Sportage mangler det sidste for at nå til tops

  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops
  • Sportage mangler det sidste for at nå til tops

Kia Sportage kører nu med et facelift, som kræver et skarpt øje at spotte i forbifarten, men den koreanske SUV havde i forvejen et skarpt design. Resten af løftet er samtidig lige så overskueligt, og der er mindst to ting, som stadig efter faceliftet trænger til fornyelse

OPDATERET 2/9/2018 med oplysninger om basismotor og priser

If it isn’t broke, don’t fix it. Man skal ikke lave om på noget, der allerede fungerer, så Kia vælger ikke ikke stærk fornyelse og forbløffende ændringer til 2018-faceliftet af Sportage. Ikke at det overrasker mig, at SUV’en kommer med moderate ændringer, for på den måde handler koreanerne som Volkswagen – facelift er til for at forfine det eksisterende, ikke til at vælte rundt på det. Den store Sorento ligner helt sig selv efter seneste facelift, og da de gamle udgaver af Rio og Ceed fik en tilpasning, var det også gjort med stor beherskelse.

Det er kun to et halvt år siden, at den nye Sportage havde dansk premiere, men igen er der ingen grund til at være overrasket, for den koreanske bilindustri har fart på. Så kan du ikke lide den nyeste Sportage, så går der sikkert kun et par år, før en helt ny bliver lanceret. Jeg er meget positiv omkring designet af Sportage, for det lykkedes designerne at få den til at se dyrere ud, end den er, og på en måde ser den også virkelig solid ud med de brede skærme. Bagenden har altid været den del af SUV’en, jeg bedst kunne lide, og den ser nu endnu federe ud med det røde bånd mellem lygterne og det nye layout i LED-baglygterne (standard på nogle versioner).

Til det første indtryk af både design, køreegenskaber og så videre har jeg lånt en af de første udgaver af Sportage 2018 på danske plader, en GT-Line med 1,6-liters turbomotoren med 177 hk. GT-Line er den ”sportslige” udstyrslinje, som pifter både design og køreegenskaber op, og med nye 19” alufælge, en grill med ret så frække små vinger, som minder mig om noget Batman kunne kaste efter the bad guys, og de fire små Ice Cube-dioder i kofangeren under forlygterne, tågeforlygterne, som nu er delt op af en tværgående kromstribe. En masse små og store dele glinser i skinnende sort på GT-Line, mens andre Sportage-varianter vil være mere forkromede eller mere afdæmpede/kedelige. LED-forlygter er en ny mulighed, men prisen har Kia endnu ikke på plads.

Priser på opdateret Kia Sportage – nødbremse stadig ikke standard

Uorden i sikkerheden

Sportage har et tæt bånd med sin søskendemodel fra Hyundai, Tucson, men de lever alligevel hvert sit liv. Kia har ikke følt, at det var nødvendigt at ommøblere i kabinen, mens Hyundai har brugt den store bulldozer og har givet Tucson en fritstående touchscreen til infotainmentsystemet. Sportage har stadig en touchscreen på 7” med navigation, med live-trafik leveret af TomTom, indbygget i midterkonsollen som standard, og nogle modeller vil kunne opgraderes med en ny rammeløs touchscreen på 8”. Systemerne er i begge tilfælde opdateret og hurtigere end før, men menuen ligner sig selv, hvilket Kia ikke skal høre noget for; det er nemt at overskue mulighederne, fx når der skal kobles en telefon til Bluetooth, og Apple CarPlay/Android Auto er også med uden merpris.

Instrumenterne er helt sorte og toner først frem, når motoren startes, og der er to nye drejeknapper til klimaanlægget. Detaljearbejdet har designerne sluttet af med et nyt rat, som det i Ceed, og mens jeg har et fremragende greb om det og synes det pryder kabinen, er de fire knapper til volumen, næste sang/kanal, menu-skifte i kørecomputeren og justering af fartpiloten blevet mindre og på grænsen til at være for små. Apropos fartpilot, så vil Sportage med automatgear og den adaptive fartpilot kunne bremse bilen helt ned til standsning og genoptage reguleringen, når bilen foran sætter i gang igen.

