg skal acceptere en stiv affjedring, skal det være fordi bilen imponerer rent dynamisk. Hvis X4 kørte som en Porsche Macan, ubesværet og overskudsagtig i sin dynamik, ville affjedringskomforten træde mere i baggrunden. Men X4 har et meget direkte og oversensitivt styretøj, som BMW kalder variabel sportsstyring. Jeg synes, det er med til at gøre X4 kunstigt dynamisk.

Du må godt lide for skønheden

Hvorfor skulle det ikke være en diesel?

X4 30i ligger med sin firecylindrede 2-liters benzinmotor med 252 hk komfortabelt mellem en basisbenziner med 184 hk (X4 20i) og den sekscylindrede semi-M-model M40i med 354 hk. Den perfekte midte i motorprogrammet? Nej, desværre. 30i’eren har, som alle andre X4-versioner, firehjulstræk og automatgear, og det er medvirkende til en vægt på 1,8 tons, før noget af testbilens udstyr fyldes på.

Turbomotoren bider godt fra lave omdrejninger, som man kan forvente af en benzinmotor på 2 liter med 350 Nm, som allerede er fuldt til stede fra 1.450 o/min. De 350 Nm er med helt op til 4.800 o/min, siger brochuren. Oplevelsen siger noget helt andet, og den minder mig desværre om testen af konkurrenten Mercedes-Benz GLC 250 Coupé med 2-liters benzinmotor med “kun” 211 hk, som jeg lavede for et par år siden. Det der sker i begge biler, er præcis det samme. Godt bundtræk op til landevejsfart afløses af svaghed ved højere omdrejninger og højere fart. En overhaling på motorvejen kan hurtigt give en forsmag på manglen på ressoucer.

X4 skriger med sin stressede benzinmotor på enten seks cylindre eller en dieselmotor. BMW har begge dele, naturligvis, og hvorfor ikke kombinere de to ting og gå efter X4 30d med 265 hk? Den fantastiske rækkesekser har næsten uendeligt mange flere ressourcer end den nominelt kun lidt svagere benzinmotor i den testede X4. Den lyder bedre, den trækker bedre, og den koster marginalt mere – cirka 35.000 kr. mere.

Hvermandseje er der ingen X4-model, der er. På specialprislisten, som jeg vælger at gå ud fra som normalpriser, er laveste tal 718.691 kr. X4 Connected, som BMW kalder bilerne på Kontantpriser-listen, har navigation og metalllak som standard, men som testbilen viser, kan tallet uden problemer blive firecifret, før man er færdig med ekstraudstyret. Det er i omegnen af 60.000 kr. mere end end den billigste X3, og det bedste valg af de to er bilen med det laveste ciffer i modelnavnet.

6.5

KARAKTER

6.5 /10

Plus

  • Infotainmentsystem, bundtræk, automatgearkasse, materialeudvalg og -kvalitet, affjedring på de fleste overflader, udstyrsmuligheder

Minus

  • Svag benzinmotor, kunstigt skarpe køreegenskaber, dårlig affjedring på nogle underlag, pris