VIDEO – Lækker luksus-SUV (men ikke fra et luksusmærke)

Der står ikke Mercedes-Benz, Lexus eller Range Rover på den store SUV, vi tester over næsten 4.000 kilometer i det sydlige USA. Men den beviser på alle måder, at mærket bag bilen kan levere luksus på højt niveau

Hvem kan ikke lide at blive positivt overrasket? – Det er klart, at en dyr bil fra et luksusmærke skal levere på topniveau, men det er fedt at opleve, at en bil fra et mærke kendt for fornuftige og prisbillige biler kan være lige så lækker og luksuriøs som en fra et af de dyre mærker.

Blog om Biler har været på langtur i de amerikanske stater Arkansas, Texas og Tennessee, og luksusbilen på rejsen fra ikke-luksusmærket er en koreansk SUV: Kia Telluride. Det er ikke første gang, vi har fået en stor luksusoplevelse i USA i en Kia – du kan se testen af den store K900 via linket herunder.

VIDEO – Kan en limo fra Kia være luksus?