Nyt på sikkerhedssiden er også 360 graders kamera og træthedsregistrering, og sidstnævnte og sporassistent er standard. Der er et stort men ved sikkerheden i Sportage, som jeg var sikker på, Kia ville lave om på med faceliftet. Automatisk nødbremsesystem er ikke standard, og det er pinligt. Kia forlanger hele 14.999 kr. for den vigtige opgradering, og det er noget, stort set alle vigtige konkurrenter har. Det bliver kun værre af, at automatisk nødbremse er standard i meget billigere Kia-modeller som Picanto, Rio, Stonic og Ceed.

Koreansk skarpskytte

Solid – også på vejen

Designet får Sportage til at se solid ud, og i testbilen, som i sit korte liv har kørt blot 20 kilometer, da jeg henter den, er alt skruet godt sammen, og der er ingen mislyde, ligesom alle paneler og indlæg sidder perfekt i kabinen. Mislyde kunne der ellers hurtigt komme, for på 19” fælge og med strammere undervogn end andre versioner har Sportage GT-Line udstyr, som meget hurtigt afslører den slags over vejbump eller hullet asfalt. Ikke så meget som en svag knagen fra den koreanske SUV.

Den solide optræden går igen i køreegenskaberne. Kia har intet ændret i undervognen eller styretøjet, og mens det ikke er usædvanligt for et facelift, så venter der trods alt en bilproducent en potentiel lussing for ikke at have gjort noget. Vi er vant til at se udvikling på alle områder, hele tiden, også når det ikke er nødvendigt, men Sportage udmærker sig ved at køre godt og være komfortabel, så den kan sagtens holde et par år eller tre endnu. Jeg er mest imponeret over, at de store fælge og affjedringen faktisk klarer dårlige veje, så Sportage blot føles stram, men slet ikke hård. Styretøjet er præcis, som jeg husker det, og det burde Kia efter min mening have kigget nærmere på. En tendens til at føles elastisk og blødt, når man drejer de første grader på rattet, er bevaret, og det er især spøjst, når styringen så faktisk er helt udmærket, når rattet så drejes videre, og jeg dykker ind i et sving. Med den nye Ceed beviser Kia, at de kan gøre det endnu bedre.

I Ceed kan man også få en stærk 1,4-liters T-GDI-turbomotor med 140 hk og 242 Nm, og hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg forventet, at Kia ville bygge den ind i Sportage som ny basismotor. Det er ikke sket, og den gamle basismotor, 1,6-liters GDI-motoren med 132 hk og 161 Nm straffes for sit høje forbrug og høj udledning efter den nye norm, hvorfor den prismæssigt kun ligger 5.000 kr. under den nye dieselmotor med 115 hk. Det virker som om Kia gemmer den nye 1,4-liters turbomotor til en ny generation Sportage – trods markedets højere efterspørgsel efter benzinmotorer. En mildhybrid-udgave af dieselmotoren med 185 hk skal blive interessant at teste, men den bedste store nyhed i motorprogrammet havde været en Sportage 1,4 T-GDI.

Med 177 hk og 265 Nm er overskuddet i Sportage 1,6 T-GDI så solidt som køreegenskaberne, og turbomotoren har intet besvær med at gøre overhalinger på motorvejen hurtige. Det er på næsten alle områder en motor med gode præstationer, og det officielle brændstofforbrug på 13,2-13,5 km/l lyder realistisk, men jeg vil ikke være så urimelig at konkludere noget for en bil, der har kørt under 300 kilometer, da jeg afleverer den. Jeg vil dog uden videre konkludere, at den manuelle gearkasse, på trods af at være nem at bruge, bør vige for den dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin, som Kia også tilbyder til 1,6 T-GDI i Danmark, men kun sammen med firehjulstræk, som dog med en merpris på 40.000 kr. for begge dele er lav. Hvorfor den har brug for automatisk gearkasse? – Koblingspunktet kræver finesse med den manuelle gearkasse, og næsten alle SUV’er burde efter min mening komme med automatgear. Sportage er komfortabel, oplagt til lange ture og familietransport, og det passer en automatgear perfekt til.

Jeg synes, at Sportage er endnu mere interessant end før, og som solid familiebil med et flot design og godt standardudstyr, uden at priserne stikker af, er den relevant. Men at den mangler automatisk nødbremsesystem og en ordentlig benzinmotor i den lave ende af modelprogrammet, er svært at overse.