Søskendekamp: VW Nivus kan blive farlig for T-Roc

  • Søskendekamp: VW Nivus kan blive farlig for T-Roc

For meget af det gode? Den nye Volkswagen Nivus er en kompakt SUV med coupé-look og størrelse som en Golf. Det er den ikke ene om, for VW har allerede såden en – den populære T-Roc 

For lidt mere end en måned siden kunne vi vise billeder af en kamufleret coupéudgave af Volkswagen T-Cross. Nu kan vi så vise billeder af den endelige og (stort set) færdige model, den nye Nivus. Men Nivus er ingen T-Cross med skrå bagende, for med premieren følger nogle oplysninger – en af dem er, at Nivus er markant større end T-Cross. Den er faktisk også længere end T-Roc, som vi opfatter mere som en SUV eller crossover i Golf-størrelse.

T-Roc måler 423 cm i længden, T-Cross 411 cm. Nivus er 427 cm lang, og det gør den til en direkte konkurrent til T-Roc. Hvorfor laver Volkswagen så sådan et nummer, hvor en model undergraver en anden? Vi kan spekulere fra nu af til nytår, for der er mange muligheder. En af dem er, at flere modeller er lig med flere solgte biler – Nivus kan blive billigere end T-Roc, og for nogle vil designet være mere attraktivt. En anden mulighed ligger længere ude på skalaen over mulige scenarier: T-Roc er tre år gammel, kører på en ældre udgave af MQB-platformen end den nye Golf – og den bliver ofret til fordel for Nivus, så der ikke skal bekostes et facelift.

T-Roc Cabriolet er landet, klar til at smide taget

Til Europa, fra Europa

Nivus er udviklet af den brasilianske del af Volkswagen, VW do Brasil, men det er ikke en gentagelse af historien om den lille Fox, som ved et tilfælde kom til Europa fra Sydamerika, da VW manglede en mikrobil. Nivus introduceres i første omgang i Brasilien, hvor den også produceres. Den kommer til salg allerede i løbet af et par uger, men den model vi ser i Europa, skal også produceres i Europa, så før hjulene for alvor sættes i gang, og den er klar til de krævende kunder i Europa, går der en rum tid: 2. halvår 2021 skulle være et løseligt introduktionstidspunkt. Nivus bliver dog ikke nødvendigvis bilens navn, når den lander hos os.

Interiøret byder på en førerplads med rattet fra den nye Golf, digital instrumentering med 10″ skærm og en touchscreen på 10″. Eksteriørdesignet har elementer af Polo (især omkring dørene) og forfra ligner Nivus en bredere T-Cross. Set bagfra er der et gennemgående sort bånd mellem lygterne, og i forbifarten kan den kompakte VW ligne Porsche Cayenne Coupé; der er ringere design at være inspireret af.

Det brasilianske motorprogram er det eneste, vi kender lige nu. Simpelt og overskueligt med kun én motor; en trecylindret TSI-benzinmotor med 128 hk og en traditionel 6-trins automatgearkasse. I Europa kommer tingene til at se anderledes ud – flere motorer og andre gearkasser. Men vi er mindst lige så spændte på at se, om Nivus skal stå side om side med T-Roc hos forhandlerne – og hvordan priserne kommer til at lægge sig.

Hitpotentiale