VIDEO – Kamiq eller T-Cross?

Danskerne faldt øjeblikkeligt for den lille T-Cross fra Volkswagen. Men den er ikke eneste mini-SUV i den store VW-koncern – bliver den slået af sin nye fætter fra Tjekkiet, Skoda Kamiq?

200.000 kr. køber en af rigtig, rigtig mange små SUV-/crossover-modeller. Sjovt design? – Kig nærmere på Hyundai Kona. God plads? – Så er Citroën C3 Aircross måske svaret. Skarpe køreegenskaber? – Seat Arona kører fra de fleste i klassen. For en god kombination af mange evner, står Volkswagen T-Cross som et rigtig godt bud, og rigtig mange danske bilkøbere har allerede set lyset og købt en T-Cross.

Nu er der imidlertid en ny konkurrent til den lille tyske SUV, og den kommer fra egne rækker: Den nye Skoda Kamiq. De fås fra stort set samme pris, Kamiq og T-Cross, og de fleste motorer går igen i begge modelprogrammer. For at finde den bedste af de to, kører vi af sted i Kamiq og T-Cross udstyret med samme slags motor og gearkasse – trecylindret benzinmotor med 115 hk, dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin.

Hvilken er så bedst? – Forskellene er større end som så, og du kan se med i vores seneste video for at få svaret.

Ny Peugeot 2008 er fransk SUV på el, benzin og diesel