Skønhed for fire

  • Skønhed for fire
  • Skønhed for fire
  • Skønhed for fire
  • Skønhed for fire
  • Skønhed for fire
  • Skønhed for fire
  • Skønhed for fire
  • Skønhed for fire
  • Skønhed for fire

Efter 8-serie som coupé og cabriolet afslører BMW den tredje model i rækken – 8-serie Gran Coupé. Den store og lave Gran Coupé er meget større end de to andre modeller og har plads til fire voksne

BMW har ikke lagt skjul på, at den nye 8-serie skulle blomstre og tage over som en smuk model efter den designmæssigt tunge 6-serie, og tyskerne kører hårdt på med 8’eren. For næsten præcist et år siden så vi første gang den genoplivede 8-serie som coupé, i november skar BMW taget af og gav os en cabriolet, og for under en måned siden kom de absolutte topmodeller, M8 som coupé og cabriolet, med 600 hk i “basisform” og 625 hk i Competition-klæder.

8-serien bliver nu komplet, i hvert fald når det kommer til karrosseriformer. Som den tredje variant kommer den nye 8 Gran Coupé ind som den noget større luksus-GT med plads til fire – en firedørs coupé/sedan til livet i overhalingsbanen. Den er 508 cm lang, hvor 8-serie coupé blot er 484 cm lang, så 8 Gran Coupé kan gå som et alternativ til en meget veludstyret 5-serie eller som den køreglade chaufførs valg, når 7-serien er for stor (og prangende med sin enorme grill). Akselafstanden vokser med mere end 20 cm, så de to passagerer på de bageste siddepladser kan forvente gode pladsforhold.

Det praktiske snit fortsætter med et splitbagsæde i forholdet 40:20:40, og bagagerummet på 440 liter kan rumme tre golftasker, når vennerne og banen kalder.

Indtjeningsmulighederne og fortidens M6 Gran Coupé taler for, at BMW nok skal komme ud med en M8 Gran Coupé, men ved introduktionen, som i Danmark er i september, må man vælge mellem mere beskedne versioner. Benzinversionerne 840i (baghjulstræk) og 840i xDrive (firehjulstræk) har en 3-liters R6-motor med 340 hk, og i M850i xDrive ligger en 4,4-liters V8 med 530 hk. Oplagt til de lange ture er dieseludgaven 840d xDrive med en 3-liters motor med 320 hk

BMW skaber en åben skønhed – ny 8-serie Cabriolet