VIDEO – Faceliftet Astra er bare en overgang

Golf-klassen er en af de største og vigtigste klasser, så konkurrencen er hård. Opel Astra får en opdatering med helt nye motorer for at kunne være med, men er det nok til at holde den relevant?

Det er næsten fire år siden, Opel lancerede sin nye Astra. Den fine konkurrent til Focus, i30 og Golf blev Årets Bil i både Danmark og Europa, men efter fire år er Astra endt i kategorien “Nårh-ja-den-er-der-jo-også”, og det er sjældent at høre nogen sige, at den næste bil bare SKAL være en Astra. Det SKAL tit være en Golf, men Astra har det bare sværere.

Et facelift viser oftest bare nye sider af designet og mere udstyr, men ikke faceliftet af Astra. Opel har brugt store summer i motorrummet – helt nye trecylindrede motorer afløser de gamle. Selv dieselmotorerne er nu trecylindrede, som er meget usædvanligt i klassen.

Længe skal den ikke holde, den faceliftede Astra, for en ny er på vej. Hør mere om det i vores seneste video, hvor vi kører den opgraderede Astra i Tyskland.

Den bedste Ford nogensinde?

Skoda Scala – ny model i Golf-klassen fra 189.995 kr.

Zafira genopstår som stor familiebus