Udsigt til flere fede Audi’er på el

  • Udsigt til flere fede Audi'er på el
  • Udsigt til flere fede Audi'er på el
  • Udsigt til flere fede Audi'er på el
  • Udsigt til flere fede Audi'er på el
  • Udsigt til flere fede Audi'er på el
  • Udsigt til flere fede Audi'er på el

I 2021 går den elektriske Audi Q4 E-tron i produktion – og med en netop afsløret konceptbil viser tyskerne, at den også kommer som Sportback. Også den vil få en rækkevidde på op til 500 kilometer og en ydelse på op til 306 hk

For at få kunderne til at skifte til elbiler, skal der især tre ting til: Et stort og bredt udvalg af modeller, lang rækkevidde og hurtig opladning. Audi har i dag E-tron og E-tron Sportback i modelprogrammet, men flere modeller er på vej.

Næste år bliver et stort “elektrisk år” for Audi, for ikke blot vil den voldsomt smukke E-Tron GT (i elegant coupé-form med fire døre) med omkring 600 hk komme på markedet, det vil de mere folkelige, og dermed salgsmæssigt meget vigtige, Q4 E-tron-modeller også.

Q4 E-tron modeller som i flertal? Ja, for mens Audi på biludstillingen i 2019 præsenterede Q4 E-tron som konceptbil, så viser tyskerne nu endnu en konceptbil, Q4 E-tron Sportback. Kunderne vil dermed kunne vælge mellem en mere traditionel kompakt-SUV og en ultramoderne coupé-SUV, når de to Q4’ere går i produktion næste år.

Sikker Q-stil fra Audi – facelift af Q5

Rækkevidde på op til 500 kilometer

Q4’erne kommer til at stå på samme nye og meget fleksible el-platform, som vi møder først i den nye VW ID.3 og derefter i mange andre biler fra VW-koncernen. Baghjulstræk er standardudførelsen i modeller på MEB-platformen, mens firehjulstræk bliver en mulighed på stærkere versioner.

For de to Q4 E-tron-modeller betyder det kraftige elektriske motorer på op til 225 kw/306 hk. Firehjulstrukne modeller vil få en rækkevidde på en opladning på op til 450 kilometer, mens rent baghjulstrukne versioner med lavere ydelse strækker det tal til 500 kilometer (begge målt på WLTP). I bunden af Q4 E-tron og Q4 E-tron Sportback optager batteriet det meste af pladsen; kapaciteten er på 82 kWh.

Mens Q4 E-tron er den praktiske af de to, vil Q4 E-tron Sportback være mere designfokuseret. Den vil stadig være rummelig, i kraft af bl.a. akselafstanden på 277 cm, men den vil tiltale kunder, som leder efter en mere strømlinet elbil med et federe design.

Audi forventer at have 20 fuldt elektriske biler på programmet i 2025.

VIDEO – Audi A4 er tilbage i spillet