VIDEO – Fransk delikatesse

DS tager med DS 3 Crossback sigte på Audi Q2. Blog om Biler møder den luksuriøse mini-crossover i Sydfrankrig. I videoen kan du se, om franskmændene rammer plet

DS har på under et år fået fodfæste i Danmark, og selv om det franske mærke ikke umiddelbart er en trussel for Audi, BMW og Mercedes-Benz, så har det været en god start. DS 7 Crossback stod først hos forhandlerne i slutningen af sommeren sidste år, men salget nåede alligevel 158 styk i 2018. Alfa Romeo solgte i hele 2018 bare 66 styk Stelvio, Mercedes-Benz kom af med 323 styk GLA og 600 gange blev det til en handel med GLC.

DS vil i de kommende år lancere en ny bilmodel hvert år, og hvor 2018 var DS 7 Crossback-år, bliver 2019 året for DS 3 Crossback. En kompakt crossover på størrelse med Seat Arona. Men DS går ikke efter Arona, for DS har sat alt ind på, at DS Crossback skal være et alternativ til Audi Q2. Det kræver ikke bare luksus og udstyr i lange baner, for Q2 er en vare, som mange danskere vælger. Den franske model skal være raffineret, velkørende og komfortabel.

Om DS 3 Crossback har det, der skal til for at være et fuldgyldigt alternativ, giver vi svaret på i vores seneste seneste video. Vi kører den nye model på vejene i Sydfrankrig og Monaco – og vi har været en kort tur bag rattet på den helt elektriske DS 3 Crossback E-Tense på et militæranlæg.

Kun for frankofile?