VIDEO – Endelig tager vi første tur i VW T-Cross

I april lander en lille SUV i Danmark, som mange danskere har ventet på med længsel – den første mini-SUV fra Volkswagen. Vi har ventet med spænding på at komme bag rattet af den nye T-Cross, og i vores seneste video kan du få vores første indtryk fra Mallorca

Hvorfor har Volkswagen ikke sat en konkurrent til Peugeot 2008, Renault Captur, Opel Crossland X, Seat Arona og alle de andre populære små SUV-modeller på hjulene? Gode ting tager tid, siger tyskerne. Om de har ret, får vi nu endelig lejlighed til at finde ud af, for med T-Cross er Volkswagens første mini-SUV/crossover tæt på at blive introduceret.

Inden de danske forhandlere tager mod T-Cross med åbne arme i april, er vi taget til Mallorca for at få et første indtryk af køreegenskaberne, motorerne, støjniveauet, sæderne og tusinde andre ting. Priserne har været på plads i længere tid, og dem finder du ved at følge linket herunder – der er selvfølgelig også en masse om udstyret i de forskellige udgaver af den kompakte Volkswagen.

VW har nu priser på alle udgaver af T-Cross